Cuba mere LGBT+ venlig end Danmark!
Danmark er blevet overhalet af Cuba på LGBT+ familiepolitk og regler om surrogasi.
Cuba, som helt op i 70’erne straffede homoseksuelle med fængsel og arbejdslejre, stemte i søndags for et nyt familiekodeks i lovgivningen.
Cubas befolkning sikrer LGBT+ familier og kvinders rettigheder
Her stemte mere end 2/3 af de afgivne stemmer for at tillade følgende:
- Homoseksuelle ægteskaber
- Adoption til homoseksuelle
- Familier med mere end to forældre
- Altruistisk surrogasi
Derudover indeholder det 100 sider lange kodeks også ny lovgivning der skal sikre kvinders rettigheder.
Resultatet vækker begejstring hos Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel:
“Retfærdigheden er sket fyldest”, skriver han på Twitter.
“- På denne måde afbetaler vi en gæld over for flere generationer af cubanske mænd og kvinder, hvis familieprojekter har ventet på denne lov i årevis, tilføjer han.”
Et lys i mørket
Det er et stort skridt for Cuba og en glædelig nyhed i en tid hvor flere og flere, også i vores europæiske nabolande, presser på for at rulle den positive udvikling tilbage for kvinder og LGBT+ personer.
Endnu en kvinde bag styrkede rettigheder
Særligt tidligere præsident Raúl Castro’s datter Mariela Castro Espín, som i dag leder det internationale center for seksuel uddannelse, har været en drivende kraft bag forslaget og vedtagelsen heraf.
Mariela Castro Espín er desuden niece til tidligere præsident Fidel Castro, som i mange år benægtede LGBT+ personers eksistens i Cuba, som han ikke mente var forenelige med en ægte kommunistisk revolutionær. Han kristiserede senere machokulturen i Cuba og ytrede et stærkt ønske om accept af LGBT+ personer. I 2010 tog han, i et interview, ansvaret for forfølgelsen af LGBT+ personer og kaldte det “En stor uretfærdighed!”.
//SørenP.s. Du ser godt ud i dag!
Følg mig på Instagram og Facebook

Følg mig på Snapchat

Ingen kommentarer endnu