Killer-enchilada!

Oil me up, darling!

Indlægget indeholder affiliat

Torsdag aften var jeg inviteret til Nordre Toldbod for at møde et nyt dansk mærke på skønhedshylden. Navnet er Xellence og konceptet er ret langt fra mine typiske produkter.

xellence skincare

Olie! Er det ikke noget man steger i?

Som 17-årig startede jeg i lære som frisør og jeg var så heldig at lande hos den Økologiske Frisør, Zenz.

Udover at vende ryggen til parabener og den værste kemi i farver og shampoo, tilbød Zens aromaterapi med naturlige olier. Olier der også blev brugt i både fodbad, hårkure og til krops- og ansigtspleje.

Personligt blev jeg aldrig rigtig glad for at bruge olierne i ansigtet og jeg tror i virkeligheden det handlede om min forestilling om det at komme olie i ansigtet. Jeg mener, olie er sådan noget man steger sin kylling i, ik!?!

Da jeg som 19-årig sagde farvel til Zenz og frisørbranchen, sagde jeg også farvel til olierne. Dengang gik jeg langt mere op i at finde den rigtige pudder til at finpudse min huds udseende end i at pleje den ordentligt. Stor fejl!

Gensyn med naturens olier

Flora Nasab, der er kvinden bag Xellence, er uddannet kemiingeniør og har arbejdet i branchen i 16 år. 11 af dem som produktudvikler. Hun fortæller om en oplevelse af at vende det gode ryggen i kampen for at kunne lancere det nyeste produkt med de nyeste egenskaber. Om produkter med unødige mængder ingredienser og ingredienser som enten gør skade eller, i bedste fald, ingenting.

Flora er fra Iran hvor naturlige olier er kilden til skønhed. Ikke så meget pjat, bare udnyttelse af naturens gode egenskaber.

Xellence er en serie af produkter til både krop, ansigt og fødder med argan-, abrikoskerne-, mandel-, jojoba-, oliven-, macademianødde- & hvedekim-olier, aloe vera & udtræk fra blomster som morgenfrue og spilanthes acmells. Bevares, ikke alle produkter indeholder alle ingredienserne, men det er tydeligt hvad Xellence’s mission er.

Produkterne er multifunktionelle. Det betyder f.eks. at ansigtscremen kan bruges både som dag- og natcreme, og at den kan smøres i øjenområderne. Da jeg hørte det tænkte jeg straks på min smukke mor. Hun gider ikke stå med flere produkter, så for hende er det helt perfekt. Jeg håber ikke du læser med mor, for det bliver altså din næste fødselsdagsgave.

Produkterne er både til daglig brug og periodiske problematikker som eksem, rifter, forbrændinger og lignende.

xellence skincare

Nu prøver vi det sgu!

Som mine faste læsere ved, så er jeg svært glad for Ole Henriksen’s produkter. Det er jeg stadig og der er altså produkter, som f.eks. min African Red Tea Cleansing Foam og min Pick Me Up Face Mist, jeg ikke kommer til at sige farvel til. Til gengæld har min hud hårdt brug for beskyttelse i det kolde vejr, og jeg synes faktisk Xellence fortjener en chance. Desuden ser tatoveringer så meget bedre ud efter påføring af olie og det er jo vigtigt når man, som jeg, har begge armene dækket af blæk.

xellence skincare oil

Nu prøver jeg Organic Apricot Kernel Oil til ansigtet og Nutri Balance Body Oil til kroppen. Jeg er spændt på at se hvad det fører med sig.

Er du nysgerrig efter af læse mere eller prøve de nye produkter kan du besøge:
Xellence-skincare.com

Psssst … De kører 10% på udvalgte produkter i øjeblikket <3

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her
(Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Killer-enchilada!