(Homo)Royal forlovelse

Venner, det her er altså stort. Altså, i den del af mit hjerte der banker små regnbuefarvede blodlegemer rundt i min krop. I ved, de blodlegemer kun homoseksuelle mænd har. Blodlegemer der glimter og spiller Birthe Kjær og Gloria Gaynor og sørger for at vi altid er klar til at svinge hofterne.

En af nutidens store homoikoner har offentliggjort sin forlovelse i et talkshow med et andet homoikon. Jeg taler selvfølgelig om latino-loveren Ricky Martin i “The Ellen DeGeneres Show”.

Ricky martin Ellen

44-årige Ricky er blevet forlovet med den arabiske kunstner Jwan Yosef som han har dannet par med i et år. Og venner, det er kraftedme et lækkert par det her.

Ricky-martin

Ricky martin

Jeg glæder mig til at følge de to flotte mænd og til at se hvordan deres bryllup kommer til at se ud.

Jeg tænker noget med svaner. Som Stanford siger i SATC: “When are swans ever to much?”.

Se klippet fra “The Ellen Tube” her:

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Sammenhold ved den amerikanske ambassade!

Jeg deltog i går ved mindehøjtideligheden ved den amerikanske ambassade.

Den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford, formanden for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, Formanden for Sabaah, Fahad Saeed, Talsperson for Amnesty International, Trine Christensen, Præst, Mia Rahr Jacobsen og en række politikere var mødt op for at tale til de fremmødte.

Der blev talt om terror, om hadforbrydelser, om brud på menneskerettigheder og seksuel undertrykkelse. Men mest af alt blev der talt om kærlighed. Ubetinget kærlighed. At kærlighed ikke er nemt og nuttet, men hårdt arbejde i en verden hvor had kan få så meget plads. At kærlighed skal sejre. At kærlighed er et valg.

Bryan Rice stod for det musikalske indslag, hvor han overraskede med “Den jeg elsker” i duet med Søs Fenger. Den optræden blev hurtig til en fællessang, og personligt var det det mest rørende øjeblik. Det kan du se et klip fra her:

Gospelkoret KEFAS rundede højtideligheden af med”We shall overcome”.

Vi valgte, og vi vælger, kærligheden!

mindehøjtidelighed

Til sidst vil jeg dele Lady Gaga’s tale fra mindehøjtideligheden i L.A.:

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

PRIDE!

Jeg har været sønderknust, jeg har været vred, jeg har været hævngerrig og nu har jeg en ustyrlig lyst til at få syet et jakkesæt i regnbuens farver med matchende pumps! Jeg vil ride gennem gaderne på min enhjørning og kaste med glimmer og jeg vil synge “I’m coming out” til jeres ører falder af.

I de seneste 13 år har jeg deltaget i Copenhagen Pride, jeg har været til utallige dragshows i Danmark og udlandet, jeg har debatteret LGBT-rettigheder og skrevet læserbreve og blogindlæg om transkønnedes rettigheder. Jeg har taget diskussioner med folk der kom med tilråb på gaden & i byen og jeg har været aktiv som sexualist. Aldrig før har jeg haft lyst til at “provokere” for provokations skyld. Før nu!

pride

Hvis nogen er så fuldstændig sindssyge at tro at LGBT’ere vil blive hjemme i fremtiden, må de virkelig tro om igen! Se lige på ovenstående billede – ligner vi nogen der kan holdes tilbage med 10 elefanter?

Vi har både kærlighed, dans, musik, glimmer & Cher — og ingen skal fortælle os hvordan vi skal leve vores liv — præcis som vi ikke ønsker at fortælle dig hvordan du skal leve dit! Det gælder i øvrigt for hele det liberale demokrati.

Jeg skal nok holde enhjørningen hjemme, men i dag møder jeg op ved den amerikanske ambassade og viser min støtte, min kærlighed og mit frie hjerte til skue for alle. Jeg håber vi ses til mindehøjtideligheden!

Se mere her: Only Love Can Drive Out Hate!

👩‍❤️‍👩👨‍❤️‍👨
Søren

Hærværk mod homoseksuelt par – en løgn?

Jeg sidder netop nu og ser DR1-dokumentaren ‘Løgn eller chikane i Mariager’.

Dokumentaren handler om hærværk-sagen mod et lesbisk par i Mariager. En sag der rystede store dele af landet og som fik massiv opmærksomhed i medierne.

mariager sag

Som homoseksuel blev jeg selvfølgelig rystet og det samme gjorde store dele af mit netværk. Artikler blev delt og kommenteret på de sociale medier og der blev sågar stillet en  demonstration på benene i den lille by.

Der var virkelig opbakning til parret!

Jeg har kvalme…

Dokumentaren belyser hele forløbet og præsenterer os for både Tulle Krøyer og den sigtede i sagen, Carsten Anhøj. En mand der kommer i den kirke der blev forbundet med sagen.

Til at starte med er det blot en fortælling og en præsentation om påstand mod påstand, men det bliver efterhånden tydeligt at der er noget der ikke hænger sammen.

mariager sag

Tulle Krøyer har en historik med løgne. Ikke bare små hvide løgne, men løgne om dødsfald, dødelig sygdom og sågar forskellige identiteter. Det er ikke bare påstande, men bliver i programmet bekræftet af Tulle Krøyer selv… og hun viser ingen anger!

