Kære læser,
Det er sommerferietid og det betyder at bloggen de næste par uger selvfølgelig også v
Se næste indlæg >
Hvad er liberalisme egentlig?
Kære læser,
Jeg er vågnet tidligt og vælger derfor at skrive dette indlæg omkring et emne der har ligget mig meget på sinde i den senere tid. Det har intet med min ferie at gøre. Snarere tværtimod.
Indlægget handler om det fællesskab jeg netop har ført valgkamp for. Et fællesskab der rummer så mange forskellige mennesker der helt frivilligt bidrager til succes og vidensudvikling. Netop den gejst, velvilje og forskellighed er beviset, for mig, på at vi mennesker sagtens kan arbejde og udvikle uden en høj grad af detailstyring. Det var en fantastisk positiv oplevelse. Men….
Som nogle af jer måske hørte under valgkampen, gentog jeg flere gange at jeg elsker originaler. For det gør jeg. Uanset om jeg er enige med dem eller ej, så er der noget smukt ved mennesker der skiller sig ud. Den skarpe læser vil sige at alle mennesker er unikke og BINGO! Det er jo det det hele handler om.
Jeg har i mange år kædet mit meget omfavnende menneskesyn sammen med min kærlighed til at være et frit menneske. Altså, har jeg haft en idé om at et åbent og omfavnende menneskesyn var kerne-liberalt. En mærkesag om du vil. Men når jeg spejder over min startside på Facebook, bliver jeg gang på gang mødt af opdateringer der peger i helt andre retninger.
Nogle såkaldt “liberale” er direkte hånende i deres kommentarer til historier om folk der lever og har andre værdier end dem, mens andre udtrykker ligegyldighed. Der er forskel på at være ligeglad og på at være lige glad. Det er som om liberalisme, for dem, kun handler om en mindre stat og et lavere skattetryk.
Nu spørger jeg så jer andre liberale – er det mig der har misforstået noget? Er liberalisme ene og alene modstand mod stat og spild af skattekroner? Eller handler det i ligeså høj grad om accept af andres valg, overbevisninger og leveformer?
//Søren
Jeg opdagede min kærlighed til liberalismen i en samfundsfagstime i begyndelsen af mit 1g-år, hvor vi lærte om ideologier. Kernen i de forskellige politiske overbevisninger. Liberalismen som ideologi står for frihed og det uafhængige menneske. At man selv kan tage ansvar for sit liv og selvfølgelig den gyldne sætning “at være sin egen lykkes smed”. Det tændte en lille liberal i mig, for jeg tror også på frihed. Jeg synes det er en smuk tanke, at man selv kan bestemme. Måske også fordi det automatisk afskaffer fordomme om folk, som ikke lever ligesom jeg selv. Det er sgu deres eget valg. Og jeg kan stå inde for den økonomiske frihed, som LA foreslår. At man selv bestemmer hvad ens hårdttjente penge skal bruges på – istedet for at de ryger i lommen på ens nabo. Jeg tror på, at vi stadig kan give offentlig støtte, men skære fra, hvor det bare er frås på staten (fx den latterligt høje sats for hjemmeboende på SU). Og jeg tror ærligt, at man som studerende vil have det bedre, hvis man selv tjener sine penge, men til gengæld kan beholde en hel del mere af dem, end man kan under rød regering.
Men igen, ideologien om frihed, selve Liberalismen, synes jeg er fantastisk! Så for mig handler det om frihed og nødvendigvis om økonomi fx, selvom det automatisk bliver en del af det. Men Liberalismen er en leveform, synes jeg.