Ja ja Özlem, men hvad med dig selv?

Ekstra Bladet skriver i dag historien om at Özlem Cekic forlader dansk politik.

özlem forlader politik

“(…)Men desværre er Christiansborg en del af problemet og ikke løsningen. Christiansborg graver grøfterne dybere mellem befolkningsgrupper.” – Özlem Cekic

Jeg er meget enig Özlem. Jeg kan bare ikke tage det seriøst når det kommer fra dig. Både du og dine venner på venstrefløjen er mestre i at fremstille politiske modstandere som onde, kolde og kyniske mennesker og bruger enhver lejlighed til at tillægge andre mennesker motiver de slet ikke har.

Din, og dine kammeraters, retorik omhandler i højere grad stigmatisering af befolkningsgrupper med anden holdning end jeres, end reel stillingtagen til forslag og udspil. Vi har set det gang på gang.

Stigmatisering er din mærkesag

For ikke særlig længe siden stod du som hovedtaler til humanistisk konfirmation og kaldte de unge for “Fremtidens håb”. Du talte om frihedskæmpere i Tyrkiet i 70’erne, frihedskæmpere i 40’erne og om at det altid var de unge der stod bag oprør og opgør. Det var meget fint altsammen og jeg tilgav et øjeblik at der stod en politiker som hovedtaler i det forum. Det var kun lige indtil du begyndte at tale om det opgør de unge står overfor i Danmark. Et opgør med den højre-nationalisme der havde spredt sig, som du sagde. Ja du må meget undskylde, men det er noget af et mærkat at sætte på ryggen af alle de mennesker der udviser nervøsitet for fremtiden for deres fædreland, deres samfund og deres kultur. Jeg er også uenig i mange af deres udsagn, men stigmatisering holder jeg mig fra. Alle har deres egen historie og bevæggrunde for at stemme eller udtrykke sig som de gør.

Du stod foran en stor flok unge mennesker, deres familier og deres venner og sammenlignede en hel befolkninsgruppe med noget der ligner nazisterne i 30’erne. Hvis det ikke var at grave en grøft dybere, så ved jeg ikke hvad det var.

Har du nogensinde overvejet at slå lyttelapperne ud og bruge din ‘dialog-kaffe’ til andet end at nedbryde andres fordomme om dig?

De rige svin!

Også i forhold til befolkningsgrupper med forskellig økonomi har du og dine venner stået i spidsen for et korstog mod andre end jeres egne vælgere. I har formået at male et billede af at vi i blå blok synes at alle udenfor arbejdsmarkedet er dovne og at ingen på førtidspension egentlig har fortjent det, på trods af at i aldrig har hørt dette udsagn som baggrund for et udspil eller forslag.

I har på venstrefløjen konsekvent sat rige og fattige op mod hinanden, mens vi på højrefløjen har talt om økonomisk vækst som det stærkeste middel til at hjælpe udsatte. Vi har nægtet at anerkende store grupper i samfundet som svage og vi fastholder at en masse af de mennesker udenfor arbejdsmarkedet er ofre for et system der fastholder dem i deres situation. Det er jo netop fordi vi har troen på at alle mennesker er i stand til, i højere eller mindre grad, at bidrage.

Vi anerkender at der er nogle mennesker hvis situation er så dårlig at de har brug for en hjælpende hånd og netop derfor har du aldrig hørt forslag om at nedlægge det sociale sikkerhedsnet. Vi er uenige om hvor langt det skal strække sig, bevares, men det er på en eller anden måde lykkedes os at kommunikere vores budskab uden at skabe falske modsætninger.

Det kan meget vel være at du tolker forskellige udmeldinger fra blå blok som værende højre-nationalistiske, kolde og kyniske, men det er det ikke nødvendigvis. Overhovedet. Det tror jeg faktisk godt du ved. Det har du bare lige glemt at kommunikere videre.

Fortæl det til dine venner

Jeg synes det er fint at du nu erkender at Christiansborg bærer en stor del af skylden når det kommer til at splitte befolkningsgrupper og jeg håber inderligt du vil kigge indad og tage en snak med dine egne politiske venner. Ingen vinder ved en splittet nation.

Med ønsket om en god sommerdag,

Søren

Politiker, debattør, blogger eller bare mig?

Det er ved at være et halvt år siden vi var ved valgurnerne og stemme på de mennesker der skulle udgøre de 179 pladser i folketinget. Det betyder også at mens jeg i et år op til valget kunne kalde mig folketingskandidat, i 6 måneder ikke har kunnet kalde mig meget andet end Søren. Det passer mig egentlig fint, men det kan være svært for andre at jeg ikke rigtig har en titel at knytte til navnet.

Hvad er du egentlig?

Spørgsmålet får jeg forholdsvis ofte. Er du blogger, politiker eller debattør? Ærligt, så ved jeg ikke hvad jeg skal svare. Jeg får ikke løn for nogle af ovenstående titler, hvilket egentlig afgør det for mig.

