Ny podcast: Lige i Påfuglen

Cand.Menneske.

30 år og voksen. De fleste møder året med angst og krise. Men ikke jeg.

Søren Juliussen

Jeg bliver ofte spurgt ind til min rejse gennem voksenlivet. Om at have erfaring med livets hårde sider, at rejse, salg, kommunikation, branding, blogging, samfundsdebat, at være en minoritet, ægteskab og det at bevæge sig rundt i alle samfundslag. Om mine interesser indenfor resultatorienteret beskæftigelse i mit professionelle liv og kreativ udfoldelse på scenen, i køkkenet og som vært for de fleste sammenkomster i vennekredsen.

For mange lyder det uoverskueligt at have så mange jern i ilden og ofte peges der i en retning af at ensrette det hele lidt. Finde min styrke og dyrke den. Men den har jeg fundet.

Jeg ved godt jeg har gjort det forkert, men…

Når vi som semi-voksne mennesker forlader folkeskolen begynder vi for alvor at skabe os selv som individer. For rigtig mange er de fleste parametre allerede forudbestemt og der er fastsat normer for uddannelse, at flytte hjemmefra, at finde en partner, få et godt job, blive gift, tage kurser og få børn. For de fleste er der rigeligt at tænke på og jeg tror det er sundt for samfundet at vi har disse normer. Jeg passede bare ikke ind i dem og jeg har gjort alting i helt forkert rækkefølge.

Jeg er som 29 årig i samme forhold som jeg har været i 13 år, kan i dag fejre 5 års bryllupsdag, jeg har godt fat i boligmarkedet og jeg har et CV med erfaring fra en række forskellige brancher, men til gengæld ingen bachelor.

Jeg har brug for jer, venner…

Men min styrke og alle mine aktiviteter de seneste 15 år har peget i én retning. Det har med menneskelig kontakt at gøre. Relationer. For uanset om jeg skriver på min blog, er vært for en sammenkomst eller står på scenen, kan jeg ikke gøre det alene. Når jeg laver kampagner og salgssupporterende indsatser, kræver det at jeg kigger på publikummet og møder dem i øjenhøjde. I min tid i hotelbranchen handlede det kun om én ting; gæsterne og deres oplevelse. Så selvom jeg har bevæget mig fra salg til branding og fra scenen til bloggen (og tilbage igen), så er det ikke så forskelligt endda.

Tak!

Derfor vil jeg gerne takke alle de mennesker jeg har mødt de sidste 15 år. Tak for alt i har lært mig og tak til alle jer der har lyttet til mig og lært noget den anden vej. I har været med til at skabe mig som menneske og brand. Et brand der ikke findes lige nogle andre steder.

Når folk i dag takker mig for at hjælpe med deres opgaver, livsudfordringer, kriser og drømme, har jeg faktisk noget at sige. Og det skyldes ikke mindst min ukonventionelle rejse.

Derfor kan jeg med stolthed i stemmen sige at jeg i en alder af 30 har bestået eksamen og kan kalde mig Cand.Menneske.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her
(Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny podcast: Lige i Påfuglen