Blåmuslinger i spicy tomat/hvidvin sauce

Jeg havde besøg af mine svigerforældre i weekenden og min mand og jeg var blevet enige om at de skulle bydes velkommen til stranden med Moules Frites og Champagne. I mange år har vi lavet hvidvinsdampede muslinger, men sidste sommer, på vores Tour De Europa, smagte vi muslinger i en spicy tomatsauce. Det var helt fantastisk, så i weekenden besluttede vi os for endelig at prøve selv.

Læs også: Tour De Europa – Salzburg

Normalt ville jeg hente mine muslinger, og min fisk generelt, hos Hav i Torvehallerne (fordi jeg stoler på deres høje kvalitet), men jeg ville lige prøve den lokale fiskehandler. Det er også en del af charmen ved at være flyttet til et nyt område. Heldigvis var der den også helt perfekt.

Urtebedet herunder var indflyttergaven fra mine svigerforældre, så krydderier behøvede jeg ikke at finde. Dem kunne jeg plukke i haven – Fantastisk!

musling-krydderurt

Opskrift

Moules Frites i spicy tomat

4 personer / Hovedret
Kan også laves som forret – så skal ingredienserne bare halveres.

musling-ingredienser

Du skal bruge:

2 kg blåmuslinger
2 dåser flåede tomater
1 kvart piske eller madlavningsfløde
3 dl hvidvin
1 stort løg
4 fed hvidløg
2 friske chilier (eller som du foretrækker)
En håndfuld friske krydderurter (timian, rosmarin, ramsløg, oregano)

Pommes frites (helst hjemmelavede til sådan et lækkert måltid)

Fremgangsmåden

Start med at skyl og rens dine muslinger. Det er lidt forskelligt hvor meget sand, tang og tingel-tangel der er på muslingerne, men én ting er sikkert, det er skide ubehageligt hvis du ikke får skyllet muslingerne ordentligt og der kommer sand i din sauce. Ja, jeg er klog af erfaring.
Når du renser muslingerne tjekker du også om de lever. Hvis en musling er åben skal den lukke sig når du banker på den. Forbliver den åben er den død og så må den udgå.

Læs også: De bedste hjemmelavede fritter

Når du har renset dine muslinger og har styr på dine ingredienser, så er det med at komme i gang med saucen. Her starter du med at blanchere løg og hvidløg i lidt olie i en stor gryde. Løgene er klar når de bliver gennemsigtige.

Herefter tilsætter du hvidvinen, dine krydderurter, chili, salt og peber. Det kan være en fordel at give urter et vrid for at få de æteriske olier ud. Lad det simre i 15 minutter ved medium varme, tilsæt tomaterne og giv det yderlige 15 minutter. Smag saucen til når den koger.

muslinger-sauce

Når din sauce har ramt den perfekte balance i smag tilsættes fløden. Rør fløden ud i saucen til en ensartet konsistens. Lad det komme op og koge før du smider dine muslinger i.

Muslingerne tilsættes den kogende sauce og skal dampes under låg i 4-5 minutter. Det kan være en fordel at vende muslingene i gryden halvvejs.

Kom muslingerne op i en skål og hæld saucen over. Så er de klar til servering.

moules-frites-spicy-tomat-floedesauce

V E L B E K O M M E !

P.s.det er slet ikke nødvendigt med aioli og chilimayo, som du kan se jeg har lavet på billederne herover. Jeg er bare ualmindelig glad for mayo!

Læs også: Rørt tartar med konfiteret æggeblomme, urtemayo & syltede ribs

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Lækker, nem og velsmagende pasta!

Jeg er faldet over en helt vildt lækker side på Facebook, der deler små klip med forskellige opskrifter, som jeg gemmer til de dage hvor jeg ikke lige ved hvad jeg skal spise.

For et par dage siden gav jeg mig i kast med denne spicy cajun pastaret, hvor alt bliver lavet i én gryde. Super nemt og virkelig lækkert – og færdigt på 30 min.

Opskriften og link til video finder du under billedet.

