• Søren Juliussen
  • Styrk Nu
  • AmazingCars
  • Tim Schou
  • ···

Blåmuslinger i spicy tomat/hvidvin sauce

Jeg havde besøg af mine svigerforældre i weekenden og min mand og jeg var blevet enige om at de skulle bydes velkommen til stranden med Moules Frites og Champagne. I mange år har vi lavet hvidvinsdampede muslinger, men sidste sommer, på vores Tour De Europa, smagte vi muslinger i en spicy tomatsauce. Det var helt fantastisk, så i weekenden besluttede vi os for endelig at prøve selv.

Læs også: Tour De Europa – Salzburg

Normalt ville jeg hente mine muslinger, og min fisk generelt, hos Hav i Torvehallerne (fordi jeg stoler på deres høje kvalitet), men jeg ville lige prøve den lokale fiskehandler. Det er også en del af charmen ved at være flyttet til et nyt område. Heldigvis var der den også helt perfekt.

Urtebedet herunder var indflyttergaven fra mine svigerforældre, så krydderier behøvede jeg ikke at finde. Dem kunne jeg plukke i haven – Fantastisk!

musling-krydderurt

Opskrift

Moules Frites i spicy tomat

4 personer / Hovedret
Kan også laves som forret – så skal ingredienserne bare halveres.

musling-ingredienser

Du skal bruge:

2 kg blåmuslinger
2 dåser flåede tomater
1 kvart piske eller madlavningsfløde
3 dl hvidvin
1 stort løg
4 fed hvidløg
2 friske chilier (eller som du foretrækker)
En håndfuld friske krydderurter (timian, rosmarin, ramsløg, oregano)

Pommes frites (helst hjemmelavede til sådan et lækkert måltid)

Fremgangsmåden

Start med at skyl og rens dine muslinger. Det er lidt forskelligt hvor meget sand, tang og tingel-tangel der er på muslingerne, men én ting er sikkert, det er skide ubehageligt hvis du ikke får skyllet muslingerne ordentligt og der kommer sand i din sauce. Ja, jeg er klog af erfaring.
Når du renser muslingerne tjekker du også om de lever. Hvis en musling er åben skal den lukke sig når du banker på den. Forbliver den åben er den død og så må den udgå.

Læs også: De bedste hjemmelavede fritter

Når du har renset dine muslinger og har styr på dine ingredienser, så er det med at komme i gang med saucen. Her starter du med at blanchere løg og hvidløg i lidt olie i en stor gryde. Løgene er klar når de bliver gennemsigtige.

Herefter tilsætter du hvidvinen, dine krydderurter, chili, salt og peber. Det kan være en fordel at give urter et vrid for at få de æteriske olier ud. Lad det simre i 15 minutter ved medium varme, tilsæt tomaterne og giv det yderlige 15 minutter. Smag saucen til når den koger.

muslinger-sauce

Når din sauce har ramt den perfekte balance i smag tilsættes fløden. Rør fløden ud i saucen til en ensartet konsistens. Lad det komme op og koge før du smider dine muslinger i.

Muslingerne tilsættes den kogende sauce og skal dampes under låg i 4-5 minutter. Det kan være en fordel at vende muslingene i gryden halvvejs.

Kom muslingerne op i en skål og hæld saucen over. Så er de klar til servering.

moules-frites-spicy-tomat-floedesauce

V E L B E K O M M E !

P.s.det er slet ikke nødvendigt med aioli og chilimayo, som du kan se jeg har lavet på billederne herover. Jeg er bare ualmindelig glad for mayo!

Læs også: Rørt tartar med konfiteret æggeblomme, urtemayo & syltede ribs

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Rørt Tartar m. konfiteret æggeblomme, urtemayo & syltede ribs.

Hej Venner,

Det er ferie og der er derfor stilhed på bloggen. Det skal dog ikke afholde mig fra at dele opskriften på den rørte tartar, jeg i dag serverede for mine forældre. Retten er lavet efter vejledning fra Maj fra Travelush.dk, Euroman.dk & Gastromand.dk.

