Online Shopping tager nye højder

Underverden – Forpremiere

Hey venner… og rigtig godt nytår!

Efter en miniferie til Berlin, hvor jeg fejrede nytår, startede jeg i går 2017 med en tur i Empire Bio til forpremiere på filmen Underverden i Empire Bio på Nørrebro. Og hold nu op en start på året….

Forpremiere

Vi startede gårsdagens arrangement med lækker mad og frisk juice fra Restaurant Väkst, som ud fra de fire små serveringer jeg smagte, helt sikkert er et sted jeg skal besøge indenfor den nærmeste fremtid. Jeg tog lige et kig på deres hjemmeside og nu er jeg virkelig tændt på stedet. Besøg dem her: Restaurant Väkst.

Efter lidt mad og et glædeligt gensyn med søde Christina fra Bittebitte.dk, skønne Laura fra Laulaubaubau.dk, humørbomben Helene fra Pudderdåserne.dk og den altid stilede Jon fra Portrait De L’HOMME, gik vi i salen hvor filmens instruktør Fenar Ahmad, sammen med hovedrolleindehaveren Dar Salim og birollerne Ali Sivandi & Dulfi Al-Jabouri, ønskede os god fornøjelse med filmen.

På det tidspunkt havde jeg ikke nogen idé om hvad jeg skulle se, andet end det var noget med noget kriminelt miljø. Det viste sig at være meget mere end det. Underverden er den første danske film jeg har set, hvor den gode og pæne hovedrolle forvandles til en bad-ass actionman fordi hævn er en ret bedst serveret kold. Det var jeg ret vild med. Men der er jo mere end det. Det kommer under billedet.

underverden forpremiere

Mine tanker om filmen?

Okay, *dyb vejrtrækning*, jeg starter altså ud med at være lidt hård. De første 45 minutter var simpelthen ekstremt svære at komme igennem for en fyr som mig. Mens vi etablerer forholdet til den såkaldte Underverden møder vi den ene “Walla bro'”-snakkende unge mand med anden etnisk baggrund end dansk efter den anden og jeg kan, ligesom mange andre, slet ikke tage sproget seriøst. Det bliver så ufrivilligt morsomt at jeg krummede tæer.

Nu skal filmen ikke have skylden for at sprogbruget er så tåkrummende pinligt, for sandheden er jo at det er det sprog der tales i de miljøer. Selvfølgelig kan vi ikke etablere et forhold til bandemedlemmerne uden denne brogede udtale, den uendelige række af forkerte endelser og det fremskudte bryst der får lyden til at falde ud af munden som tabte de et lidt for stort stykke utygget kød – det er klart. Det er bare mig der har svært ved at forstå hvordan nogen kan se sig selv som sej, mens man taler som en fire-årig. #SorryNotSorry

Til gengæld bliver vi også introduceret for den pæne veletablerede læge Zaid (Dar Salim) der bor i sin lækre nybyggede lejlighed med sin gravide kone Stine. Zaid er filmens personificering af de fornuftige valg – vejen ud af Albertslunds sociale boligbyggeri og ind i Bryggens overdådige silo-byggeri, med fed bil, motorcykel og træningstøj der koster mere end en måneds madbudget for et ægtepar i ghettoen.

Zaid’s bror, til gengæld, er aldrig kommet væk fra ghettoen og gadens fristelser. De “nemme” penge viser sig ikke at være så nemme igen og han må hurtigt betale den ultimative pris. Der bliver gjort kort process og da Zaid nægter at hjælpe hans lillebror (igen) er spillet ude.

Hævn!

Zaid’s hævntørst tager pludselig fart da politiet ikke virker til at gøre noget for at finde gerningsmanden(mændende?) bag drabet på hans bror. En hævntørst der for alvor får tændt op under filmen og SÅ blev jeg tændt.

Ikke fordi jeg synes hævn er en ting vi bør glorificere, men fordi det er første danske film med elementer af action-storhed. Eksplosioner, bilbrande, en mod fem slåskampe og en hovedrolle som, båret af hans hævntørst, rejser sig igen og igen uanset hvor mange slag han tager i mod.

Underverden

Det er heltemateriale det her og jeg sluger det råt. Nok også fordi der er noget ualmindeligt sexet over denne pæne hjertekirurg der pludselig forvandles til en maskeret hævner på sin matsorte motorcykel.

Dar salim underverden

På vejen møder vi også Alex, som hjælper Zaid med at finde nogle af underverdenens hårdeste drenge. Alex er en skøn rolle i filmen. Virkelig. Man bliver helt forelsket i denne udskyldige, let omtågede, unge mand der ikke rigtig kender til meget andet end hans computer, joints og ghettoens beboere. Altså, forelsket på den der måde hvor man har lyst til at give ham et varmt måltid mad og en blød seng at sove i.

Underverden

Filmen har selvfølgelig også en slutning, men den vil jeg slet ikke fortælle noget om. Den er super fed og du bliver tvunget til at gentænke dit forhold til Zaid og hans hævntogt – uanset om du er fan eller ej!

Du kan se traileren her:

Et par ord fra instruktør og skuespillere

Efter filmen mødtes vi igen med filmens instruktør Fenar Ahmad, hovedrolleindehaveren Dar Salim og Ali Sivandi (Semion) & Dulfi Al-Jabouri (Alex). Her fik vi mulighed for at stille spørgsmål om filmens budskab, baggrunden for filmen og hvad de ønskede at opnå med den.

underverden

Hurtigt kom spørgsmålene til at handle om integration, men det fejede Fenar (instruktør) hurtigt af banen. Hans ønske var at lave en god film, og han så det blot som en sidegevinst hvis nogle unge ser den og tænker: “Måske er det ikke så skide fedt at rende rundt og lege gangster”.

Vi fik også fortalt hvordan skuespillerne var kommet til skade med trykkede ribben og andre skader efter de sindssyge kampscener. Og at holdet bag TV-serien Dicte var ret utilfredse med at få en forslået Dar Salim på settet.

Fernard og Dar gjorde også meget for at understrege at de havde gjort hvad de kunne for at få volden til at fremstå “ucharmerende” og “usexet”, men jeg må altså skuffe de to mænd. Det er svært at gøre svedige muskuløse tilsodede mænd usexede og det lykkedes heller ikke her.

Sidst får i lige BitteBitte’s sammenklip af dagen og møde med skuespillerne:

Filmen har premiere d. 19. januar og jeg synes helt klart den er værd at se.

Du kan reservere dine billetter her: Kino.dk/underverden

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her
(Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

1 kommentar

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Online Shopping tager nye højder