Sexual Healing, Baby!

Tilbage i træningscenteret!

Hey Guys!

Så er det kraftedme nytår, og ligesom alle mulige andre tosser har jeg sgu sat ostekuglerne på hylden og er begyndt at træne igen. Ja ja, jeg ved det godt. Ingen holder et nytårsforsæt, men….

Skræmmende billeder!

Jeg vidste godt jeg var blevet en smule for bred over hofterne og jeg vidste også godt at min mave ikke er hvad den havde været, men jeg er jo gift og har været i fast forhold i 11 år med en mand der elsker mig og min krop, uanset om jeg vejer 75 eller 85 kg. Det er godt for mit mentale helbred, men skidt for det fysiske. Den anden dag sad jeg lige og kiggede på lidt billeder fra vores tur til Mauritius i november og FY FOR SATAN! 🙈

Jeg var jo blevet decideret tyk. Altså, ikke fed, men tyk. Min hage havde fået sig en siamesisk tvilling og min mave og hofter spændte mine bukser til bristepunktet. Jeg havde det fint i min krop og min skide selvtilfredshed gjorde mig blind for det faktum at jeg ikke længere kunne kategoriseres som slank. Efter november kommer juletiden og det gjorde det jo ikke bedre, men her så jeg det faktisk heller ikke.

Da jeg, midt i december, besluttede mig for at begynde den sunde livsstil igen efter nytår var det fordi jeg kunne mærke at min krop ikke havde det så godt som den plejede. Jeg har tidligere blogget om sunde smoothies, lækker sund mad og hjemmepresset juice, og pludselig var den største post på mit budget Just-Eat. Det hænger helt sikkert sammen med at vi lige nu bor i en lejlighed der ikke er vores og at tanken om at det bare var midlertidigt har sat sig fast. Jeg glemte bare at de 6 måneder vi skulle bo her var ret lang tid.

grød den flade mave

Nu er Just Eat byttet ud med langt sundere hjemmelavet mad og jeg har købt et par grød-blandinger til de dage hvor det hele skal gå lidt hurtigt. Desuden skulle det jo være EKSTREMT sundt at spise grød på forskellige fuldkornsblandinger. Se f.eks. hvad de opdagede på Harvard University: Derfor skal du spise grød.

Personlig træner…

D. 3. januar stillede jeg op i den lokale Fitness World og startede træningen. Nu er der gået en uge og jeg har været afsted HVER DAG! Samtidig har vi spist ekstremt sundt herhjemme og kun en enkelt burger i søndags fandt vej til min mave. Det var hos Burger Joint i Kødbyen og jeg kommer altså aldrig til at leve så sundt at jeg ikke kan spise en enkelt burger med gode venner i ny og næ. Og den burger er VIRKELIG god. Til gengæld trænede jeg både morgen og aften i søndags, så jeg synes jeg er tilgivet.

fitness world

Jeg kan allerede nu se resultater af de første syv dages arbejde. Det er helt vildt som kroppen reagerer i starten når man begynder træning og kostomlægning.

Jeg har også valgt at investere i personlig træner. Vi er ikke gået igang endnu, men jeg tror det er ret fornuftigt at være igang med træningen inden han begynder at piske mig hårdt! Jeg glæder mig ret meget til at fortælle jer om forløbet. Jeg har valgt en træner med en krop der er til at dø for, så mon ikke han kan få mig lidt i den rigtige retning? Måske bliver 2017 året hvor jeg kan tage t-shirten af på stranden med god samvittighed. Det håber jeg virkelig, for min nye lejlighed ved Amager Strand er klar til overtagelse 1. februar og det betyder at jeg kommer til at være på stranden hele sommeren.

Og ja, man kan godt være fucking fabulous selvom man er i mændendes omklædningsrum!

omklædning

Jeg overvejede at poste mine før-billeder her, men jeg tror lige jeg venter til efterbillederne er ved at være klar. Ha ha ☺️

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her
(Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sexual Healing, Baby!