Geranium – mere end bare mad!

I onsdags havde jeg den store fornøjelse at være med Nikita Klæstrup på den 2-stjernede Michelinrestaurant Geranium i hjertet af Østerbro. Restauranten ligger på 8. etage i hjørnet af Parken. Umiddelbart et utraditionelt sted af placere en restaurant, på et stadion, men udsigten fik hurtig enhver tanke om fodbold og fadøl til at forsvinde hurtigere end du kan sige FCK.

Fra det øjeblik du træder ud af elevatoren ved “receptionen” kan du mærke at stedet ikke er som alle andre. Den overdådige “vinkælder” ved siden af den minimalistiske reception giver dig med det samme et blik ind i Geraniums filosofi – Let, dynamisk og berigende.

geranium

Vi havde den store fornøjelse at opleve menuen: “Efterårets univers”. Og ja, jeg skriver opleve. Geranium er nemlig mere end bare mad. Det er virkelig en oplevelse.

Vi startede vores aften med et glas champagne. Nikita skulle selvfølgelig have den lyserøde, mens jeg valgte en klassisk champagne med 100% Chardonnay. Eftersom mindre end 5% af champagner er lavet af 100% Chardonnay, ville det næsten være synd ikke at smage den.

champagne

Menuen var inddelt i 4 kategorier: Appetitvækkere, De salte retter, De søde retter og Sødt.

Appetitvækkere:

jordskok blade

Jordskok blade, Rugeddike og Valnøddeolie.

IMG_20150920_151431

Der er noget befriende over at spise med andre bloggere. At tage billeder af sin mad er en selvfølge og man får ingen kommentarer. Sådan er det bare.

tomatvand tomatvand

Tomat Vand, Aromatiske Blomster og Skinke Fedt.

Én af de retter der smager langt bedre end det lyder.

østers

Østers, Rygeost og Syltet Agurk.

Èn af Nikita’s favoritter. Jeg har aldrig været meget til Østers, men jeg indrømmer det smagte fantastisk.

knivmusling geranium køkken

Den sidste appetitvækker: “Knivmusling”.

Retten blev serveret i køkkenet, hvor vi blev budt velkommen af hele holdet af kokke. Retten blev serveret og præsenteret af kokken der stod bag den. Dette var nok min favorit indenfor smagsoplevelserne – det smagte ganske enkelt helt fantastisk. Efter besøget i køkkenet, som vi var meget imponerede over at de kunne holde så rent, sagde alle kokke tak for besøget, og vi blev fulgt tilbage til vores pladser.

De salte retter:

Kongekrabbe Kongekrabbe

Kongekrabbe, Silkeblød Mælk, Tagetes og Gæret Gulerodsaft.

Kongekrabben lever i Norge, i områder hvor stort set intet andet lever, simpelthen fordi kongekrabberne spiser alt omkring sig. En kongekrabbe kan veje op til 10 kg og have en diameter på 2 meter med udstrakte ben. Benet på billedet er blot yderste led på ét af de lange ben.

makrel

Let Saltet Makrel i Brændte Blade, Stikkelsbær & Peberrodssaft.

Som Nikita sagde: “Åh Søren, livet som studerende. Endnu en aften med makrel”.

brød

Små Brød på Gamle Kornsorter & Glutenfri Brød med Kerner.

kål

Farver af Kål med Tørret Löjrom, Timian & Kaviar.

Kammusling

Kammusling i Tang Aroma & Sauce på Syrlige Ribs.

Jeg ELSKER kammusling, og jeg elsker når den er så stegt på ydersiden som her. Særligt når kernen stadig en blød og lækker. Kraftfuld i smagen og blød på tungen. Mums!

æggeblomme

Æggeblomme i Røget Spæk, Rødbede & Essens på Solbærblade.

Fonden/essensen blev sat på bordet før vores ret, den var dampende varm og aromaerne spredte sig hurtigt. Vores smagsløg blev ført hen imod næste ret.

okse på ben

“Okse på Ben” – Grillet Okse, Hvidløgsblomster, Selleri & Sar.

Denne ret var afslutningen på de salte retter. Og hvilken afslutning. Lækkert lækkert lækkert!

De Søde Retter:

bær fåre yoghurt

Brombær i Hybenrose Thé, Aromatiske Frø & Sne af Frossen Fåre Yoghurt.

skoven

“Skoven” – Skovsyre & Skovmærke.

lakrids

“This is the end” – Dødningehoved af Lakrids.

Sødt med Kaffe, The & Rom

the

Te er selvfølgelig meget mere end tørrede blade og kogende vand på Geranium. Her bliver du præsenteret for en potte med bl.a. mynte og citronmelise, og sammensætter selv den smag du bedst kan lide.

sødt

Tyttebær Busk med Rødbede.
Karamel med Brunede Lød & Mirabelle.
Lille Kage med Græskarkerne Olie.