“Der sidder mange forsmåede mennesker derude der er blevet løjet for i deres liv. Så jeg tror ikke jeg er alene om at have løjet.”
-Tulle Krøyer

Jeg ved ikke om Tulle Krøyer lyver om sagen og det er heller ikke min opgave at dømme. Jeg ved til gengæld at jeg lige nu har ondt i maven. Kvalme.

Carsten Anhøj har været sigtet i mere end 400 dage – uden andre beviser end Tulle Krøyers identifikation. En identifikation hun også løj om. Hun sagde nemlig at hun ikke anede hvem gerningsmanden var, mens både Facebook-samtaler og E-mails siger noget andet.

Ikke i mit navn, Tulle!

Skulle sandheden være at der slet ikke har fundet chikane sted, er hele historien alene et angreb på den lokale kirke. Et angreb jeg på ingen måde kan bakke op om.

På trods af at pinsekirken ikke anerkender homoseksuelle par som ligeværdige med heteroseksuelle, er der intet der kan retfærdiggøre et sådan angreb. Overhovedet!

Ikke i mit navn, Tulle. Ikke i mit navn!

Peter og ulven!

Jeg er virkelig nervøs for at sager som denne er med til at ødelægge det arbejde flere lægger i at modarbejde homofobi, da ingen har lyst til at være til grin og “hoppe på noget”.

At opdage at vi allesammen, måske, er blevet taget ved næsen bidrager til vores filter. Vores skepsis. Den skal vi selvfølgelig have, men den må ikke gøre os immune overfor historier om den forskelsbehandling der stadig finder sted.

Du kan se dokumentaren her!

mariager sagen

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

The Danish Girl <3

I går var jeg til forpremiere på filmen “The Danish Girl”. Forpremieren var i Empire på Nørrebro i samarbejde med Copenhagen Fashion Film Festival & Mix Copenhagen.

Eddie Redmayne

Den danske pige (The Danish Girl) er en amerikansk film instrueret af Tom Hooper med Eddie Redmayne i hovedrollen som Lili Elbe. Filmen er baseret på David Ebershoff biografiske roman om den danske landskabsmaler Einar Wegeners liv.

Hun var i 1931 den første transkønnede kvinde i verden, der ved kirurgiske indgreb foretog et kønsskifte.

Redmayne er verdensklasse

Det ville være forkert ikke at nævne Eddie Redmayne’s præstation før noget andet. Den mand spiller både rollen som Einar og Lili helt fantastisk. Det er ingen overraskelse at han er nomineret til en Oscar.

Som Einar Wegener er han charmerende, kærlig, romantisk og humoristisk, mens hun som Lili er som et barn. Hun er forsigtig og øjnene lyser af nysgerrighed og glæden ved at være “født”. En utrolig smuk skildring af den virkelighed der rammer når transkønnede giver plads til deres sande identitet.

Som tiden går er der næsten kun Lili tilbage, og de sørgelige rester af Einar kommer kun til udtryk i miserable bidder, i forsøget på at være den mand for sin kone, som hun så inderligt savner.

the danish girl anmeldelse

Historien er mere end kønsskifte

Noget af det der overraskede mig mest, var i hvor høj grad fortællingen er en unik kærlighedshistorie mellem Einar/Lili og Gerda Wegener.

Vi møder første gang Lili, da Einar skal sidde model for sin kone. Hun er ved at male et portræt af ballet-danserinden Julia, som er forsinket, og han skal derfor påføre sig strømper, sko og sidde med kjolen.

Gerda og Einar udforsker efterfølgende Lili sammen og Lili bliver Gerda’s muse. Gerda har længe manglet den rette inspiration til hendes malerier, men med Lili som model tager hendes karriere fart og hun bliver tilbudt at komme til Paris.

lili-by-gerdaLili af Gerda Wegener

Gerda blev ved Lili’s side, selv da Einar langsomt forsvandt. Hun elskede mennesket bag det ydre og på trods af stor sorg over at miste hendes mand fandt hun styrke til at være Lili’s bedste veninde og faste støtte.

Romantik, smil og tårer

De to timer forsvandt hurtigt i strømmen af smil, medfølelse og medlidenhed. Filmen danser om glæden ved at finde sig selv, glæden ved at have en at dele livet med og sorgen der unægtelig rammer både den transkønnede og dem omkring. Kendsgerninger der stadig er relevante i dag.

Filmen lader os møde transkønnethed på en helt ny måde og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at nogle af de der ikke har emnet inde på livet, vil forlade filmen med en større forståelse end før. Jeg blev flere gange ramt af samme følelse som da jeg læste Maria’s bog “Ham & mig” . Du kan læse mit indlæg om den bog her!

Einar_wegener_lili_elbeEinar Wegener, den danske landskabsmaler & Lili Elbe, kvinden hun var
Credit: The Wellcome Library, London

Filmen har mine varmeste anbefalinger!!

Se trailer her

the danish girl

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat