• Søren Juliussen
  • Styrk Nu
  • AmazingCars
  • Tim Schou
  • ···

Fisken de kaldte Kristian…..

df_graensebom

Hele Danmarks yndlinge, Dansk Folkeparti, turnerer i disse dage hele mediemøllen rundt for at fortælle hvor pinligt og umodent det er at Liberal Alliance kræver topskattelettelser for at pege på Pia Kjærsgaard som formand for folketinget. “De to ting har jo intet med hinanden at gøre” hører man fra gruppen.

Et synspunkt jeg faktisk sympatiserer med. Altså, hvis man lige ser bortset fra at den form for politisk spil blev grundlagt af Dansk Folkeparti selv og at vælgerne tilsyneladende er helt enige i at det er den rigtige måde at forhandle på. I politik er der én stemme man skal lytte til: vælgernes!

Dansk folkeparti brugte sin position som støtteparti op gennem 00’erne til at få sat aftryk på deres politiske mærkesager og lagde så til gengæld stemmer til en masse ting der aldrig har stået i Dansk Folkeparti’s politiske program. Kan du f.eks. huske hvad DF ville ha’ for at stemme for VK-regeringens 2020-plan? Bingo – Grænsebomme! Faktisk var Thulesen Dahl meget klar i spyttet:

“Vi siger så åbent, at vores medgørlighed på et område er afhængig af, om vi føler os imødekommet på de områder, der er vigtige for Dansk Folkeparti,”
Link: Grænsebomme for efterløn

thulesen_dahl_guldfisk

Jeg ved ikke om Thulesen Dahl har hukommelse som en guldfisk eller om han prøver at ændre spillets regler igen – uanset hvad, synes jeg han skulle stoppe sig selv og sin folketingsgruppe.

Lad mig give dig et godt råd Kristian: Lær af din tidligere formand. Acceptér det faktum, at selvom i havde et godt valg, så fik i ikke 90 mandater. Acceptér at der er et parlamentarisk grundlag der kræver indrømmelser for tilgengæld at ligge stemmer til jeres ønsker. Og hold så, for guds skyld, op med at være så skide hamrende hyklerisk. Jeg ved indefra at Liberal Alliance ikke vil stille sig i vejen for at ansætte et par toldere ved grænsen eller gøre Pia Kjærsgaard til formand for folketinget, men det er ikke vores politik eller mærkesager, og det kræver altså noget den anden vej hvis vi skal lægge stemmer til det.

Kære Kristian – Dansk folkeparti opfandt spillets regler, nu må du holde dig til dem!

Søren Juliussen – medskyldig?

Egentlig havde jeg ikke planer om at lave endnu et indlæg i dag, men nogle ting skal bare ikke have lov at stå uimodsagt.

Som f.eks. dette opslag på Facebook:
Opslag facebook terror
Jeg kan ikke rigtig sætte mig ind i tankegangen hos denne Vibeke, men jeg forestiller mig at hun har nogle seriøse problemer hun skal have bearbejdet. Hvis du ikke helt har fanget den, så skriver hun her at Liberal Alliance ikke vil være med til at beskytte landets befolkning mod terrorangreb, hvis ikke vi får lettet topskatten. Præcis ligesom jeg i januar fik følgende smidt i hovedet:

“En stemme på Søren, eller resten af Liberal Alliance, er en stemme på et terrorangreb på Nørreport indenfor kort tid. Jeg advarer jer….”

Jeg behøver ikke minde nogen om at vi kort tid efter den kommentar blev ramt af et terrorangreb. På krudttønden og ved Synagogen! Et angreb på ytrings- og religionsfriheden.

Men lad mig gøre én ting meget klart: Jeg vil IKKE finde mig i den syge joke, det er for nogen, at pege fingeren på os fordi vi synes at flygtninge der kommer hertil skal behandles ordentligt. Ja, vi stemte for at man som flygtning kan arbejde og bo udenfor lejrene. Men i hvilken virkelighed fører det til terrorisme? Er det ikke ganske almindelig sund fornuft? Kriminelle skal i fængsel – ikke mennesker på flugt!