Alle mine ingredienser er købt i Torvehallerne i København, men de fleste kan uden problemer findes i de fleste større supermarkeder.

rørt tartar

Rørt tartar!

2 personer

Ingredienser:

400 gram okseinderlår eller tykstegsfilet (spørg din slagter)
1 spsk. finthakket løg
1 spsk. hakkede kapers
1 spsk. finthakkede cornichoner
1 tsk. sennep
1 spsk. Worchestershire sauce
1 spsk. olivenolie
Friskhakkede urter – f.eks. estragon og persille.
Salt og Peber

Jeg hældte et skvat brandy og lidt tabasco i, dette giver en dybere smag til retten. Brandy kan erstattes af cognac. Smag dig frem.

Tilberedning

Bland alle ingredienser, undtagen kødet, sammen.

Hak kødet fint og bland det i dine ingredienser.

Hjemmelavet urtemayo med grøn olie

½ tsk. hvidvinseddike
1 æggeblomme
½ tsk. sennep
Salt
1 dl grøn olie (se beskrivelse herunder)

Grøn olie

Skyl og slyng ét bundt purløg og/eller persille, og pluk stilkene fra. Varm 1 dl rapsolie op til 60 grader og blend sammen med det plukkede grønne. Sigt derefter den grønne olie og kassér det grønne “snask”. Lad olien falde til stuetemperatur.

Urtemayo

Pisk alle ingredienser på nær den grønne olie sammen til en homogen masse. Pisk dernæst olien i lidt ad gangen til mayonnaisekonsistens.
(Det er vigtigt at olien tilsættes langsomt. Brug, med fordel, el-pisker for at lette piskningen og sikre en konsistent piskning.)

Stil mayoen på køl til du skal bruge den.

Sennepsvinaigrette

¼ fed hvidløg
1 tsk. grov sennep
2 g salt
1 tsk. ketchup
50 g rapsolie

Pil ét fed hvidløg og riv det kvarte af det. Rør alle ingredienser på nær rapsolien sammen til en homogen masse. Rør dernæst rapsolien i lidt ad gangen.

Stil vinaigretten på køl.

Syltede ribs

1 bakke ribs
200 g sukker
200 g hvidvinseddike
200 g vand

Kog en syltelage op af sukker, eddike og vand og lad afkøle. Hæld den kolde syltelage over ribsene. Ribsene er optimale efter et døgn, men kan sagtens(!) bruges efter nogle timer.

Køber du ikke friske ribs indenfor sæsonen, men istedet udenlandske, skal de lynblancheres i kogende vand i 10 sekunder før syltning.

Rugbrødscrumble

2 skiver tørt rugbrød
Smør
Salt

Blend brødet groft og steg det sprødt i smør ved jævn varme på en pande. Læg det på fedtsugende papir, lad det dryppe godt af, og drys dernæst med lidt salt.
(Har du, som mig, kun friskt rugbrød, så læg det i ovnen ved 50 grader i 30 minutter. Evt. mens du laver din vinaigrette og urtemayo) 

Confiteret æggeblomme

2 æggeblommer
Rapsolie

Læg blommerne enkelvist i et fad med olie. Sørg for at blommerne er dækket af olien. Tilbered dem i ovnen ved 65 grader i en time.

Anretning

Pluk frisésalaten, således at du kun har de fine sprøde blade til anretning. De store mørkegrønne er ikke gode sammen med den bløde cremede tartar. Læg en bunke på tallerkenerne.

Form din tartar som en hakkebøf, uden at mase den for meget sammen. Tartaren skal være blød og luftig, når den placeres ovenpå salaten. Lav en lille uddybning i toppen til æggeblommen.

Dryp vinaigrette og mayo rundt på tallerkenen og fordel de syltede ribs efter behag. Drys rugbrødscrumble over retten og placér de konfiterede æggeblommer på toppen.

Servér med din yndlingsvin!

rørt tartar

VELBEKOMME!

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Sundt 2016? Spis regnbuer!

eat a rainbow

Der bliver grinet meget af alle os bloggere og instagram’ere der lægger billeder af vores mad på de sociale medier, men er det nu også fair?