Jeg sidder her på bloggen og bræger om alt fra mad, mode og oplevelser til politik og samfund, mens jeg på min tidligere kandidatside på Facebook deler artikler og blogindlæg der kun kan kædes sammen med det politiske aspekt. En balance der fungerer fint for mig, men som måske kan give et noget sløret billede af hvad min mission med al det her egentlig er.

Missioner og visioner…

I virkeligheden er min mission at bringe politiske diskussioner i øjenhøjde. At bruge et medie der er læst af et andet segment end de klassiske nyhedsmedier. At fortælle historien om det politiske menneske der samtidig er så meget mere, eller måske rettere mennesket som også er interesseret i politik. Vi får alt for ofte billedet af at politikere er politikere og intet andet.

Politik er for mig meget personligt. Jeg bygger mine overbevisninger på oplevelser, erfaringer og vindende argumenter og her på bloggen får man altså både indblik i baggrunden for mine visioner og sat ord på dem.

Hverken det ene eller andet!

Så, hvis du spørger mig er jeg hverken blogger, debattør eller politiker. Jeg er Søren. Jeg er grafiker. Det er det jeg får penge for, så det må være min titel.

Søren Juliussen

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Liberalisme, idolisering og lykkesmeden!

De der kender mig ved at jeg har en holdning til det meste og har gjort mig tanker om resten. I den sidste tid har jeg tænkt meget over livssyn, ansvar, skyld og idolisering.

Dit liv, dine valg

Jeg har talt om det før, og nu tager vi den lige igen. For mig er liberalisme ikke et spørgsmål om politik. For mig er liberalismen lig med frie, ansvarsfulde og tænkende individer. Der er ingen modsætning mellem at være et liberalt menneske og et socialt og givende.

Altså, liberalisme handler ikke om hvilke love vi indfører eller fjerner, ligesom den ikke handler om mængden af penge vi fordeler i samfundet. Liberalismen i politisk forstand er ene og alene en bevægelse der tager udgangspunkt i livssynet og arbejder for at skabe rammerne om det. Derfor mener liberale heller ikke at en skattelettelse er noget vi giver folk, vi mener faktisk at vi blot lader dem beholde mere af det der var deres til at starte med. På den måde kan de selv bruge det til at skabe det liv de selv har ansvaret for.

Dit liv, dine valg, din skyld

Når man, som jeg, i højere grad føler liberalisme end praktiserer den, bliver man jævnligt sat i en situation hvor man som det første hopper til konklusionen at den er selvforskyldt. Det er pisse hamrende fedt når situationen er positiv men ligeså – hvis ikke mere – hårdt når situationen er af negativ karakter.

Ovenstående, og især sidste del, er også årsagen til at jeg bliver skide irriteret når folk siger: “Det må da også være virkelig nemt at være liberal – så kan man bare være ligeglad med alle andre!”.

Nej! At være ligeglad med andre har intet med liberalisme at gøre. Tværtimod føler vi et personligt ansvar for givne situationer og derfor også for at finde en løsning. At tvinge andre til at deltage eller betale kunne aldrig falde os ind. Det er altså en større menneskelig kamp end at indkalde naboen mod sin vilje.

think-for-myself

Lykkesmeden

Vi kender allesammen udtrykket “enhver er sin egen lykkes smed”. Liberale og borgerlige elsker det, mens venstrefløjen kaster op i bedste Joachim B. Olsen stil.

Det sjove ved udtrykket er at det ikke bare er en talemåde, men derimod et hardcore fact. Uanset hvordan vi bygger et fællesskab op, vil alle opleve det forskelligt. Det gælder både politik og i alle andre sociale samvær.

F.eks. holdte jeg for nylig fødselsdag for 16 mennesker. Alle havde adgang til fri bar og alle fik mad uanset størrelsen på gaven de havde haft med. På trods af det fuldstændig lige udgangspunkt for mine gæster var det tydeligt at ikke alle fik samme udbytte… You see where I’m going?

Idolisering som værktøj 

Jeg har aldrig lagt skjul på mine superfan sider. Jeg har ikke lagt skjul på at jeg beundrer og tager imod råd fra kendisser som Ole Henriksen og Hella Joof. Ikke alle mulige superstjerner eller filosoffer, men jordnære danskere der har taget ansvar for deres eget liv og har formået at få succes med det.

Jeg ved godt at nogen vil sidde og tænke “hold nu kæft med at tale om Ole og Hella”, men det vil jeg altså skrub skide på. Jeg tror det er virkelig sundt at idolisere når man, som jeg, vælger at tage ansvar for alt i eget liv.

Fisken de kaldte Kristian…..

df_graensebom

Hele Danmarks yndlinge, Dansk Folkeparti, turnerer i disse dage hele mediemøllen rundt for at fortælle hvor pinligt og umodent det er at Liberal Alliance kræver topskattelettelser for at pege på Pia Kjærsgaard som formand for folketinget. “De to ting har jo intet med hinanden at gøre” hører man fra gruppen.

