Fantastiske anmeldelser

Hej venner,

Mens jeg bruger af det meste af min tid på teatret, må jeg indrømme at bloggen bliver noget forsømt. Dette skyldes en påske med øvedage fra 09.30 til 22.30 hver dag og forestillinger hver aften efterfølgende – ja, lørdag havde vi endda to.

Forpremieren var i onsdags og premieren i torsdags. Begge forestillinger gik fantastisk og det var med højt humør vi gik på scenen til fredagens forestillingen og lørdagens to forestillinger.

Anmeldelser af “Vi maler byen rød: the musical 2”

★★★★★★
“Topunderholdning på første klasse! At være tilskuer til ‘Vi maler byen rød: The Musical 2’ er både sjovt og opladende. Denne jukebox-musical er en storslået stimulans for alle sanser og kan varmt anbefales.”
– Asger Weber, Kulturkongen

★★★★★★
“Fantastiske skuespillerpræstationer, dans og sang, og hele salen gyngede med, for der var en helt unik stemning under hele musicalen. Kærlighedens forviklinger og udfordringer samt hele familiedramaet underbygges på bedste vis ved hjælp af mange af de dejlige Grand Prix-sange, vi alle kender og kan nynne med på. En forestilling sprængfyldt af energi, som jeg helt klart varmt kan anbefale.”
– Hanne Løvendahl, Kulturkongen

★★★★
“Her er humor for alle pengene. Meget morsomt skrevet og flot sammensat. Politisk ukorrekt humor med spirene kærlighed og seksualitet, drama og romantik, tilsat et stort stænk af 80’ernes soap opera-stil. Replikkerne, der knytter de flere end 30 Grand Prix-hits sammen, er til tider ustyrligt morsomme, og man kan ikke lade være med at kluk-le – eller nynne med. Længe siden vi har grinet så meget til en musical!”
– Henrik Sieben, FrilandsLiv

★★★★
“En gigantisk Grand Prix-fest. Der er fest og farver og højt humør – og det er svært ikke at synge med. Forestillingen er fuld af de morsomste bemærkninger, hvor en hel del af dem er langt under bæltestedet og det passer os rigtig godt. Vi grinede i hvert fald! Der skal lyde en stor ros til manuskriptforfatteren for den twistede historie, hvor han på meget flot vis har fået plads til et utal af Melodi Grand Prix-sange, som alle passer helt perfekt til handlingen.”
– Tonny & Claus Bønløkke Hertz, Out & About

★★★★
“Kostumerne er 80’er-kåde, og musikken er fantastisk. Det bliver aldrig for meget, og jeg er hele tiden spændt på, hvilken sang de nu skal synge. Der er fart over feltet, og det er skidesjovt. Det er over the top og vildt morsomt. Jeg er i hvert fald virkelig godt underholdt!”
– Anna Cæcilie Sørensen, Scenekanten

“Historien er fyldt med humor, og på scenen står der nogle fine skuespillere og virkelig gode sangere, der præsterer. Cadeau til Musicalteatret for at sætte en nyskrevet musical op!”
– Rebecca Marie Væver Johansen, Fortsættelse følger

★★★★
“Der er ikke sparet på hemmelighederne, løgne, afsløringer, afpresning og chokerende sandheder – fuld ’Dollars’ style! Der er også fuld knald på fest, farver, dans og musik. 80’er-farverne og tøjet er så gennemført, at man skulle tro, man var tilbage i tiden.”
– Heidi Yetkin, Kulturkongen

LÆS OGSÅ : Thomas Evers Poulsen: VMBR 2 – Hold nu op en fest

★★★★
“Skøn farverig forestilling. Koreografen skal bestemt i allerhøjeste grad have ros med på vejen for alle de skønne danse og store armbevægelser, der fik involveret såvel de mere fremtrædende roller som det store ensemble. Skuespilpræstationerne var formidable.”
– Susie Claudia, Kulturkongen

Vil du med?