Cajun pasta

OPSKRIFT

Ingredienser:

  • Olivenolie
  • 2-3 Kyllingebryst
  • Chorizo eller anden røget pølse (mængde efter smag)
  • 3 fed hvidløg
  • 1 Løg
  • 2 rød peber (alternativt rød og grøn)
  • Champignon (mængde efter smag)
  • 400 g Pasta
  • 1 L hønsebouillon
  • ½ L madlavningsfløde
  • Revet parmesanost (mængde efter smag – jeg brugte en del)
  • 1 spsk. Cajun Krydderier
    (Du kan bruge enten bruge færdig Cajun krydderiblanding eller lave dit eget! Jeg brugte lige dele cayenne peber, paprika, salt og peber.)

Vejledning

  1. Hæld olivenolie i gryden. Tilføj hakket kyllingebryst og cajun krydderier, og rør indtil kyllingen er jævnt krydret. Svits kyllingen et par minutter. Tilsæt herefter pølse og rør til det er godt blandet. Svits kødet på medium varme i 5-10 minutter.
  2. Når kødet er svitset, tilsættes hvidløg, løg, peberfrugter og svampe. Vend det godt sammen. Fortsæt omrøring i 10 minutter, eller til grøntsagerne er “faldet sammen”.
  3. Tilsæt pasta (bræk dem i halve hvis du bruger lange, tynde spaghetti), og tilføj hønseboullion. Rør rundt indtil alt er godt blandet. Kom låg på gryden og bring i kog. Når blandingen koger, skal du stille tiden til den tid der står det tager at tilberede din pasta. I den oprindelige opskrift siger de 10 minutter, men det giver ikke meget mening hvis din pasta er færdig efter 3. Husk at vend din blanding løbende under tilberedning.
  4. Hvis der efter kogning er meget vand i gryden kan du hælde lidt fra, eller tilføje lidt stivelse (maizena) for at få en tykkere sovs. Jeg valgte det sidste, da jeg ikke ville sige farvel til den gode smag i vandet.
  5. Når din pasta er færdig og din blanding har en konsistens du er tilfreds med, tilføjer du fløde og parmesan og blander godt sammen.
  6. Servér med basilikum, et drys parmesan og eventuelt et drys cajun krydderi.

Velbekomme!

Link til video (facebook)

 

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Frugt.. Sushi.. Fruitshi!

Alle billeder er mine egne og må ikke bruges uden tilladelse.

Er du også træt af altid at servere den samme dessert for dine gæster? Så se lige med her. Jeg har nemlig leget med en af de specielle af slagsen og du får opskriften her.

Det er ikke det nemmeste, men når du først har fået taget (eller hvis du har rullet sushi før), så er det bare derudaf. Det er sindssygt dekorativt og vil helt sikkert imponere.

Jeg er faktisk også ret sikker på at børnene vil synes det er sjovt.

Opskrift på Fruitshi (Fruit sushi)

fruit_sushi

Det skal du bruge:

  • Rismåtte
  • 250 g Sushi-ris
  • 1 dl Kokosmælk
  • 2 spsk Sukker
  • Frugt (f.eks. kiwi, jordbær, ananas, mango, blåbær, granatæble)
  • Evt. Kokosmel

Fremgangsmåde:

Ris:

Tilbered sushi-risene som beskrevet på pakken. Tilberedning afhænger af typen, men tager sjældent længere end et kvarters tid. Generelt er det dog vigtigt at skylle risene godt før kogning.

Mens risene koger, kan du, hvis du har lyst, riste lidt kokos på panden. Det giver lidt modspil til risene og ligner lidt sesamfrø som vi kender det fra almindelig sushi.

Når risene er færdige skal du lade dem køle lidt af. Herefter tilsættes ca. 1 dl kokosmælk. Hæld lidt i ad gangen, så du sikrer dig at dine ris stadig har en konsistens der kan presses sammen. Herefter tilføres sukker til dine ris. Lad blandingen køle af til stuetemperatur.

