Erfaringer fra valgkampen

Puuuuhaaa …. Vi er 14 dage inde i valgkampen, og jeg må nok erkende at jeg mere end én gang har overvejet om det her politik er besværet værd. Ja, du læste rigtigt – der sidder faktisk en kandidat og skriver det som andre tænker. For en valgkamp er virkelig hård…. og der er stadig 8 dage igen(!)…

Når jeg snakker med folk i organisationen, på gaden eller til sammenkomster og jeg siger ovenstående, så spørger de mig tit om de samme ting. Derfor har jeg samlet spørgsmål og svar her:

Hvad er det hårdeste?

Det hårdeste ved en valgkamp er uden tvivl at man skal være på. Hele tiden! Du skal altid være klar til at svare på de spørgsmål der berører det menneske der står foran dig, og du skal have paratviden om alt fra miljø, dagpenge og beskæftigelse til skattepolitik, omsorgssektoren og kriminalitet. De fleste har forståelse for at man ikke kan svare detaljeret på alt, men INGEN har forståelse for at der er områder man ikke har sat sig ind i.

Hvad er sjovest?

Der er ingen tvivl om at det er ekstremt sjovt at være på gaden og møde en masse mennesker der glædeligt deler ud af deres historier, og når man træder ind i politik er det jo netop fordi man har en interesse i at gøre tingene bedre. Derfor har man også en helt naturlig interesse i at lære om de mennesker der findes i samfundet.

Hvad er du mest overrasket over?

Jeg må nok erkende at jeg er noget chokeret over venstrefløjens opførsel. Jeg er ked af det, men både jeg og andre i mit kampagnehold har været udsat for voldsomme verbale angreb og sågar et fysisk angreb. Det er ligesom om at jo længere man bevæger sig ud på venstrefløjen, jo mere aggressiv tilgang til politisk uenighed finder man. Det der med et mangfoldigt menneskesyn har sin begrænsninger.

Kan du ikke bare trække dig, hvis det er så hårdt?

Tjo, det kunne jeg såmænd godt. Men det har jeg absolut ikke lyst til. Der er jo en grund til at jeg trådte ind i det her til at starte med. Jeg tror virkelig på at vi har brug for en hovedrengøring i Staten Danmark. Jeg tror virkelig på at vi kan gøre tingene meget smartere. Jeg VED at der er kerneområder i velfærden der bliver kvalt af bureakrati, kontrol og mistillid.

Og så lige én ting:

I kan kalde mig usympatisk, et kapitalist svin, en arrogant homo og hvad i ellers kan finde på, men man skal kende mig meget dårligt hvis man et øjeblik tror at man kan finde et udtryk der er værre end hvad jeg har overlevet før.
Lidt billeder fra de seneste 14 dage:

Søren Juliussen Natholdet Søren Juliussen Johanne schmidt-nielsen Plakat Plakat Plakat amagerbladet anne hansen søren juliussen århus pride snapchat plakater ørestad søren juliussen natholdet hærværk frivillige søren juliussen

Da Gustav trådte ind…

Valgkampen er godt i gang, og mens vi kæmper med at få plakater op, dele flyers ud, møde vælgerne på gaden, blogge, tweete, debattere og opdatere på Facebook, har valgkampen sit eget liv. Et liv vi ikke kan kontrollere og som er med til at gøre en valgkamp uforudsigelig og spændende.

Jeg blev her til aften ramt af dynamikken i valgkampen, og jeg var ikke forberedt.

Jeg valgte i dag at holde en aften hjemme, så jeg kunne forberede mig på de kommende ugers debatter og blive opdateret på det politiske landskab efter de første dages valgkamp.  For tro mig, selvom vi beskæftiger os med politik 24 timer i døgnet i disse dage, så sker der utroligt meget hele tiden og det kan være en udfordring at holde tungen lige i munden, når man som førstegangsopstillet gerne vil have det fulde overblik.

Efter at have overtrådt samtlige paragraffer i Dan Jørgensens lovsamling om indtagelse af aftensmad, og spist en take-away burger med fritter og cola foran fjernsynet, forlod jeg kort min computer.

Da jeg kom tilbage blev det rigtig sjovt. 33 nye notifikationer vidnede om at der var sket noget vildt. Men hvad var det?

Jo, det var simpelthen vores allesammens Gustav, der havde uploadet en video hvor han gennemgår hvorfor han denne gang vil stemme på Liberal Alliance. Mens han sidder i bilen fortæller han passioneret om troen på mennesket, muligheder og vækst. Aldrig har jeg hørt Liberal Alliances politik fremført på den måde og jeg kunne ikke lade være med at smile.

Som de fleste af jer ved, så har jeg en forkærlighed for originaler. Specielt dem der tager ejerskab over sin egen originalitet og bruger den aktivt. Det må man sige Gustav gør, og da Gustav til sidst tilføjer at hans stemme lander personligt på mig d. 18 juni, går det op for mig, at forkærligheden for originalitet går begge veje.