I forhold til den nuværende situation, så er det sådan at vi hos Liberal Alliance har meldt ud at vi skal have indrømmelser (vores politik ført ud i livet), før vi vil lægge stemmer til de ønsker der måtte komme fra andre partier i blå blok. Det betyder ganske rigtigt at hvis der ikke bliver rørt ved topskatten, så kan vi ikke garantere opbakning. Det er da klart! Hvorfor skulle vi bakke op om et flertal bygget på Dansk Folkeparti’s socialdemokratiske politik uden at få noget igen? Vi er jo ikke Enhedslisten – og vi har ingen planer om at stå og græde foran et samlet pressekorps foran finansministeriet ved næste finanslovsforhandlinger. Det er jo et valg man træffer.

Men derfra og til at skrive som Vibeke gør her, er der langt. Meget langt! Faktisk svarer det utroligt meget til dem der gav De Radikale skylden for terrorangrebet tidligere på året, og det er præcis ligeså forkert.

Så kære læser – lov mig at du aldrig vil tage den politiske debat ned på dét niveau. Lov mig at du ikke går rundt med troen på at Dansk Folkepartis udlændingepolitik kan sikre os mod mørkemænd. Det kan den ikke!

Jeg er egentlig ret ked af at skulle skrive dette indlæg, da jeg ellers havde det ret godt i min glæde over sommerferieplanlægningen, men nogle gange skal man ud med det. Så tak fordi jeg måtte komme ud med det her!

God weekend!

//Søren

Da Gustav trådte ind…

Valgkampen er godt i gang, og mens vi kæmper med at få plakater op, dele flyers ud, møde vælgerne på gaden, blogge, tweete, debattere og opdatere på Facebook, har valgkampen sit eget liv. Et liv vi ikke kan kontrollere og som er med til at gøre en valgkamp uforudsigelig og spændende.

Jeg blev her til aften ramt af dynamikken i valgkampen, og jeg var ikke forberedt.

Jeg valgte i dag at holde en aften hjemme, så jeg kunne forberede mig på de kommende ugers debatter og blive opdateret på det politiske landskab efter de første dages valgkamp.  For tro mig, selvom vi beskæftiger os med politik 24 timer i døgnet i disse dage, så sker der utroligt meget hele tiden og det kan være en udfordring at holde tungen lige i munden, når man som førstegangsopstillet gerne vil have det fulde overblik.

Efter at have overtrådt samtlige paragraffer i Dan Jørgensens lovsamling om indtagelse af aftensmad, og spist en take-away burger med fritter og cola foran fjernsynet, forlod jeg kort min computer.

Da jeg kom tilbage blev det rigtig sjovt. 33 nye notifikationer vidnede om at der var sket noget vildt. Men hvad var det?

Jo, det var simpelthen vores allesammens Gustav, der havde uploadet en video hvor han gennemgår hvorfor han denne gang vil stemme på Liberal Alliance. Mens han sidder i bilen fortæller han passioneret om troen på mennesket, muligheder og vækst. Aldrig har jeg hørt Liberal Alliances politik fremført på den måde og jeg kunne ikke lade være med at smile.

Som de fleste af jer ved, så har jeg en forkærlighed for originaler. Specielt dem der tager ejerskab over sin egen originalitet og bruger den aktivt. Det må man sige Gustav gør, og da Gustav til sidst tilføjer at hans stemme lander personligt på mig d. 18 juni, går det op for mig, at forkærligheden for originalitet går begge veje.

Jeg har ikke lagt skjul på at jeg i mange henseender har været en original gennem hele mit liv, og det betyder alverden for mig når jeg får opbakning til at skabe et Danmark hvor vi får øjnene op for den ekstreme mængde potentiale der findes i vores lille land.

Et potentiale vi skal give plads til, og som skal have lov til at blomstre i et frit, åbent og gunstigt samfund. I et samfund hvor vi ikke misunder hinandens goder, men tværtimod hylder dem der har taget chancer. Et samfund hvor stoltheden blomstrer fordi vi ikke længere lever efter jantelovens bestemmelser. Et samfund hvor topskat ikke bremser vores virkelyst og hvor der lægges en stolthed i at forsørge sig selv og sine. Et samfund hvor langt størstedelen tager ansvaret for eget liv, fordi de ved at det er altafgørende for at sikre hjælpen til de virkelig udsatte.

Det er det samfund jeg drømmer om, og jeg byder Gustav velkommen med åbne arme!

Se videoen her!

Gustav støtter Søren Juliussen