Kære Sweatpants – det går ikke!

Okay, her kommer det mest uprovokerede indlæg jeg nogensinde har skrevet. Et brev til mine sweatpants.

Kære sweatpants,

Vi har længe  haft et tæt forhold og der opstår noget magisk når vi bruger en dag sammen. Noget ingen andre bukser har kunnet give mig og som de nok aldrig vil komme til.

Alligevel bliver vi nødt til at tage vores forhold op til genovervejelse. Ser du, selvom vi har det dejligt sammen, så er jeg ked af at vise dig frem. Du opfører dig egentligt pænt, men du udsender nogle signaler, som jeg ikke ønsker skal være associeret med mit navn.

Jeg slår ikke op med dig og jeg ville ærgre mig hvis vi ikke kunne have vores egen ting sammen. Det er alene i offentlige rum eller sociale sammenhæng at det ikke går længere.

Selvom du ikke er min identitet, så vil jeg være “ham med sweatpants”, når vi bevæger os rundt sammen. Nogle kan bære det, men det kan jeg altså ikke.

Så kære sweatpants, lad os fortsætte vores samvær når vi er alene, men bliv ikke vred eller ked af det når jeg ikke tager dig på i andre sammenhæng.

Kærligst Søren <3