Stress? Det er der ikke tid til!

Der sker så meget spændende i mit liv lige nu. Jeg har startet firma, samarbejder med nogle awesome mennesker, min lejlighed er snart færdigbygget og jeg tager snart til bryllup på Mauritius.

Det er faktisk svært at brokke sig, men alligevel er der noget der er skævt. Jeg nyder det ikke så meget som jeg burde, og den erkendelse er vigtig!

detox_pressure

Mens jeg farer rundt til møder, laver oplæg til kampagner, tager billeder og designer det ene grafiske materiale efter det andet, glemmer jeg at stoppe op og sætte pris på hvor priviligeret jeg egentlig er. Det har selvfølgelig den fordel at jeg heller ikke opdager når jeg er stresset. Hver gang jeg stopper op mærker jeg nemlig præcis det. Det betyder ikke at jeg er klar til en sygemelding og jeg kan faktisk godt lide følelsen, bare den ikke tager overhånd.

Jeg mærker lige efter engang!

Efteråret har sneget sig ind på os og det fik mig til at tænke på om jeg havde brugt de sparsomme solskinsdage optimalt. Godt nok har vi købt båd og været ude og sejle ret ofte, og jeg har været på Bornholm, i London & Berlin, på Gran Canaria og i Riga. Skønne skønne oplevelser, som desværre er forsvundet lidt i stress over salg af lejlighed, manglende sted at bo og det administrative arbejde ved at starte et firma op.

Konklusionen må være, at jeg ikke har fået dét ud af sommeren, som jeg ellers har været mester i i mange år. Og jeg ved godt hvorfor!

baad

Idolisering!

Jeg har tidligere skrevet indlæg om idolisering og det at tage imod gode råd fra mennesker du ser op til, og det er præcis det jeg måtte minde mig selv om. Hvad er det nu for nogle værktøjer Ole Henriksen & Hella Joof har givet mig?

Ole Henriksen taler meget om at tage sig tid til at nyde øjeblikket og om dengang han valgte at være glad. Om at rose sig selv, sige godmorgen til sig selv og om at sprede komplimenter. Ole har selvfølgelig helt ret, og det er på tide at jeg genfinder “The Ole Glow” – både i min hud og mit humør.

ole henriksen

Hella Joof har netop udgivet en ny bog: ‘Papmaché-reglen og andre glimrende regler fra livets lovsamling’ – en bog med 25 regler der, ifølge Hella, øger dine chancer for at blive lykkelig. Jeg glæder mig som en sindssyg til at læse den og jeg ved hun har ret. Hun har nemlig tidligere kommet med et godt råd, en øvelse, der virkelig gjorde en forskel i mit liv. I går lavede jeg øvelsen med min mand og vores gode venner. Efter maden skulle vi hver især fortælle én god ting fra dagen der var gået. Det var skønt. Både at blive mindet om ens egen gode oplevelse, men i den grad også at høre om mennesker man holder af’s gode oplevelser. Jeg tror faktisk hun har det med i bogen i en lidt anden form — Glimmerreglen, kalder hun den vist. “At tage de små øjeblikke, drysse glimmer på dem, sætte dem over kaminen og tage et øjeblik og kigge på dem”.

Bogen, Papmaché-reglen og andre glimrende regler fra livets lovsamling, kan købes her: E-bog eller Hæfte !

papamachereglen

Du kan måske ikke gøre for det, men du kan gøre noget ved det!

Sådan lyder mit motto, og jeg håber at du vil tage det til dig. Det er nemlig kun dig der kan få det bedste ud af din situation, og det er i virkeligheden også dit ansvar!

Nu vil jeg genoprette alle mine gode vaner og jeg vil huske mig selv på at være til stede i nuet, i stedet for at bruge energien på at tænke på hvad jeg skal i morgen.

Med ønsker om en dejlig weekend og en skøn efterårsferie <3

 

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Om at sige ja og nej

2016 er godt i gang, og de der har fulgt mig længe har nok opdaget at der er en ny dagsorden her på bloggen. Som jeg skrev i et tidligere indlæg, er det helt bevidst.

Mit nytårsforsæt var nemlig at ’16 skulle være sjovere end ’15 og at jeg skulle finde tilbage til mig selv.

I den forbindelse vil jeg her skrive lidt om at sige ja og nej.

Sig ja – hvis du mener ja!

For noget tid siden så jeg et foredrag af ét af mine yndlingsmennesker – Hella Joof.

Hella joof lykke

Hella var inviteret til en konference for at tale om lykke. Et emne hun havde flere punkter til, men især dette har vist sig som værende yderst brugbart.

Hellas påstand var at ingen vil have et ja fra én der ikke mener ja. Vi vil altså ikke have noget, som ikke er givet ærligt.

Da jeg hørte det tænkte jeg med det samme: “Det er så rigtigt. Det vil jeg heller ikke.” – senere gik det op for mig at jeg skulle vende den om. Jeg skulle begynde at sige nej, hvis jeg ikke mente ja.

Det lyder nemt og det er det sikkert også for nogen, bare ikke for mig.

Jeg kan ikke

Skyld. Samvittighed. Jeg burde.

Tre udtryk jeg har brugt al for meget energi på og som jeg nu har sagt farvel til.

Mens jeg har lagt en ære i at være et frit og selvstændigt tænkende menneske, er jeg bukket under for en række sociale konventioner jeg slet ikke ved om er virkelige. Måske fandtes de kun i mit hoved.