Derudover var der en lille rede af gran med æg. Hvad de var lavet af ved jeg ikke, men de smagte voldsomt lækkert.

rom

 

Efter middagen:

Da vi var kommet igennem de 18 retter med tilhørende vinmenu var humøret højt. Vi var glade, mætte og småfulde… og vi var de sidste tilbage på restauranten. Jeg kan ikke forestille mig et bedre tidspunkt at danse, så jeg spurgte Nikita om hun ikke ville danse med mig.

dans på geranium

Denne aften var nærmest magisk. Som en rejse til gastronomiens Narnia. Da vi forlod den tomme restaurant var det som at træde ud af garderobeskabet, tilbage til Østerbro og Parken som vi kender det. Det havde regnet, men det gjorde ikke noget.  Som Bogart og Bergmann altid vil have Paris, vil vi altid have Geranium! <3

geranium

Foodstagram!

Hvis du følger mig på instagram vil du sikkert synes at dette blogindlæg er dybt ligegyldigt. Det vil du eventuelt alligevel, men mine instagramfølgere er blevet spammet med billeder af mad og smoothies hele ugen.

Jeg har, som nævnt i seneste blogindlæg, sat fokus på min mad og krop. Jeg har købt Årstiderne’s slankekasse til 5 dage om ugen, jeg har erstattet frokost med grøntsagssmoothies og jeg har holdt mig fra slik og søde sager alle dage. Næsten. I går kulminerede ugen i et orgie af chips, ostepops og chokolade. Det må den gerne. Jeg har netop sat fokus på hverdagens kalorieindtag, så jeg kan have en kaloriefest uden dårlig samvittighed. Jeg skal hverken være size zero eller stille op til Mr. Fitness.

Ugens menu

Da jeg, sammen med min mand, søndag eftermiddag besluttede mig for at bestille Årstidernes måltidskasser, havde jeg ikke forventet at jeg ville være igang under et døgn efter. Jeg troede ihvertfald der ville gå en uge. Sådan gik det ikke, og allerede mandag morgen stod to kasser foran min hoveddør. Én med grønt og én med kød og fisk.

Ugens menu lå i kassen med grønt og den skulle jeg ikke kigge længe på før jeg var sikker på at beslutningen var den helt rigtige. De 5 retter var følgende:

  • Spicy kødboller med ris, sød chili og kål
  • Varmrøget kulmule med nye kartofler og salat
  • Kylling i rød karry med grønt
  • Oksestrimler i tomatragout
  • Chili sin Carne

aarstiderne

Cheat-day

At bestille måltidskasse til 5 ud af 7 dage passer os helt perfekt. At vi to dage om ugen kan spise ude med god samvittighed er altafgørende for at det kan fungere. I torsdags var én af de dage. Jeg var så heldig at blive inviteret på KöD med smukke Nikita Klæstrup, og her skulle ikke spares på noget.

KöD KBH

Hvis du aldrig har været på KöD, og ellers er glad for god mad, vin og, nå ja, kød, så har du snydt dig selv for en god aften. Det var mit andet besøg på den forholdsvis nye restaurant og jeg havde inden besøget høje forventninger – til mit forsvar er det deres egen skyld efter første besøg. Jeg plejer ellers at gøre hvad jeg kan for at bringe forventningerne ned for at undgå skuffelser, men både selskabet og restauranten gjorde det helt umuligt.

Koedcph

Vi startede aftenen med én af mine absolut yndlingscocktails dark’n’stormy, efterfulgt af forretten – krebsesalat og laksetartar. Hovedretten bestod af Rib-eye fra Uruguay på gulerodspuré med steak-fries og bearnaise med en lækker flaske Zinfandel. Tjeneren gav os den bonusinfo at vinen er produceret af Godfather-instruktøren Francis Ford Coppola og at flasken blev designet før vinen, som derefter blev produceret for at ramme udtrykket.

Efter hovedretten var jeg mæt og takkede derfor nej til dessert. Troede jeg! Første lektion når man er ude med Nikita er altså at man ikke siger nej til dessert. Nogensinde. Jeg endte derfor med en lækker(!) Gateau Marcel med havtorn og friske bær, akkompagnieret af en cocktail med passionsfrugt og kærlighed.

Web: koedkbh.dk

Lørdag = Champagne

Det er blevet tid til endnu en gang champagneaften med vores kommende naboer, og hvor vi tidligere har givet os i kast med 6 retters menuer, skaldyrsbuffeter og molekylær gastronomi, har vi denne gang valgt at lave gourmet hotdogs.

Menuen kommer til at bestå af en Italian Stallion med krydderpølse, tomat og basilikum og en Klassisk Ristet med cheddar og jalapeños – hertil skal vi drikke en flaske Cristal Louis Roederer 2006 og Coeur d’or Millésime 2006.

