Partisoldaten has left the building!

Det kan umuligt komme som nogen overraskelse at Liberal Alliance mister medlemmer i disse dage, efter en komplet latterlig politisk december og endnu et nederlag til den liberale dagsorden.

Nogle vil argumentere mod kritikken med ting som mandatfordeling og et umuligt Dansk Folkeparti. Men det er to faktorer vi hele tiden har kendt. “Vi” har bare ikke handlet derefter. I stedet har “vi” jublet og klappet i hænderne over den julegave vi kunne give danskerne. En historisk julegave.

anders-samuelsen-skattelettelser

Men Liberal Alliance kunne ikke give danskerne en julegave. “Vi” havde kigget på noget vi godt kunne li’ og skrevet det på ønskelisten. Men “vi” havde slet ikke købt julegaven.

LÆS OGSÅ: LIBERALISME, IDOLISERING OG LYKKESMEDEN!

I min verden fortæller man ikke nogen at de får en gave før man har købt den. I denne politiske tid hedder valutaen udlændingestramninger og prisen for den liberale julegave er stadig ikke aftalt. Det bliver den i det nye år.

Ligesom de skatteforhandlinger der skulle være fundet sted i foråret ’16 blev rykket til efteråret ’16 og kravet om 5% på topskatten senere røg for Liberal Alliances indtræden i regeringen, således ryger kravet om en skatteaftale for at stemme for finansloven nu til “god knows what”.

En mistet tro

Jeg har ganske enkelt mistet troen på at Liberal Alliance formår at bruge deres mandater på bedste vis. De små sejre hist og her er skønne og fortjener anerkendelse. Det er nok til at bevare min stemme hos LA, men ikke nok til at beholde mig som medlem.

LÆS OGSÅ: HVAD BRUGER DU DIN ENERGI PÅ, KLYNKEMÅS?

Jeg kan stadig sagtens forsvare at stemme på de gode folk hos LA. Jeg er liberal og deler de fleste holdninger med mine tidligere partifæller. Jeg ved hvor mange dygtige mennesker der er involveret i projektet og jeg er slet ikke i tvivl om at vi kæmper for det samme. Men jeg er lodret uenig i at Liberal Alliance er et regeringsparti og jeg er total i mod at have en borgerlig regering der fører socialdemokratisk politik.

Frivilligt-fællesskab

Lad socialdemokraterne og deres kommunistiske venner stå på mål for deres politik og lad borgerlige, liberale som konservative, stå på mål for deres.

Det er på tide at stille Dansk Folkeparti til ansvar og gøre det klart for danskerne at de ikke kan få en borgerlig regering før der er et reelt borgerligt flertal. Også selvom det betyder 10 år ude i kulden.

LÆS OGSÅ: EN LUSSING TIL CHRISTIANSBORG!

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Kommunalvalg – hvem stemmer jeg på?

kommunalvalg-liberal-alliance-koebenhavn

Hej venner,

Det er nu 2,5 år siden jeg selv stod på stemmesedlen til Folketingsvalget 2015. Dengang var det ikke svært at vide hvem jeg skulle stemme på. Overhovedet.

I dag stiller to af mine medkandidater fra dengang også op til kommunalvalget i København og jeg har ovenikøbet fået en ny god veninde der også stiller op. Som om det ikke var nok, så genopstiller min stemme fra sidste kommunalvalg også og der er kommet endnu flere gode kræfter til. Det er ikke nemt at vælge når man ikke kender kandidaterne, men det er heller ikke nemt når man kender flere af dem godt og ved at de vil levere en fantastisk indsats allesammen.

At gå med sit hjerte – og sine mærkesager

Jeg startede dagen med at gå i stemmeboksen. Jeg har en travl dag på jobbet og prøver på teatret senere.

Da jeg stod der i boksen tænkte jeg på de kandidater der potentielt skulle have min stemme.