Vil du med en tur til Mallorca i 80’erne, så skriv til mig og få billetterne med rabat. Vi har netop sat en ekstra forestilling i salg Tirsdag d. 17. april, hvor der stadig er gode pladser at få.

Billetter til Vi maler byen rød

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Søvn er overvurderet!

2018 er godt i gang og i min travle hverdag har jeg slet ikke fået skrevet om noget som helst. De der kender mig ved selvfølgelig godt at det ikke betyder at jeg ikke har noget på hjerte, så her kommer lige en opsummering af de forskellige aktiviteter jeg går og roder rundt i.

Vi Maler Byen Rød: The Musical 2

Først og fremmest er jeg jo i fuld gang med prøverne på Danmarkspremieren på ”Vi Maler Byen Rød: The Musical 2”. Selvom navnet antyder at forestillingen er en opfølgning til den første forestilling, så er der altså ingen sammenhæng mellem de to opsætninger – udover at vi tager tilbage til 80’erne og alle sangene er fra det danske Melodi Grand Prix.

LÆS OGSÅ: JULIUSSEN PÅ DE SKRÅ BRÆDDER

Vi har den seneste måned haft fokus på korprøverne og fået sunget (næsten) alle sange igennem – inklusiv min duet; ”Der står et billede af dig på mit bord”. Ved første gennemgang af sangen blev vi enige om at sætte den en tone ned, til stor ærgrelse for mig som de seneste mange år har haft sangen som fast del af repertoiret når jeg har fået mere end én genstand, og derfor havde (forholdsvis) godt styr på den. Men nu er det jo en duet og det måtte jeg leve med.

I weekenden blev vi dog enige om at holde den i det originale toneleje, vi fik styr på koreografien og ovenpå en kæmpe udvikling i karakterarbejdet er jeg mere end optimistisk for min egen rolle. De andre har jeg aldrig været nervøse for – de er skide gode alle sammen.

Billetter med rabat?

Forestillingen spiller i perioden 5.-21. april 2018 på Folketeatrets store turnéscene – og jeg kan selvfølgelig skaffe billetter med rabat til både dig og dine venner.

Billetter til Vi maler byen rød

Klik her for at bestille!

Planlægning af min 30 års fødselsdag!

Udover fuldtidsjob og prøver på forestillingen, er jeg også gået i gang med planlægningen af min 30 års fødselsdag, som vi holder sammen med min mands 40 års. Det bliver en kæmpe fest og jeg har VIRKELIG mange idéer til hvordan den bliver uforglemmelig.

Jeg har virkelig tænkt i alle mulige scenarier, aktiviteter, menuer, indslag og venues. Det er virkelig ikke nemt at planlægge en fest der skal leve op til både mine og min mands forventninger.

LÆS OGSÅ: NÅR ENSOMHEDEN RAMMER – OG DU SNART ER 30

Og som om det ikke var nok at planlægge festen, så har jeg den seneste uge haft (aftagende) hold i nakken. I dag var jeg hos kiropraktor, som sagde: “Ja, sådan er det jo omkring de 30. Der begynder kroppen at vise de første tegn på livet”. Jeg døde lidt indeni. Jeg er officielt gammel. Men; den enes død, den andens marcipanbrød – nu får Frederikke & Mads fra Retouch Clinic virkelig travlt med at holde mig ung.

LÆS OGSÅ: NÆSEKORRIGERING – I FINALLY DID IT

Og så skal der jo også være tid til…

Min mand, Kasper (mit ven gennem Børns voksenvenner), mine sjove, skønne, dejlige veninder, champagneklubben, min familie og en weekend-tur til Prag om en måneds tid….

…OG X-FACTOR!

Puha – nu tror jeg jeg vil slutte for i dag og nyde et par timers ro inden aftenens danse- & korprøver på forestilling.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Fuld knald på prøverne!

Vi maler byen rød medvirkende

Hej venner,

Som den loyale læser måske har set på både bloggen, Instagram og Snapchat, så har jeg i disse dage travlt med prøverne på “Vi maler byen rød: The Musical 2”.

