Jeg ville så gerne have været en kalkun!!

The Danish Girl <3

I går var jeg til forpremiere på filmen “The Danish Girl”. Forpremieren var i Empire på Nørrebro i samarbejde med Copenhagen Fashion Film Festival & Mix Copenhagen.

Eddie Redmayne

Den danske pige (The Danish Girl) er en amerikansk film instrueret af Tom Hooper med Eddie Redmayne i hovedrollen som Lili Elbe. Filmen er baseret på David Ebershoff biografiske roman om den danske landskabsmaler Einar Wegeners liv.

Hun var i 1931 den første transkønnede kvinde i verden, der ved kirurgiske indgreb foretog et kønsskifte.

Redmayne er verdensklasse

Det ville være forkert ikke at nævne Eddie Redmayne’s præstation før noget andet. Den mand spiller både rollen som Einar og Lili helt fantastisk. Det er ingen overraskelse at han er nomineret til en Oscar.

Som Einar Wegener er han charmerende, kærlig, romantisk og humoristisk, mens hun som Lili er som et barn. Hun er forsigtig og øjnene lyser af nysgerrighed og glæden ved at være “født”. En utrolig smuk skildring af den virkelighed der rammer når transkønnede giver plads til deres sande identitet.

Som tiden går er der næsten kun Lili tilbage, og de sørgelige rester af Einar kommer kun til udtryk i miserable bidder, i forsøget på at være den mand for sin kone, som hun så inderligt savner.

the danish girl anmeldelse

Historien er mere end kønsskifte

Noget af det der overraskede mig mest, var i hvor høj grad fortællingen er en unik kærlighedshistorie mellem Einar/Lili og Gerda Wegener.

Vi møder første gang Lili, da Einar skal sidde model for sin kone. Hun er ved at male et portræt af ballet-danserinden Julia, som er forsinket, og han skal derfor påføre sig strømper, sko og sidde med kjolen.

Gerda og Einar udforsker efterfølgende Lili sammen og Lili bliver Gerda’s muse. Gerda har længe manglet den rette inspiration til hendes malerier, men med Lili som model tager hendes karriere fart og hun bliver tilbudt at komme til Paris.

lili-by-gerdaLili af Gerda Wegener

Gerda blev ved Lili’s side, selv da Einar langsomt forsvandt. Hun elskede mennesket bag det ydre og på trods af stor sorg over at miste hendes mand fandt hun styrke til at være Lili’s bedste veninde og faste støtte.

Romantik, smil og tårer

De to timer forsvandt hurtigt i strømmen af smil, medfølelse og medlidenhed. Filmen danser om glæden ved at finde sig selv, glæden ved at have en at dele livet med og sorgen der unægtelig rammer både den transkønnede og dem omkring. Kendsgerninger der stadig er relevante i dag.

Filmen lader os møde transkønnethed på en helt ny måde og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at nogle af de der ikke har emnet inde på livet, vil forlade filmen med en større forståelse end før. Jeg blev flere gange ramt af samme følelse som da jeg læste Maria’s bog “Ham & mig” . Du kan læse mit indlæg om den bog her!

Einar_wegener_lili_elbeEinar Wegener, den danske landskabsmaler & Lili Elbe, kvinden hun var
Credit: The Wellcome Library, London

Filmen har mine varmeste anbefalinger!!

Se trailer her

the danish girl

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her
(Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg ville så gerne have været en kalkun!!