Hundeloven SKAL afskaffes!

Af Dyrlæge Lise Rovsing, Søren Juliussen (LA) & Merete Scheelsbeck (K) 

I disse valgkampstider er velfærd for vores elskede hunde desværre ikke et emne, der præger dagsordenen. Der er ca. 550.000 hunde i Danmark, hvoraf 1/3 er racehunde med stambog. Alle os, der har hund eller bare elsker dyr, vil gerne være med til at skabe det bedste liv for vores kæledyr.

Hundeloven har haft den ene fordel at hele “familien Danmark” er blevet tvunget til at tage ansvar for deres egen hunds adfærd.

Hundeloven forbyder 13 forskellige hunderacer.  Er du ejer af en af de forbudte racer, som er født før 2011, skal hunden ikke aflives. Den skal dog næsten altid være i snor og bære mundkurv. Loven indeholder også regler om “skambidning”, således det er lettere at reprimendere de hunde, der angriber andre hunde.

Det er ikke længere acceptabelt, at en hund angriber andre hunde “ud af det blå”. Sandheden er dog, det er meget sjældent tilfældet at en hund “bare” angriber en artsfælle.

Som optakt til et “angreb”, vil hunden almindeligvis have udsendt en række signaler til omverdenen om, hunden føler sig presset.

Hundens signaler overses af mennesket, og hunden har ingen anden udvej end at bide fra sig – hvorefter den beskyldes for “bare at gå i flæsket på den anden hund”.

En sådan episode kan opstå uanset hvilken hunderace, der er tale om.

Hvis vi mennesker lærte at lære hundens sprog og “læse” vores dyr, ville langt de fleste problemer kunne undgås.

Uanset hvilken hund, man får, er det vigtigt at gøre sig klart, hvad hundens oprindelige funktion og drivkraft er.

Man kan nemlig dæmpe en hunds naturlige instinkter i nogen grad, men man kan IKKE fjerne dem.

Nogle hunderacer fungerer bedre alene end sammen med andre hunde. Nogle hunde er mere egnet til at være sammen med familien. Nogle hunde vil helst bare løbe og jage i en skov. Man skal derfor ikke anskaffe sig en vaks jagthund og forvente, den vil ligge på skødet og sove hver aften.

Nogle hunde viser sig bare ikke at være så sociale med sine artsfæller, som man håber. I de tilfælde er det alt afgørende, man læser sin hund og IKKE forsøger at presse hunden ud i situationer, den ikke ønsker, fordi du gerne vil have det.

Det er OK ikke at hilse på alle hunde, og det er også OK at sige til andre, de ikke skal slippe deres hund løs hen imod din hund, hvis du ved, den ikke vil bryde sig om det.

Gensidig respekt mennesker og hunde i mellem og forståelse af hundens sprog, er nøglen til et godt hundeliv.

Hvis vi ALLE lærer dette, har vi ikke brug for en lovgivning.

En lovgivning, der idag bare forbyder, men ikke tager hånd om det egentlige problem: Vores menneskers manglende evne til at forstå hundesprog.

Istedet for at lovgive og forbyde, så lad os opfordre alle til at lære “hundsk” – uanset hvilken slags hund, man har eller ønsker at anskaffe sig!