Hvor er din stolthed?

Geranium – mere end bare mad!

I onsdags havde jeg den store fornøjelse at være med Nikita Klæstrup på den 2-stjernede Michelinrestaurant Geranium i hjertet af Østerbro. Restauranten ligger på 8. etage i hjørnet af Parken. Umiddelbart et utraditionelt sted af placere en restaurant, på et stadion, men udsigten fik hurtig enhver tanke om fodbold og fadøl til at forsvinde hurtigere end du kan sige FCK.

Fra det øjeblik du træder ud af elevatoren ved “receptionen” kan du mærke at stedet ikke er som alle andre. Den overdådige “vinkælder” ved siden af den minimalistiske reception giver dig med det samme et blik ind i Geraniums filosofi – Let, dynamisk og berigende.

geranium

Vi havde den store fornøjelse at opleve menuen: “Efterårets univers”. Og ja, jeg skriver opleve. Geranium er nemlig mere end bare mad. Det er virkelig en oplevelse.

Vi startede vores aften med et glas champagne. Nikita skulle selvfølgelig have den lyserøde, mens jeg valgte en klassisk champagne med 100% Chardonnay. Eftersom mindre end 5% af champagner er lavet af 100% Chardonnay, ville det næsten være synd ikke at smage den.

champagne

Menuen var inddelt i 4 kategorier: Appetitvækkere, De salte retter, De søde retter og Sødt.

Appetitvækkere:

jordskok blade

Jordskok blade, Rugeddike og Valnøddeolie.

IMG_20150920_151431

Der er noget befriende over at spise med andre bloggere. At tage billeder af sin mad er en selvfølge og man får ingen kommentarer. Sådan er det bare.

tomatvand tomatvand

Tomat Vand, Aromatiske Blomster og Skinke Fedt.

Én af de retter der smager langt bedre end det lyder.

østers

Østers, Rygeost og Syltet Agurk.

Èn af Nikita’s favoritter. Jeg har aldrig været meget til Østers, men jeg indrømmer det smagte fantastisk.

knivmusling geranium køkken

Den sidste appetitvækker: “Knivmusling”.

Retten blev serveret i køkkenet, hvor vi blev budt velkommen af hele holdet af kokke. Retten blev serveret og præsenteret af kokken der stod bag den. Dette var nok min favorit indenfor smagsoplevelserne – det smagte ganske enkelt helt fantastisk. Efter besøget i køkkenet, som vi var meget imponerede over at de kunne holde så rent, sagde alle kokke tak for besøget, og vi blev fulgt tilbage til vores pladser.

De salte retter:

Kongekrabbe Kongekrabbe

Kongekrabbe, Silkeblød Mælk, Tagetes og Gæret Gulerodsaft.

Kongekrabben lever i Norge, i områder hvor stort set intet andet lever, simpelthen fordi kongekrabberne spiser alt omkring sig. En kongekrabbe kan veje op til 10 kg og have en diameter på 2 meter med udstrakte ben. Benet på billedet er blot yderste led på ét af de lange ben.

makrel

Let Saltet Makrel i Brændte Blade, Stikkelsbær & Peberrodssaft.

Som Nikita sagde: “Åh Søren, livet som studerende. Endnu en aften med makrel”.

brød

Små Brød på Gamle Kornsorter & Glutenfri Brød med Kerner.

kål

Farver af Kål med Tørret Löjrom, Timian & Kaviar.

Kammusling

Kammusling i Tang Aroma & Sauce på Syrlige Ribs.

Jeg ELSKER kammusling, og jeg elsker når den er så stegt på ydersiden som her. Særligt når kernen stadig en blød og lækker. Kraftfuld i smagen og blød på tungen. Mums!

æggeblomme

Æggeblomme i Røget Spæk, Rødbede & Essens på Solbærblade.

Fonden/essensen blev sat på bordet før vores ret, den var dampende varm og aromaerne spredte sig hurtigt. Vores smagsløg blev ført hen imod næste ret.

okse på ben

“Okse på Ben” – Grillet Okse, Hvidløgsblomster, Selleri & Sar.

Denne ret var afslutningen på de salte retter. Og hvilken afslutning. Lækkert lækkert lækkert!

De Søde Retter:

bær fåre yoghurt

Brombær i Hybenrose Thé, Aromatiske Frø & Sne af Frossen Fåre Yoghurt.

skoven

“Skoven” – Skovsyre & Skovmærke.

lakrids

“This is the end” – Dødningehoved af Lakrids.

Sødt med Kaffe, The & Rom

the

Te er selvfølgelig meget mere end tørrede blade og kogende vand på Geranium. Her bliver du præsenteret for en potte med bl.a. mynte og citronmelise, og sammensætter selv den smag du bedst kan lide.

sødt

Tyttebær Busk med Rødbede.
Karamel med Brunede Lød & Mirabelle.
Lille Kage med Græskarkerne Olie.

Derudover var der en lille rede af gran med æg. Hvad de var lavet af ved jeg ikke, men de smagte voldsomt lækkert.

rom

 

Efter middagen:

Da vi var kommet igennem de 18 retter med tilhørende vinmenu var humøret højt. Vi var glade, mætte og småfulde… og vi var de sidste tilbage på restauranten. Jeg kan ikke forestille mig et bedre tidspunkt at danse, så jeg spurgte Nikita om hun ikke ville danse med mig.

dans på geranium

Denne aften var nærmest magisk. Som en rejse til gastronomiens Narnia. Da vi forlod den tomme restaurant var det som at træde ud af garderobeskabet, tilbage til Østerbro og Parken som vi kender det. Det havde regnet, men det gjorde ikke noget.  Som Bogart og Bergmann altid vil have Paris, vil vi altid have Geranium! <3

geranium

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor er din stolthed?