
Ved Folketingets åbning i oktober 2011 debuterede Simon Emil Ammitzbøll som “Børnefødselsdagsordfører” for Liberal Alliance. Emnet var de afgiftstigninger den netop tiltrådte S-R-SF-regering havde planlagt for danskerne i de kommende 4 år. Ikke mindre end 5 milliarder skulle indkasseres og det fik den karismatiske ordfører til at spørge om følgende: “Bliver pølserne dyrere? Bliver kagen dyrere? Bliver sodavandene dyrere?” Se klippet her: Sejr! Selvom der blev gnækket og fnist da Anders Breinholt og Huxi Bach tog Simon Emil under kærlig behandling i Natholdet og her gav ham titlen som “Børnefødselsdagsordfører”, er det altså vigtigt at huske på at Simon Emil er gået derfra som sejrsherre. En sejr han slet ikke har fået nok ros for. For hvad skete der…