Hvor går far & far hen og pusler?

Endnu en udfordring har meldt sig i livet som far. Udover at kæmpe for rettigheder for familier med to fædre, at kæmpe mod homofobi og kæmpe for en bredere anerkendelse af familien-begrebet, melder jeg mig endnu engang på banen og retter øjnene mod en af forældreskabets strukturelle uligheder – Puslepladsen.

For hvis opgave er det at baby får en tør numse og en ren ble?

Efter en tur i Kongens have med min mand og vores datter kan jeg ikke længere lade pusle(kamp)pladsen stå uberørt i arbejdet for ligestilling og moderne familieførelse. Endnu engang måtte vi klare bleskift i klapvognen under guds åbne himmel fordi der, heller ikke her, var puslesplads på herretoilettet. Men hvor var den så?

Nogle steder er den på handicaptoilettet og dermed fri for kønsbestemte rum, andre steder har den sit eget rum og mange steder har den (heldigvis) fået plads på både herre- & dametoilettet. Men ikke her. Ligesom flere andre steder vi har besøgt i det danske sommerland i løbet af vores sommerferie var puslepladsen (selvfølgelig) placeret hos dem der har til opgave at pusle og pleje børnene – kvinderne. Mødrene.

Og det her, kære venner, er ikke bare en udfordring for os der står som to mænd med en baby. Det er et problem for fædre generelt. Og mødrene. Det er, kort sagt, diskriminerende mod både kvinder og mænd.

For det første ved jeg vitterligt ikke om jeg er velkommen på kvindernes toilet når jeg skal give min datter en tør ble. Man hører så meget debat om toiletter og hvor vigtigt det er at de er kønsopdelte, men i denne situation er det jo min datter der har behovet og skiltet siger at det kan imødekommes hos kvinderne. Så skal jeg bare gå ind?

Dernæst kan det pisse mig noget så gevaldigt af at vi i 2023 stadig opererer med en tankegang der dikterer at det er kvindernes opgave at pusle og tage sig af omsorgsopgaverne. For selvom vi på mange områder har taget et tiltrængt opgør med de gamle kønsroller i forældreskabet, så er skiltning som dette med til at fastholde kønsstereotype opgaver.

Lad mig, for helvede, være en god far

Der er så mange gode, kærlige, omsorgsfulde fædre derude som løbende bliver bremset af strukturelle udfordringer, af en underliggende stereotyp opfattelse af faderskab og mandlighed og af samfundet (og i særdeleshed) erhvervslivets forventninger til kvinder og mænds arbejdsbyrde i forældreskabet. Det er pisse synd.

Jeg er skånet mod det meste fordi vi er to mænd og langt de fleste har en underliggende forståelse for mig som moderen til vores datter. Konen i forholdet. Det forventes at jeg tager barsel og pusler, for jeg er jo alligevel den mest feminine i vores forhold. Altså, den kvindelige spejling fritager mig fra kønsdiskrimination i forældreskabet. Nå ja, jeg er jo også juridisk mor for vores datter fordi man endnu ikke kan være to fædre, så alle er undskyldt – Staten har slået fast hvordan rollerne fordeles.

Men jeg vil bare, som langt de fleste moderne mænd, have lov til at være en god far for mit barn. Er det for meget at forlange?

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her (Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook



Følg mig på Snapchat