POSE - Et unikt indblik i 80'erne

Sociale medier – Er glansbilledet et problem?

søren juliussen

Let’s get real, sugar!

Jeg har flere gange i løbet af sommeren diskuteret sociale medier. Ikke om hvorvidt sociale medier tegner et glansbillede af vores liv, men nærmere om det er et problem at de tegner et glansbillede. Præmissen for diskussionen er altså bestemt og det er udgangspunktet.

Mit liv ER fabulous!

Jeg er, åbenbart, et eksempel på én af dem der har et glansbillede-liv på sociale medier. Jeg skriver ‘åbenbart’, fordi jeg ikke selv ser det sådan. Eller, sådan så jeg det ikke før…

Jeg deler billeder af god mad, champagne, cocktails, rejser, oplevelser og mode, men det er jo en del af mit liv. Jeg drikker mere champagne end gennemsnittet, jeg sætter stor pris på at lave og nyde god mad og jeg er æstetiker, så jeg værdsætter et flot dækket bord, pæn service og lækre anretninger. Derudover er jeg uddannet grafiker og har øje for at tage pæne billeder og redigerer dem, så lys og farve er lækker at se på. MEN… Jeg viser ikke alle dele af mit liv, så jeg anerkender at jeg tegner et glansbillede.

Er det så et problem?

Et problem? Lad mig sige det meget klart, så alle forstår det. Nej!

Jeg er blevet beskyldt for at ‘gøre det svært for andre’ ved at poste billeder og stories af ting ikke alle kan leve op til. Men for mig er det en del af livet på sociale medier. Lad mig forklare:

Jeg bruger selv sociale medier til at følge andre der har et spændende eller inspirerende liv. Jeg bruger dem til at løfte mit eget. Hvor går I andre hen og får cocktails? Hvilke restauranter er spændende? Har I lavet noget i weekenden der kunne inspirere mig til min næste weekend? Og hvad er opskriften på det mad i har lavet i går? Og så tager jeg action. Jeg ender jo ikke på gode restauranter eller drikker gode cocktails, uden jeg opsøger det og tager action på den inspiration jeg henter udefra.

Og så nævner du måske penge, men her må jeg bare sige: “I CALL BULLSHIT“.

Jeg er, sammenlignet med store dele af min omgangskreds, ret nærig. Jeg gider ikke sidde og drikke vin til overpris eller spise alt for små portioner til at mætte min voksne krop på Café Victor, bare for at gøre det. Langt størstedelen af mit liv foregår hjemme med gode venner. Jeg dækker bordet, jeg har lært at lave cocktails som på barerne og jeg bruger tid på at gøre det lækkert. Og jeg er heldig at have et par gode venner der gør det samme når jeg besøger dem. Det er helt fair at andre er for dovne til, eller ikke prioriterer, at finde det flotte porcelæn frem eller ikke gider søge internettet tyndt for at finde pæne glas eller mængderabat på en ordentlig vin, men det skal sgu da ikke gå ud over mig.

Hvad med de dårlige dage?

Næste argument plejer at være noget i stil med: “Men Søren, du viser jo ikke de grimme og negative ting!”.

Nej, det gør jeg ikke. Og det skylder jeg absolut heller ikke nogen at gøre. Vi har alle dårlige dage med besværligt hår, grim hud, dårlig mave og/eller et skænderi med vores partner, men jeg har personligt ikke noget behov for at se med når du sidder på tønden den halve nat eller når din kæreste opfører sig som en kæmpe idiot. Det gør alle mænd en gang imellem, det ved jeg godt.

Jeg skylder dig heller ikke at vise når jeg spiser 16 kg pasta og/elller nudler på en dag, mens jeg ser dårlige serier og desperat forsøger at komme igennem level 528 i Candy Crush. Ikke fordi jeg skammer mig over det, men fordi jeg virkelig ikke forstår hvad det skulle berige dit liv med? Med mindre det er fordi du glæder dig over at jeg også har dårlige dage og dermed ikke føler dig så utilstrækkelig? Det forstår jeg måske godt, men så skal du altså ud og finde dig nogle gode venner der elsker dig for din trang til kulhydrater og købesovs. Desuden burde det være åbenlyst at jeg ikke lever af blinis og champagne, med de 10 kg jeg har taget på. 10 kg jeg, by the way, ikke kan fordrage og hader mig selv for. Hurra, nu kan vi være deprimerede sammen.

Hvad vil du se når du er på sociale medier?

Nu kunne jeg godt tænke mig at høre hvad du tænker om emnet? Bland dig i debatten på Facebook her:
Søren Juliussen på Facebook

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her
(Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

POSE - Et unikt indblik i 80'erne