Det fascinerende ved det her er, at nogle af de ting jeg har sagt ja til fordi jeg følte jeg burde, eller fordi alt andet ville give mig dårlig samvittighed, er i forbindelse med mennesker der slet ikke kan genkende det jeg skriver om nu. Jeg tror vitterligt ikke de har opdaget at mit “ja” ikke kom fra et ærligt sted.

Derfor er der sikkert også nogle der er blevet overraskede, eller vil blive det i den kommende tid. De vil måske også blive skuffede, men det må vi så tage hen ad vejen. Jeg kan jo håbe de læser med her.

Hvordan kommer man så hen til det sted hvor man kan sige nej når man ikke kan give et ærligt ja? Det er individuelt og du kan sikkert finde mange forslag til at rykke dig tættere på at blive god til at sige ja og nej.

For mig var det alene en erkendelse af at jeg ikke kunne fortsætte med at gøre ting jeg ikke har lyst til. Det stjal simpelthen rampelyset for de ting jeg burde have nydt meget mere.

Et nej er ikke altid det værste

Selvfølgelig er det en stor del af livet at indgå kompromiser, og selvfølgelig kommer der ting man siger ja til fordi man mener det er det rigtige at gøre. Det er bare vigtigt at du ved hvornår du siger ja fordi du mener det og hvornår du siger ja fordi du føler du burde. Det giver en bevidsthed der tydeliggør om du går for meget på kompromis. Det er nemlig ikke godt for nogen.

Når du går mere på kompromis end du kan holde til sætter du dine relationer i fare, og det kan senere vise sig at ødelægge mere end det gavner. Derfor skal du huske at sige nej, når du virkelig mener nej.

Nej… Men…

Vi har lært at nej er negativt, og selvom ordet i bogstaveligste forstand er netop det, så er det ikke sikkert at den regel gør sig gældende altid.

F.eks. ville jeg ikke blive ked af det hvis jeg spurgte en veninde om hun ville med mig og nogle andre i Tivoli og hun svarede: “Nej, men jeg vil gerne ses bare dig og mig til en kop kaffe”. Her er nej’et faktisk en tilkendegivelse af at hun bare gerne vil have mig alene for en gangs skyld, og det er jo positivt.

På den baggrund vil jeg fortsætte arbejdet med at sige ja og nej, og jeg vil opfordre alle andre til at gøre det samme. Et ærligt “ja” føles godt at sige!

Du kan se hele oplægget med Hella Jooof HER – “Ja og Nej” 20:14

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Livets grønne post-it’s…

Der er intet som en søndag morgen med et smil på læben efter gårsdagens arrangementer. Det giver en følelse af at weekenden har været brugt fornuftigt, og at man kan tage på job i morgen med god samvittighed!

Min lørdag startede faktisk allerede for et par måneder siden, hvor min mand og jeg havde besøg af et vennepar. I løbet af en dejlig middag blev vi enige om at vi skulle markere foråret med skaldyr og champagne. Da vi allesammen har meget i kalenderen blev vi nødsagte til at lægge dagen flere måneder fremme — noget vi først ærgrede  os over,  men som senere stod som en aften vi kunne se frem til. Jeg tror generelt at det er sundt for mennesker at have noget at se frem til, og jeg tror virkelig at noget af det mest ødelæggende for os, er når vi ikke ser noget godt i fremtiden. Derfor gjorde det i sidste ende heller ikke noget at vi skulle vente så længe.

Jeg så engang en film på Youtube, hvor de havde bedt tilfældige mennesker om at skrive noget fra deres fortid og noget de håbede eller regnede med ville ske i deres fremtid. Der var den twist, at alle negative ting skulle skrives på en blå post-it, mens de positive skulle skrives på en grøn. De skulle derefter klistres op på to vægge, en til fortiden og en til fremtiden. Kan i gætte hvordan farverne var fordelt på de to vægge?

Rigtigt! Mens fortidens væg var fyldt med blå post-its, var fremtiden lysende grøn. Et fantastisk forsøg, med et fantastisk resultat. De viser nemlig at vi, på trods af at mindes negative oplevelser stærkere, formår at se fremtiden som noget godt. Det skal vi altså have ros for!

Det bekræfter også min pointe, når jeg siger at vi skal glæde os over de ressourcer vi har til rådighed. For det er nu engang sådan, at langt de fleste af os sagtens kan bedre vores liv. Langt de fleste af os har kræfterne til at skabe en masse justeringer, der i sidste ende vil skabe langt bedre rammer for vores livskvalitet. Men det handler om at tage ansvaret. Det er ikke nok at drømme og håbe — Hvis du vil have grønne post-its, så må du ud af fjerene!

post it

 

Jeg har selv haft perioder hvor jeg synes at det hele virkede liiige uoverskueligt nok, og jeg var faktisk tæt på at opgive at forfølge de drømme jeg har. Men jeg var heldig og havde fundet min mand, der aldrig har været bleg for at minde mig om hvem der har ansvaret for at jeg lykkedes. Selvom det er skidehamrende irriterende at få at vide når man synes at det hele er for meget, så er det det bedste nogen nogensinde har gjort for mig.

…. Hmmm … Egentlig skulle dette indlæg bare handle om Champagne og Skaldyr, og jeg ved ikke altid hvad der sker, når jeg følger min tankestrøm. Det er også ligemeget. Det er ærligt og oprigtigt.

Her får i lidt billeder fra gårsdagens aften:

Madagaskar rejer jomfruhummer rejer grill skalddyr skalddyr laurent-perrier den gule enke champagne rabarber sorbet champagne champagne