Et nyt kapitel

Et nyt kapitel

Søren Juliussen – grafiker, folketingskandidat, lokaludvalgsmedlem, bestyrelsesformand, bestyrelsesmedlem, blogger og livsnyder. Ja, hvorfor egentlig ikke? Hvis der er nogen der kan bære den titel-linje, så må det da være mig…. Håber jeg! Jeg har ihvertfald sagt ja til at forsøge, og nu må tiden vise om det lykkedes.

Jeg vil her på bloggen tage dig med indenfor. Tage dig med bag mine overvejelser, mine møder og min valgkamp. Jeg vil forsøge at holde politiske udmeldinger og lignende til min Facebookside, men du vil nok opleve en gang eller to at der kommer propagandalignende tilstande på min blog. Til gengæld kommer du med bag murene på Christiansborg, du møder menneskerne omkring en valgkamp og du møder en af de der liberale i hans dagligdag. Jeg skal dog advare: der er risiko for at få smadret en fordom eller to.

Lige nu har jeg en klumme der skal uploades på 180grader.dk og jeg bliver rykket for den, så jeg må hellere komme i gang.

Jeg glæder mig til at komme igang med bloggen, og jeg glæder mig til jeres input.

De bedste hilsner

Søren

1 kommentar

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et nyt kapitel