Sunde farver

Når vi snakker sundhed og spisevaner er der ét enkelt råd der kan gøre en stor forskel, og ja, billeder af din mad kan hjælpe dig på vej. Hvis jeg skulle vælge ét råd at give videre ville det være dette.

Har du tænkt over farverne på din tallerken? Altså, ikke selve tallerkenen, men det der ligger på den.

En tommelfingerregel er nemlig, at for at få en varieret kost, skal du være opmærksom på farverne. Som jeg kalder det – spis regnbuer. En farverig tallerken er en sund tallerken.

spis regnbue

Prøv at tage billeder af din mad i en uge, og se dem ved siden af hinanden. Er farverne varieret eller holder du dig til de brunlige nuancer?

Fruits_and_vegetables_separated_by_colour_group

Herunder er lidt facts om de forskellige farvegrupper. Nederst kan du finde links til de undersøgelser der er baggrund for indlægget.

Husk; jeg er hverken forsker eller kost-ekspert, men har alene en interesse for at samle viden og dele den med jer.

Røde madvarer

Røde fødevarer indeholder sunde næringsstoffer som anthocyaniner og lycopen. Anthocyaniner er en form for polyphenoler, som er potente antioxidanter, der er særligt effektive til bekæmpelse af højt blodtryk. Øget indtag af lycopen har været forbundet med en signifikant reduktion i risikoen for kræft. Begge disse næringsstoffer er røde, og er årsag til den røde pigmentering af mange fødevarer og de sundhedsmæssige fordele. Nogle af de sundeste røde fødevarer omfatter:

  • Tomater. Den vigtigste kilde til lycopen i vores kost, tomater give mere end 85% af indtaget af lycopen kosten. [2]
  • Rødkål er en stor kilde til anthocyaniner. Det kan medvirke til at sænke kolesterol, samt hjælpe med at beskytte vitale organer som hjerte og lever. [3,4,5]
  • Granatæbler indeholder store mængder af polyfenoler, som er antioxidanter, anti-inflammatoriske midler, og blodkar dilatatorer. [6]
  • Rød peberfrugt. Høj på C-vitamin, carotenoider og polyfenoler, gør denne grøntsag, fyldt med antioxidanter og næringsstoffer, god for dit helbred. [7]
  • Beder. Blodtrykssænkende, udholdenhedsstyrkende og blodsukkerregulerende er blot nogle af de imponerende fordele ved at spise disse søde rodfrugter. [8,9]

Andre sunde røde fødevarer omfatter tranebær, kirsebær, jordbær, radiser og røde kartofler.

Grønne madvarer

Grønne drinks, grønne smoothies og grønne salater. At spise grønt er blevet en vigtig og velkendt del af sunde kostvaner. Der er utallige næringsstoffer i grønne fødevarer. Klorofyl er det grønne pigment i planter, og undersøgelser viser at dette har anticancer effekter. [10] Grønne bladgrøntsager indeholder naturlig nitrat, som hjælper med at sænke blodtrykket. [11] Grønne fødevarer er rige på fibre, der er til gavn i mange sundhedsmæssige aspekter. [12]

  • Spinat er et kraftfuldt værktøj til at bekæmpe forhøjet blodtryk, hovedsagelig på grund af dets naturligt højt indhold af nitrat. [11] Det er også høj i jern, et vigtigt mineral i kroppen.
  • Cruciferous grøntsager omfatter kål, grønkål, rosenkål og broccoli. Denne familie af grønne “veggies” kan sænke kolesterol betydeligt. De har et højt fiberindhold og indeholder antioxidante forbindelser. [13,14]
  • Avokadoer. Indtaget af avocadoer er forbundet med et godt kolesterol niveau, lavere risiko for metabolisk syndrom og lavere vægt. De er en kilde til sunde fedtsyrer og fibre, som begge har en bred vifte af sundhedsmæssige virkninger. [15]
  • Kiwi har et meget højt indhold C-vitamin. Alene en halv kiwi om dagen kan hæve dit vitamin C niveau til et sundt niveau. [16] Det kan også gavne tilstande som irritabel tyktarm ved at forbedre fordøjelse og tarmfunktionen. [17]

Prøv også salat, agurker, squash, grønne bønner og ærter.