Rigtig god weekend <3

Kalder du dét en opsang, curlingbarn?

Kære læser,

Det kan godt være at valgkampen er overstået, men det er efterrationaliseringen ikke. Faktisk er det som om at den sidste måned af mit liv er en masse puslespilsbrikker, der først falder på plads nu.

Én af de ting jeg har tænkt meget over er debatterne. Hvorfor vi afholder debatter og hvorfor tilhørerne møder op. På mig virker det mest som om at alle kommer for at blive bekræftet i deres egen dagsorden istedet for at lytte til det frie ord. Ofte er debatterne temabestemt og med den samme dagsorden: “Hvad vil du gøre for dét område?!”. Eller rettere: “Hvor mange penge vil du bruge på det?”.

Det irriterer mig. Det irriterer mig at det hele skal være så firkantet. Det irriterer mig at alting handler om at bruge penge. Hårdtarbejdende danskeres tvangsopkrævede penge. Det irriterer mig at vi altid vender os mod landets politikere for en bedre verden, i stedet for at skabe den selv.

Som f.eks. til min allersidste debat i valgkampen. Her skulle jeg deltage sammen med en politiker fra alle opstillede partier og temaet var ‘Miljø’. Allerede dér var det op ad bakke, for ærlig talt, så ved jeg ikke særlig meget om spildevand og kemikalier. Faktisk ved jeg ingenting. Jeg ved dog at vi i Danmark betaler de højeste afgifter – også på det område!

Vi nåede til den omtalte “Hvad vil du gøre”-runde, og mens vores tidligere miljøminister Ida Auken kastede om sig med flotte ord fra sin tid som minister og Alternativets kandidat fortalte sine drømme om et liv uden brug af naturens ressourcer, kødfri dage og højere afgifter, var jeg mindre flamboyant og sagde at jeg synes det vigtigste var at støtte den fri forskning, da det jo nok var mere sandssynligt at forskere fandt løsningerne end os i panelet. Dét svar blev mødt af kommentaren: “Og hvad så? Skal vi så bare lade stå til og vente så længe?” – og nej, selvfølgelig skal vi ikke bare lade stå til, og jeg svarede:

“Jeg tvivler på at mange her i salen holder kødfri dage, jeg tvivler på at alle herinde er gode nok til at genbruge og jeg er ret sikker på at vi kan komme meget længere med handlinger i vores hverdag end ved altid at vende os mod politikerne og forvente at de skal finde en løsning. I Danmark er det altid nogle andre der skal gøre noget, men jeg er liberal og tror på at vi allesammen skal gøre noget. Selv.”

Ved du hvad ordstyreren sagde?! Han sagde: “og med dén opsang fra Søren, går vi videre”!

OPSANG?! Hvad fanden skal det nu betyde? Ja undskyld sproget – men det er da tydeligt at vi har med et menneske at gøre, som ikke har fået mange opsange i sit liv. Det har jeg, og jeg kan da love dig for at det gik vildere for sig end det jeg præsterede her. Reaktionen fra salen var ligeså kedelig. Ingen havde tilsyneladende lyst til at høre en politiker tale om personligt ansvar. Nej fy for helvede – “nu stod alle de andre jo lige der og gjorde det for mig, og så kommer du bare der og vil give mig ansvaret.”

Men ved du hvad? Det er dit ansvar. Det er vores allesammens ansvar, og det er altså ikke nok at gøre den gode gerning én gang hvert fjerde år at stemme på Alternativet. Nej – det bliver verden ikke bedre af. Den må vi klare i hverdagen.

Det er kedeligt ik’? Men jeg kan trøste dig med én ting; med ansvar kommer magt! Magten til at ændre dit og dem omkring dig’s liv. Du ved godt hvad jeg taler om, og du sidder nok nu og tænker over om du har været god nok til at smile og lytte til dine kollegaer eller medstuderende i dag. Men bare rolig – jeg dømmer ikke. Det er nemlig slet ikke mit job. Jeg har nemlig travlt med at kigge efter danske varer i supermarkedet, lytte til mine veninders problemer, få orden i mine regnskaber og smile til buschaufføren. Altså, de dage jeg har overskud til det.

At tage ansvar er en gave – ikke en sur pligt. Det handler om stolthed! Hvilket forresten er et begreb der kræver sit helt eget blog-indlæg. Det kommer jeg tilbage til.

Nu vil jeg gøre mig klar til netværksmiddag med mine med-bloggere. Nikita Klæstrup er min date i aften og alle ved at hun altid er overdressed, så jeg må hellere igang hvis jeg ikke skal ligne en vagabond ved hendes side.

God aften.

//Søren

    Newer posts