Juice, smoothies og den pæne hud!

Hvad bruger du din energi på, klynkemås?

råb

De seneste dage har jeg kastet mig ud i debatter om alt fra feminisme til kontanthjælp. Debatter jeg ellers har holdt mig fra siden folketingsvalget, da jeg simpelthen blev så træt af al den ynk og klynk. Ja, jeg sagde det. Danmark, du klynker!

Den ting der slår mig hver gang er hvor meget energi der bliver brugt på at klynke. Det er jo helt sindssygt. Intet er for småt og der er ingen grænser for hvad vi synes vi kan forlange at få betalt af hinanden. Vi betaler jo også. Eller vi betalte jo også, før….

Jeg tænker tit på hvor mange penge samfundet kunne spare, hvis alle brugte samme energi på at skabe sig et godt liv for sig selv. Hvis de stod op hver morgen og sagde til sig selv at i dag skulle være bedre end i går, hver dag.

Jeg siger ikke at der ikke er problemer der skal løses, men jeg fastholder virkelig at langt størstedelen af de ting vi diskuterer slet ikke ville være emner hvis ikke vi levede i omfordelings-Danmark. Landet hvor det er blevet helt legitimt at bruge demokratiet som en måde at presse flere penge ud af naboen.

Dem der har lidt…

Jeg kan ret godt lide at se programmer fra hele verden. TV-programmer med en vært der tager til steder langt herfra. Steder der ikke er i nærheden af at være ligeså priviligeret som selv den fattigste dansker. Her er der sjældent nogen der beklager sig. De har ingenting. Ihvertfald ikke materialistisk. Men de klager ikke. For de har jo allesammen ingenting.

Vores problem er at vi kan se de andre. Vi kan se deres nye bil, deres nye tøj og deres nye sofa. Det gør ondt… På nogen… På jantetanterne!

Hvis noget skulle få mig overtalt til at ride med på lighedsbølgen, så er det da at det kunne lukke munden på nogle af de klynkehoveder der bruger mere energi på at skrive kommentarer om hvor synd det er for dem end på at forbedre deres situation.

Det er ikke jeres skyld…

Jeg medgiver at det ikke er jeres skyld at i er blevet nogle klynke-hoveder, ligesom det ikke er curlinggenerationens skyld at de er uudholdelige at være i lokale med. Det er et spørgsmål om opdragelse.

Vi er allesammen blevet født ind i den fælles fortælling at bankdirektøren er et dumt svin og folkeskolelæren den barmhjertige samaritaner. Vi har allesammen hørt de voksne sige: “Det er også fordi de er dumme på kommunen”. Ingen fortalte os at det var forkert at forvente at kommunen skulle ordne det.

Ingen satte foden ned og mindede os om at kontanthjælp er en midlertidig ydelse og at vi faktisk skulle være ret glade for at vi i fællesskab hjælper hinanden når vi snubler. Nej, i stedet fik vi at vide at vi blev pisset på. At fællesskabet blev pisset på. De folkevalgte brugte deres annoncekroner på det og vi troede på dem.

Havde vi dog bare kigget indenad havde vi opdaget at fællesskabet lever i bedste velgående, og havde vi set ud i verden havde vi opdaget at fællesskab ikke har noget med statsmagten at gøre. Men det gjorde vi ikke. Så nu klynker vi.

Det burde ikke være nødvendigt at skrive, men indlægget handler om moral og etik i et land som Danmark.
Hverken ydelserne eller modtagere heraf, er under angreb. 
//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her
(Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juice, smoothies og den pæne hud!