Frugt:

frugt

Mens risene køler af skal der skæres frugt. Skær jordbær, ananas og kiwi i stave og brug en skræller til at lave fileter af mangoen. Du kan selvfølgelig bruge den frugt du har lyst til. Kun fantasien sætter grænser.

Sushirullerne:

frugt_sushi

Læg din rismåtte på bordet og dæk den med enten “silikonepapir” eller, som jeg, bagepapir. Glat et lag ris ud på overfladen i et rektangel. Et godt råd er at fugte en palette, og bruge bagsiden til at glatte ud.

Når risene er glattet ud placeres dine frugtstave på risene. Du er nu klar til at rulle, og det er her man lige skal prøve sig frem. Brug rismåtten til at skabe en jævn overflade.

Når du har rullet din fruitshi-rulle kan du rulle den i den ristede kokos eller dække den med mango-fileterne, og så er det bare at skære ud i den ønskede størrelse.

fruitshi

Pynt med kokosdrys og granatæble, og hæld granatæblesaften i en lille skål.

Så er der serveret – VELBEKOMME!

fruitshi_tattoos

P.s. Du kan også vælge at nøjes med at lave fruitshi-nigiri. Så slipper du for bøvlet med at rulle og skære ud.

P.p.s Lav evt din fruitshi dagen før servering. De smager virkelig godt afkølet.

P.p.p.s. Har du et godt tip til de perfekte ris eller gode idéer til frugt eller andre ingredienser, så smid en kommentar under indlægget.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Hjemmelavet Glögg!

Julen er lige på trapperne og det er nu vi med god samvittighed kan drikke os halvsnaldrede midt på dagen i selskab med vores gode ven Glögg.

Den lune drik er i flere århundreder blevet serveret som en helsedrik, så jeg vil faktisk kalde det sundt at indtage et glas glögg eller to.

I går havde jeg familien på besøg til 1. søndag i advent med glögg, æbleskiver, julekager og alt til at klippe-klistre. Det var første gang jeg prøvede at lave min egen glögg og hold da op en debut.

Mit eneste problem var at jeg simpelthen havde lavet alt for lidt. Opskriften får du her:

gløgg ingredienser

Ingredienser:

  • 2 flasker god kraftig rødvin.
    Jeg købte en italiensk vin på 13,5% for en halvtredser i Føtex. Spørg eventuelt vinhandleren – de er ret skarpe på kategorien i denne tid.
  • 3 stjerneanis
  • 4 nelliker
  • ½ chili
    Vil du gerne have mere spark i, så smid den hele i.
  • Ingefær
    Smager for en gang skyld ikke kraftigt igennem, så vær ikke nervøs for at komme lidt mere i end hvad du tænker den behøver.
  • 1 kop brun farin
  • En mørk rom
    Jeg brugte plantation, men en billigere udgave kan sagtens gå.
  • Skræl fra 1 økologisk appelsin
  • Rosiner og mandler efter smag

hjemmelavet gløgg

Fremgangsmåde:

  • Læg rosinerne i blød i rom. Gerne dagen før.
  • Start med at komme brun farin i en gryde med lidt vand og bring det i kog. Kog sukkeret til det meste vand er væk og massen begynder at føles karamelliseret.
  • Kom nelliker, stjerneanis, skrællen fra appelsinen, chili og ingefær i gryden og rør rundt.
  • Når sukker og krydderier er blandet godt sammen hælder du de to flaske rødvin i gryden, tilsætter rom-rosiner og mandler og lader det komme op og koge. Herefter skruer du ned på lav varme og lader glöggen stå i et kvarters tid.
    Jeg kan godt li’ en lidt stærkere glögg, så jeg tilsatte lidt af min hjemmelavede julesnaps inden den fik lov at hvile – det kan man gøre som man har lyst.

Voilá!

Hjemmelavet glögg der uden tvivl er et hit hos glögg-elskerne!

hjemmelavet gløgg

Hvis du har gode idéer eller opskrifter jeg skal prøve, så smid en kommentar i kommentarfeltet herunder.

soren juliussen

Her til sidst vil jeg bare ønske jer en helt fantastisk december, og en rigtig glædelig jul!

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat