Cuba mere LGBT+ venlig end Danmark!

Bøssen er ladet med…

Jeg har endnu engang kastet mig over et nyt projekt. Denne gang sammen med min medvært, og mangeårige ven, Christian Vincent.

En samtale baseret på virkelige hændelser og erfaringer mellem to prisvindende LGBT+ aktivister. Vær med når manden bag borgerforslaget om anerkendelse af medfaderskab, Søren Juliussen, & HIV-aktivist, Christian Vincent, inviterer til en ærlig snak om identitet, sex, aktivisme og meget mere….

I en verden hvor alle taler om identitetspolitik fra den ene eller anden yderligtgående fløj, er det tid til at få samtalen tilbage på sporet. For nogle er identitetspolitik lig med udvikling og frihed, mens det for andre er begyndelse på enden for vores samfundsorden.

Men hvem er vi egentlig; os der kommer her med vores sprogpolitikker, kønsforvirring og forslag til reformeringen af familie-begrebet? Og er der en sandhed når vi bliver beskyldt for at ønske den heteroseksuelle hvide mand bagerst i bussen hvor han kan sidde og indånde udstødningen med den heteronormative kernefamilie? Og hvad med børnene – de kære uskyldige børn der skal tvinges gennem kønsforvirrende spørgsmål og normstormes til de ikke kan kende forskel på kromosomer?

Spørgsmålene er mange og det er tid til at vi taler om det i hørehøjde. Derfor er Årets Laks 2022, Søren Juliussen, & vinder af en Axgil Awards 2014 & Pride Hero Award 2022, Christian Vincent, gået sammen om at angribe en række emner der splitter befolkningen.

Vi har lavet en produktionsplan med 8 afsnit bestående af emner som aktivisme, sex, privilegier, alteregoer, sprog, sygdom, identitetskriser og selvfølgelig skam (ingen minoritetssamtale uden skam).

Dialogen er positiv, indbydende & åben og fyldt med både sjove, alvorlige, hjerteskærende og overraskende erfaringer & anekdoter. Hvordan endte en dansk prisvindende færdiguddannet skuespiller i pornobranchen i Amsterdam for senere at vinde endnu en pris for sit arbejde som HIV-aktivist på Malta? Og hvordan går man egentlig fra at være indlagt på psykiatrisk afdeling med gentagne selvmordsforsøg bag sig, til at få vedtaget Danmarkshistoriens mest støttede borgerforslag? Og kan man egentlig kalde sig homoseksuel når man dyrker sex med både kvinder og mænd?

Vi gentager; der er mange spørgsmål…. Og ligeså mange svar!

Følg podcasten på din podcastplatform eller se mere her: Bøssen er ladet med...

Vi håber du vil tage godt i mod os, når vi går I luften fredag d. 25. november 2022, med vores første afsnit hvor vi lader bøssen med aktivisme.
 

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her
(Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cuba mere LGBT+ venlig end Danmark!