Blå/Lilla madvarer

Blå og lilla fødevarer er ofte gode kilder til antioxidanter, som har en række gavnlige sundhedsmæssige virkninger.

  • Bær. Harvard forskere har konstateret, at en servering af blåbær ugen kan reducere risikoen for forhøjet blodtryk med 10%. [1]
  • Aubergine indeholder høj antioxidant kapacitet og har også et højt niveau af chlorogensyre, en phenolforbindelse, der kan hjælpe vægttab. [18]
  • Lilla kartofler. Kartofler der er mørkere og mere pigmenterede, ligesom blå kartofler, indeholder flere polyfenoler og anthocyaniner end deres gule eller jordfarvede modstykker. Når indholdet af polyphenol stiger, sænkes det glykæmiske indeks, der gør blå kartofler til et sundt alternativ til andre kartoffelsorter. [19]

Andre sunde lilla og blå fødevarer omfatter blommer, lilla kål, figner og lilla majs.

Orange

Orange fødevarer er rige på C-vitamin, carotenoider og andre bioflavonoider. Carotener er særligt vigtige for forebyggelse af kræft, og er forbundet med en lavere risiko for visse kræftformer, især lungekræft. [2]

  • Gulerødder er rige på carotener der er forbundet med nedsat risiko for kræft. De giver omkring 51% af indtagelsen af α-caroten [2] samt p-carotener i kosten. [5]
  • Appelsiner. Kendt som en stor kilde til C-vitamin. Appelsiner indeholder også rigeligt antioxidanter. C-vitamin er sandsynligvis vigtigt for forebyggelse af kræft og hjerte-kar-beskyttelse. Dette er dog ikke bevist.
  • Søde kartofler indeholder også β-caroten. [5] De indeholder mange antioxidanter, vitaminer og mineraler. En nylig undersøgelse viste, at en af de mange sundhedsmæssige fordele ved søde kartofler er evnen til at reducere glykæmisk respons, hvilket betyder, at det kan hjælpe med at kontrollere blodsukker. [20]

Prøv at tilføje græskar, abrikoser, cantaloupe, eller andre lyse orange fødevarer til din tallerken.

Links til undersøgelser:

[1] Am J Clin Nutr. 2011 Feb;93(2):338-47.

[2] Am J Clin Nutr. 2000 Oct;72(4):901-2.

[3] J Sci Food Agric. 2012 Jun;92(8):1688-93.

[4] Am. J. Chin. Med., 42, 189 (2014).

[5] Molecules. 2011 Feb 18;16(2):1710-38.

[6] Curr Atheroscler Rep. 2013 May;15(5):324.

[7] Prev Nutr Food Sci. 2012 Dec;17(4):286-92.

[8] J Nutr Sci. 2014 Apr 30;3:e9.

[9] Red Beet Biotechnology. 2012, pp 155-174.

[10] Oregon State Univ. Linus Pauling Inst. Chlorophylls

[11] Nitric Oxide. 2013 Nov 30;35:123-30.

[12] J Nutr Sci Vitaminol (Tokyo). 2013;59(4):264-71.

[13] J Agric Food Chem. 2002 May 22;50(11):3346-50.

[14] Biomed Environ Sci. 2008 Apr;21(2):91-7.

[15] Crit Rev Food Sci Nutr. 2013;53(7):738-50.

[16] J Nutr Sci. 2012 Oct 23;1:e14.

[17] Asia Pac J Clin Nutr. 2010;19(4):451-7.

[18] Int J Mol Sci. 2014 Sep 26;15(10):17221-41.

[19] Food Funct. 2014 May;5(5):909-15.

[20] Food Funct. 2014 Aug 20;5(9):2309-16.

Indlægget er inspireret af post på naturalhealthadvisory.com.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

De bedste hjemmelavede pommes frites

Jeg bliver simpelthen nødt til at dele denne “opskrift” med jer. Det er søndag, mange har tømmermænd og, nå ja, så smager det bare skide godt.

hjemmelavet burger

Tips til de bedste fritter

Jeg elsker fritter, sådan virkelig meget. Særlig de hjemmelavede dyppet i en hjemmerørt aioli eller chilimayo. Mums!