Hele weekenden har jeg været til korprøve og tæske en masse sange igennem. Jeg har ikke erfaring med flerstemmigt kor overhovedet, så det var virkelig en udfordring. Til gengæld kan jeg love jer for at det bliver godt.

LÆS OGSÅ: JULIUSSEN PÅ DE SKRÅ BRÆDDER

Forestillingen har nogle VIRKELIG fede solister og koret lyder så lækkert.

Præstationsangst

Jeg må ærligt indrømme at jeg har en smule præstationsangst efter at have hørt de andre solister. I løbet af de næste par uger vil vi køre de sidste sange igennem og jeg ved ikke helt hvornår vi tager min solo. Eller solo er det ikke helt, da det er en duet med min medspiller Sarah. Hun synger også virkelig godt, så jeg skal virkelig stramme ballerne.

Jeg har lige set på prøveplanen at vi har korprøve i aften. Måske er det allerede i dag jeg skal stå foran 50 mennesker og afsløre min stemme uden indtag af gløgg og tequila. Kryds fingre for mig!

… og skriv endelig hvis du har lyst til at komme en tur med til 80’er fest på Folketeatrets store Turnéscene i april 2018. Jeg kan selvfølgelig skaffe billetter med rabat.

vi maler byen rød the musical

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Sommer i Tyrol?

skaermbillede-2018-04-16-kl-09-51-46

Det er fredag, det har duftet af sommer hele dagen og jeg har købt store bøffer – en fantastisk start på weekenden og samtidig en fantastisk mulighed for at få planlagt sommerferien. Ja, jeg ved godt det er sent, men så er alt som det plejer 😉

Min mand har i 9 år talt om hans ønske om at tage på bilferie gennem Europa og ned til Italien. Jeg har i 9 år sagt hvor meget jeg hader bilferier. Så vi har ikke været på bilferie. Eller, vi havde en tur til Frankrig vores første sommer sammen – du ved, mens man stadig er sød, tålmodig og vil gøre alt for at gøre indtryk. På vejen møder vi en kø i det sydlige Tyskland hvor vi holdt stille i 5 timer… 5 TIMER!!! I EN BIL UDEN AIRCONDITION!!! Det var heldigt vi var nyforelskede – vi klarede den på kærlighed og kildevand. Eller – kildevand havde vi faktisk heller ikke noget af! Som om det ikke var nok, blev drengen i bilen foran os nødt til at skide i vejkanten. Det var super lækkert i 30 graders varme. Uden mulighed for at rulle vinduerne op!

Bilferie

Nå, men nu har vi altså besluttet os for at prøve igen. Denne gang i en ny BMW med aircondition og mulighed for at spille musik fra telefonen, så man slipper for de tyske radiospots. Så meget Europæer er jeg heller ikke. Det lader jeg vores tidligere statsminister om (europæer i hjertet og alt det der).

Turen går til Tyskland, Østrig, Schweiz og Italien. Faktisk rammer vi både Harzen og Tyrol på vejen. Er det ikke lækkert? Jeg forestiller mig et par uger med store fadøl, syngende “Heidi’er” og noget med et kloster. Hvis du her fornemmer at jeg er både glad for gamle danske film og klassiske musicals, så er det helt rigtigt. Med en kurv på armen, skal jeg lave gadedrengehop i bjergene mens jeg synger et medley der starter i stil med:  “Ja ja ja, nu kommer jeg, du ser jeg iler in the hills that are alive by the sound of music”. Det bliver både rart at se og høre på! Det lover jeg.

Tyrol

Lær at jodle, så det giver genlyd over Alperne, drik kæmpe iskolde fadøl og tilføj et tyroler kostume*, bestående af tyrolerkjole, fletninger og lederhosen, for at sprede den bayerske stemning til oktoberfesten*.

Men kære læser – hvad skal jeg vide? Om Tyskland, Østrig, Schweiz, Italien og bilferier? Hvad skal jeg være opmærksom på? Og hvad må jeg ikke gå glip af? Help a brother out!

Rigtig god weekend!

//Søren