• Søren Juliussen
  • Styrk Nu
  • AmazingCars
  • Tim Schou
  • ···
Frugt.. Sushi.. Fruitshi!

8 ting kun hundeejere forstår…

Der er mange ting her i verden vi aldrig kommer til at forstå, medmindre vi selv oplever det. Sådan er det også med os hundeejere. Her er 8 ting kun hundeejere forstår:

1. Regler er til for at blive brudt
Reglen om at hunden ikke må være i sofaen eller få mad ved bordet gælder ikke når man er alene hjemme. Uanset hvilke aftaler der er lavet, kan du være sikker på de bliver brudt når du efterlader kæresten alene med hunden. Sådan er det bare!

2. Alle andre hundeejere er dine venner
Hvis du et øjeblik tror at du kan tage Fido med ud på en lufter og faktisk gå i din egen verden, så kan du ligeså godt blive hjemme. Det kommer aldrig til at ske. Sjovt nok møder du altid flere mennesker der vil hilse, når du allerhelst vil være fri. Det er en naturlov.

3. Prutter er ikke rigtig ulækre
Okay, den her er nok mest til os med bulldogs. Ikke desto mindre har vi hundeejere en helt fantastisk evne til at trives i lugten af prut. Mens vores gæster er ved at ringe 112 og sætte gang i sirenerne, sidder vi pænt og siger: “Eeeej, det var da bare en lille fis. Prutter du aldrig?”.

soren juliussen bulldog

4. Hunde er kloge – og lad vær med at påstå andet
Det kan godt være at diverse undersøgelser siger at hunde ikke er decideret kloge, men det er min hund altså. Sådan tænker alle hundeejere – selv de der siger at deres hund er dum. Inderst inde er vi ret stolte over at netop vores hund forstår hvad vi siger.

5. At nusse en hunds poter er ikke det samme som at nusse din sko
Vi bliver nød til at slå én ting fast. En hunds poter er ikke sko, og selvom de træder i de samme ting (og måske værre), så er det totalt usammenligneligt. Fido’s små fødder er virkelig søde og bløde… og nærmest bakteriefri!

6. Han slikker ikke, han kysser
Det her er nok ét af de vigtigste punkter. Det er vildt ulækkert at blive slikket på kinden af et menneske, men vi kan simpelthen ikke begynde at lave sammenligninger med de kys vi får af vores bedste ven. Jo jo, selvfølgelig er der bakterier i Fido’s mund, men den lort han spiste i morges er for længst væk.

soren juliussen gravhund

7. Dér er der ingen der træder i den
Man skal selvfølgelig altid samle op efter sin hund. Det er en del af opgaven ved at have hund. Der er altså bare nogle gange hvor Fido har været sindssygt dygtig, og skidt udenfor fortovet eller stien. Uanset hvor pligtopfyldende vi er, så har alle hundeejere tænkt at netop dén lort gjorde mere gavn i naturen – og rost Fido for at redde én fra at stå foroverbøjet med en lille sort pose og samle gårsdagens aftensmad op.

8. Jeg er alt for én
Dette skal du tænke. Hvis du ikke tænker netop dét, så skal du straks finde en ny familie til Fido. Husk at Fido kun er en del af dit liv, men for Fido er du hele hans liv!

søren juliussen bulldog

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat
   

2 kommentarer

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frugt.. Sushi.. Fruitshi!