
Det er blevet forår og helligdagene står i kø. Den første mini-ferie er påsken og hos os blev den fejret som i mit barndomshjem. Det er den faktisk blevet de seneste mange år, da jeg synes det er den type traditioner vi skal føre videre. Både påske-, pinse- & julefrokoster har en stor plads i mit hjerte. Der er noget specielt over måden vi er sammen på og jeg ved ikke om det er snapsen eller traditionerne der gør det. Uanset hvad vil jeg holde traditionerne i live, med sild, snaps og hvad der ellers hører med. Snaps – en døende drik? Ét af de faste elementer ved en klassisk dansk frokost er snapsen. Alle har en holdning til den…