Jeg har ikke lagt skjul på at jeg i mange henseender har været en original gennem hele mit liv, og det betyder alverden for mig når jeg får opbakning til at skabe et Danmark hvor vi får øjnene op for den ekstreme mængde potentiale der findes i vores lille land.

Et potentiale vi skal give plads til, og som skal have lov til at blomstre i et frit, åbent og gunstigt samfund. I et samfund hvor vi ikke misunder hinandens goder, men tværtimod hylder dem der har taget chancer. Et samfund hvor stoltheden blomstrer fordi vi ikke længere lever efter jantelovens bestemmelser. Et samfund hvor topskat ikke bremser vores virkelyst og hvor der lægges en stolthed i at forsørge sig selv og sine. Et samfund hvor langt størstedelen tager ansvaret for eget liv, fordi de ved at det er altafgørende for at sikre hjælpen til de virkelig udsatte.

Det er det samfund jeg drømmer om, og jeg byder Gustav velkommen med åbne arme!

Se videoen her!

Gustav støtter Søren Juliussen

Jeg er ikke et offer, Johanne!

Jeg er netop faldet over artiklen: ”Vi er langt fra nået i mål” på LGBT-magasine “Out and about”‘s hjemmeside, og jeg kan ikke beskrive den følelse jeg bliver ramt af når jeg ser Johanne Schmidt-Nielsen tale offerfølelsen frem i minoritetsgrupper.

Johanne Schmidt-Nielsen

Fuld artikel

Artiklen er én ud af flere i en række af interviews med forskellige politikere og kandidater til det kommende folketingsvalg, og da jeg selv medvirkede, var det med sætninger som:

“Jeg mener faktisk vi er så tæt på det politiske mål i forhold til homorettigheder (i DK), som vi kan være. Jeg tror det er på tide at miljøet selv åbner op og møder resten af samfundet med ærlighed og åbenhed. Vi skal forstå at politikere, staten og samfundet ikke kan gøre mere for os lige nu. Det er vores tur til at bryde fordommene, og de barrierer der stadig eksisterer.”
Fuld artikel

For til forskel fra Johanne Schmidt-Nielsen, ser jeg altså ikke individder som håbløse skæbner der er ofre for normens tunge byrde på deres skuldre. Tværtimod. At afvige fra normen er noget vi alle gør på et eller flere punkter, og det i sig selv er på ingen måde problematisk. Hverken for samfundet eller individdet. I virkeligheden er er det ekstremt normativt at afvige fra normen.

Jeg talte for nylig med en ung mand der mente at vi havde en masse arbejde foran os på LGBT området. Og med “os” mente han ikke “os homoseksuelle”, men samfundet og dets politikere. Jeg prøvede at forstå meningen med at fastholde “os homoseksuelle” i en offerrolle, eftersom at både adoption, ægteskab og kunstig inseminering er blevet streget for listen over barriere for at leve som “normen”. Til mine spørgsmål svarede han:

“Jeg har arbejdet i en daginstitution, hvor det var tydeligt at kønsroller var forudbestemt og den generelle forestilling om at jeg som mand skulle lege med drengene, var tydelig. Så der er altså brug for en mere markant mangfoldighedspolitik.”

Jeg nikkede anerkendende til hans fortælling, som jeg sagtens kan se problematikken i, og spurgte ham:

“Fortalte du dine kollegaer at du synes det var sjovere at sidde og tegne, lege med dukker eller noget helt tredje? Fortalte du at du er homoseksuel? Udnyttede du samværet med kollegaerne til at udvide deres horisont?”

Da jeg spurgte kendte jeg godt svaret. For svaret var, som svaret altid er. Han havde ikke gjort sine kollegaer opmærksom på ham selv og hans kvaliteter. Han havde allerede inden en eventuelt konfrontation tænkt at de nok ville kigge mærkeligt til ham og undlod derfor at nærme sig den. På den baggrund er han nu overbevist om at nogen må gøre noget.

Ved i hvad den store forskel på ham og jeg er?

Vi mener begge at “nogen” må gøre noget. Jeg mener blot at de “nogen” er os selv.

Godkendt

 

P.s. I forbindelse med dette blogindlæg faldt jeg over denne artikel med Simon Emil Ammitzbøll:

Simon Emil Ammitzbøl

Valgvideo

Der skal være nogle fordele ved at trykke sig ind på bloggen. Én af dem er at du er en af de første der ser min nye valgvideo.

Budskabet er det samme: Livskvalitet skabes ikke på Christiansborg!

Tak til Lasse, Helle, Carina, David og Sofie fordi i ville være med.

Husk at filmen gerne må deles og kommenteres. Demokratiet fungerer bedst, når vi taler sammen.

God fornøjelse!

    Newer posts