Jeg oplevede flere gang at mine fritter var lidt kedelige indeni, sådan nærmest melede. Det kan du undgå med dette lille trick:

Læg de rå fritter i vandbad i en time eller to før bagning eller stegning.

Dette trækker stivelsen ud af kartoflen og efterlader en meget lækrere konsistens.

Det skal du bruge:

  • 1 bagekartoffel pr. person (lav gerne flere, da disse fritter giver dig lyst til mere)
  • Olie
  • Salt
  • Timian, Estragon, Rosmarin eller hvad du har lyst til at krydre med

Fremgangsmåde:

Skær kartoflerne i både eller stave, i den ønskede størrelse. Jeg kan godt lide en lidt større pomfrit, så jeg anbefaler at du ikke er for voldsom med kniven.

Læg fritterne i en skål og dæk med koldt vand. Sæt dem evt i køleskabet. Her skal de stå i minimum en times tid, men også gerne længere.

Når dine fritter har trukket i den ønskede tid, hælder du vandet fra og skyller efter. Herefter lægges fritterne på et rent viskestykke eller køkkenrulle. De skal helst være helt tøre.

Herefter vendes fritterne i olie, salt og det krydderi du nu engang ønsker at tilføre. Jeg plejer at smide det i en stor frysepose så det kan vendes godt.

Fritterne er nu klar til bagning eller stegning.

Bagning i ovn

Jeg bager altid mine i ovnen ved 180 grader indtil jeg synes de har fået den rette farve. De skal ca bage i 30 minutter og har godt af at blive rodet rundt et par gange undervejs.

Stegning i olie

Du kan også vælge at stege dem i en gryde med olie, hvis du er mere til den friturestegte udgave. Her tager du lidt fritter ad gangen og lægger dem i den varme olie indtil de har den rette farve. Fritterne skal først i olien når det begynder at syde om dem. Tag evt en enkelt pomfrit og dyb i olien for at teste varmen.

Drys evt lidt salt og krydderi over de færdige fritter inden servering.

BON APPETIT!

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Champagne og Tapas

Indrømmet! Den forgangne uge har været ualmindelig lækker. Filmpremiere, middag hos de gamle, Johnnie Walker event, en tur på Tony’s og en aften med Champagne og tapas. Man skulle være et forbandet skarn hvis man ikke kunne tage sådan en omgang igen denne uge.

Lørdag i selskab med champagne 

En af mine absolut yndlingstraditioner må altså være de champagneaftener vi holder med Maj fra bloggen Travelush.dk og hendes mand. (Se tidligere indlæg her og her)

Cirka hver tredje måned mødes vi til en aften med champagne, god mad og cocktails. I løbet af året har vi lavet 6 retters menu, skaldyr, molekylær gastronomi, gourmet hotdogs og nu også tapas.

Ginger mojito

Det er en fast del af traditionen at vi mødes og laver maden sammen, mens vi drikker aftenens første udvalgte cocktail. Denne gang havde jeg lavet en “Ingefær Mojito” med ingefær, lime, mynte, honningsirup og ginger beer.

Champagne

Aftenens tre hovedpersoner. Bollinger er klart min favorit, men den fik hård konkurrence fra Saphir.

Tapas

Når jeg siger tapas ved jeg godt at der vil sidde en spanier og tænke: “Arh, det er vist ikke helt rigtigt det der”. I desto mindre er det det jeg kaldet det når der er albondigas (kødboller i tomat), grillede rejer, ost, pølse, pesto, oliven, laks, brød og hvad vi ellers havde på bordet.

Champagne

White russian

Maj lavede desserten. White Russians med en flødebolle på toppen.

Espresso martini

Herefter fik vi “kaffe” i form af Espresso Martini.

Royal Scottish breakfast tea

Aftenens sidste specialcocktail var en Royal Scottish breakfast tea som jeg blev introduceret for ved Johnnie Walker eventet i fredags. Det kan du læse mere om her!

Poker

Vi fortsatte aftenen med lidt poker og et par gentagelser af de bedste cocktails.

White Russian

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat
Older posts