Et synspunkt jeg faktisk sympatiserer med. Altså, hvis man lige ser bortset fra at den form for politisk spil blev grundlagt af Dansk Folkeparti selv og at vælgerne tilsyneladende er helt enige i at det er den rigtige måde at forhandle på. I politik er der én stemme man skal lytte til: vælgernes!

Dansk folkeparti brugte sin position som støtteparti op gennem 00’erne til at få sat aftryk på deres politiske mærkesager og lagde så til gengæld stemmer til en masse ting der aldrig har stået i Dansk Folkeparti’s politiske program. Kan du f.eks. huske hvad DF ville ha’ for at stemme for VK-regeringens 2020-plan? Bingo – Grænsebomme! Faktisk var Thulesen Dahl meget klar i spyttet:

“Vi siger så åbent, at vores medgørlighed på et område er afhængig af, om vi føler os imødekommet på de områder, der er vigtige for Dansk Folkeparti,”
Link: Grænsebomme for efterløn

thulesen_dahl_guldfisk

Jeg ved ikke om Thulesen Dahl har hukommelse som en guldfisk eller om han prøver at ændre spillets regler igen – uanset hvad, synes jeg han skulle stoppe sig selv og sin folketingsgruppe.

Lad mig give dig et godt råd Kristian: Lær af din tidligere formand. Acceptér det faktum, at selvom i havde et godt valg, så fik i ikke 90 mandater. Acceptér at der er et parlamentarisk grundlag der kræver indrømmelser for tilgengæld at ligge stemmer til jeres ønsker. Og hold så, for guds skyld, op med at være så skide hamrende hyklerisk. Jeg ved indefra at Liberal Alliance ikke vil stille sig i vejen for at ansætte et par toldere ved grænsen eller gøre Pia Kjærsgaard til formand for folketinget, men det er ikke vores politik eller mærkesager, og det kræver altså noget den anden vej hvis vi skal lægge stemmer til det.

Kære Kristian – Dansk folkeparti opfandt spillets regler, nu må du holde dig til dem!

Søren Juliussen – medskyldig?

Egentlig havde jeg ikke planer om at lave endnu et indlæg i dag, men nogle ting skal bare ikke have lov at stå uimodsagt.

Som f.eks. dette opslag på Facebook:
Opslag facebook terror
Jeg kan ikke rigtig sætte mig ind i tankegangen hos denne Vibeke, men jeg forestiller mig at hun har nogle seriøse problemer hun skal have bearbejdet. Hvis du ikke helt har fanget den, så skriver hun her at Liberal Alliance ikke vil være med til at beskytte landets befolkning mod terrorangreb, hvis ikke vi får lettet topskatten. Præcis ligesom jeg i januar fik følgende smidt i hovedet:

“En stemme på Søren, eller resten af Liberal Alliance, er en stemme på et terrorangreb på Nørreport indenfor kort tid. Jeg advarer jer….”

Jeg behøver ikke minde nogen om at vi kort tid efter den kommentar blev ramt af et terrorangreb. På krudttønden og ved Synagogen! Et angreb på ytrings- og religionsfriheden.

Men lad mig gøre én ting meget klart: Jeg vil IKKE finde mig i den syge joke, det er for nogen, at pege fingeren på os fordi vi synes at flygtninge der kommer hertil skal behandles ordentligt. Ja, vi stemte for at man som flygtning kan arbejde og bo udenfor lejrene. Men i hvilken virkelighed fører det til terrorisme? Er det ikke ganske almindelig sund fornuft? Kriminelle skal i fængsel – ikke mennesker på flugt!

I forhold til den nuværende situation, så er det sådan at vi hos Liberal Alliance har meldt ud at vi skal have indrømmelser (vores politik ført ud i livet), før vi vil lægge stemmer til de ønsker der måtte komme fra andre partier i blå blok. Det betyder ganske rigtigt at hvis der ikke bliver rørt ved topskatten, så kan vi ikke garantere opbakning. Det er da klart! Hvorfor skulle vi bakke op om et flertal bygget på Dansk Folkeparti’s socialdemokratiske politik uden at få noget igen? Vi er jo ikke Enhedslisten – og vi har ingen planer om at stå og græde foran et samlet pressekorps foran finansministeriet ved næste finanslovsforhandlinger. Det er jo et valg man træffer.

Men derfra og til at skrive som Vibeke gør her, er der langt. Meget langt! Faktisk svarer det utroligt meget til dem der gav De Radikale skylden for terrorangrebet tidligere på året, og det er præcis ligeså forkert.

Så kære læser – lov mig at du aldrig vil tage den politiske debat ned på dét niveau. Lov mig at du ikke går rundt med troen på at Dansk Folkepartis udlændingepolitik kan sikre os mod mørkemænd. Det kan den ikke!

Jeg er egentlig ret ked af at skulle skrive dette indlæg, da jeg ellers havde det ret godt i min glæde over sommerferieplanlægningen, men nogle gange skal man ud med det. Så tak fordi jeg måtte komme ud med det her!

God weekend!

//Søren