Frokost med Laura Lindahl!

I går, tirsdag, tog jeg ind for at besøge Laura Lindahl på hendes nye arbejdsplads – Christiansborg!

Jeg har kendt Laura siden 2008, da vi mødtes på vores fælles arbejdsplads hos Nybolig. Laura var ejendomsmægler og jeg sad i omstillingen. Vores arbejde havde ikke meget med hinanden at gøre, men vi delte kontor og fandt hurtigt ud af at vi både nød hinandens selskab og var meget enige politisk.

Dengang stemte jeg på Rasmus Jarlov fra de Konservative, som jeg synes kæmpede en modig kamp i Nordvest. Det tog dog ikke Laura mange timer at fortælle om forskellen mellem De Konservative og Liberal Alliance, da hun i 2009 var blevet aktiv for partiet. En forskel der gjorde det klart at jeg, på trods af mine skabskonservative værdier, hørte hjemme hos Liberal Alliance.

Siden da har jeg hjulpet Laura i hendes folketingsvalgkamp i 2011, kommunalvalgkampen i 2013 og selv da jeg havde meldt mig som kandidat i 2015 beholde jeg min anbefaling af Laura på hendes kampagneside.

Nu sidder Laura både som Rådsmand på Frederiksberg og som Ligestillings- og Socialordfører på Christiansborg. (Jeg siger ikke at det er på grund af min hjælp, jeg konstaterer bare at jeg har været med på sidelinien).

Billedet herover er af gangen på Christiansborg hvor Liberal Alliances folketingsmedlemmer og sekretariat har deres kontorer. Tidligere var alle medlemmerne samlet i første del af gangen, men efter valget, hvor Liberal Alliance gik fra 9 til 13 mandater, har de måtte indtage en bid af næste afsnit.

Frokost i Snapstinget

Vi startede dagens glædelige gensyn med frokost i Snapstinget hvor vi fik en snak om Laura’s første 5 måneder på tinge.

Vi talte om Laura’s post som socialordfører, hvor særligt børn der mistrives er en hjertesag for Laura. Om dilemmaerne der opstår når ens politiske ideologi ikke altid giver det endelige svar på en problematik, samarbejdet med de andre ordførere på området og om Laura’s forkærlighed til Huset Zornig og deres arbejde.

Vi talte også om vores folketingsgruppe og det tætte samarbejde der er imellem vores MF’ere. Fordelene ved at være en mindre gruppe, de højlydte diskussioner på gruppemøderne og hvordan alle ordførere formåede at arbejde professionelt med deres områder. Alt i alt tegnede der sig et billede af en gruppe der ikke var bange for at tage diskussionerne, men som der formåede at holde det internt og forlade møderne med en fælles strategi. Det er topprofessionelt og ekstremt vigtigt i det politiske arbejde.

Laura – stadig den samme!

Noget af det jeg beundrer Laura allermest for, er hendes meget personlige stil. Jeg har altid sagt at min største grund til at have tillid til Laura er at hun ikke er skolet til at være hverken politiker eller liberal – det er hun bare fordi det er sund fornuft.

Jeg bliver altid nervøs når folk diskuterer ud fra ideologi, istedet for at tage stilling til hvert emne. Det fjerner det menneskelige aspekt og gør debatter unuanceret. Sådan er Laura ikke, og hun tør godt sige at ideologi ikke giver svaret på alt.

Jeg kan huske valgkampen i 2011 hvor vi var på besøg hos Venstres Ungdom. Efter at have holdt oplæg blev Laura spurgt hvad hendes tanker var i forhold til en eller anden filosof, hvortil hun svarede: “Det ved jeg virkelig ikke. Helt ærligt, hvad skal vi bruge det til?”. VU’erne blev noget overraskede. Sådan plejede de “voksne” jo ikke at tale. Men det gjorde Laura.

Jeg bliver glad hver gang vi ses og opdager at hun, selvom sproget er blevet pudset af, stadig er den samme. Hun er blevet mor, hun er rådsmand og nu også folketingsmedlem, men hun er stadig den smilende, smågrinende, hjertevarme og meget ærlige Laura.

Tak fordi jeg måtte komme og forstyrre dig. Jeg håber ikke der går længe før jeg får muligheden igen.

//Søren