Alex Vanopslagh

Har kørt en formidabel valgkamp og er uden tvivl et af Liberal Alliances største talenter. Det ved han, det ved medlemmerne og det finder Københavnerne også ud af efter valget. For Alex kommer ind. Sådan er det bare. Alex taler til gengæld ikke så meget til mine mærkesager.

Heidi Wang

Har erfaring, god samarbejdsevne og en personlighed man kun kan elske. Ved sidste valg stemte jeg på Heidi. Til gengæld har det været en noget omtumlet periode og de liberale budskaber har ikke været så skarpe som jeg kunne ønske mig.

Danny Malkowski

Er en hårdtarbejdende og fremadrettet sjæl. Han er iværksætter i hele hans væsen. Vi skal have gang i noget, vi skal møde fremtiden og vi skal udnytte alle de talenter der findes i det ganske land uden politisk indblanding. Danny er et varmt og kærligt menneske der ønsker alle det godt og jeg har aldrig hørt ham sige ét ondt ord om andre. Danny har været i folketinget og han har drevet en virkelig god kampagne. Ikke bare i valgkampen, men i flere år. Den ihærdighed fortjener hyldest og han får mine varmeste anbefalinger. Til gengæld er jeg ikke iværksætter og jeg er langt mere blød end Danny.

Karina Bergmann

Menneske frem for alt og mennesker frem for alt. Med et hjerte der banker for et pulserende København, en utrættelig indsats i sit lokalområde og en medmenneskelighed overfor samfundets udsatte er Karina nok den kandidat der ligner mig mest. Kampagnen har slet ikke været så pompøs som f.eks. Danny og Alex’s, men man skal ikke følge Karina længe for at vide at et besøg på mændendes hjem, hos gadejuristen eller hos en lokal et-eller-andet, handler mere om at møde menneskerne end at få taget et billede til sin næste kampagne.

Marika Tingleff Kayser

Et stjerneskud på den liberale himmel. Hun er skarp med et højt humør og en klar holdning til det hele. Marika vil uden tvivl blomstre de næste par år og når hun får pudset sine mærkesager af og finder den rette kommunikationsform og sin liberale ben, så skal hendes med- og modkandidater passe på.

Så! Hvem mon jeg har stemt på?
Den vildeste kampagne, stjerneskuddet eller mennesket? Det er nok ikke så svært at gætte. Jeg har selvfølgelig stemt på Karina Bergmann til Københavns Borgerrepræsentation.

Til regionen er min stemme landet på May-Britt Kattrup, der har gjort en rigtig god indsats i folketinget som Liberal Alliances sundhedsordfører på områder der står mig meget nær.

Jeg ønsker alle kandidater et rigtig godt valg og en rigtig god aften i aften. Jeg ved hvor spændende det er at vente på resultaterne!

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Kærlighed til Joachim!

Der er fuld knald på regeringsforhandlingerne og der skal findes nye ministre til trekløverregeringen bestående af Venstre, Liberal Alliance og Konservative. I den forbindelse har flere venstrefløjsere været ude og sætte navn på deres store frygt. Navnet er Joachim B. Olsen!

joachim-b-olsen

(Foto: Joachim B. Olsen facebook)

Det er ikke nyt at Joachim bliver personificeringen af alt det venstrefløjen hader ved Liberal Alliance. Det har han været i mange år. Joachim er nemlig tro mod sine overbevisninger, forholder sig til fakta og diskuterer ud fra rapporter, ekspertudtalelser og fakta istedet for at tage den politiske diskussion personligt. Det er vi nogen der sætter pris på, men det kan virke provokerende for andre.

Her til morgen har Radio24Syv Morgen sat fokus på Joachim og de mange negative følelser folk har mod ham.

Han har jo ret

Det er egentlig lidt mærkeligt når man taler om Joachim. Alle os der kender ham, bare lidt, har kæmpe respekt for hans arbejdsomhed, indsigt og ærlighed. Vi prøver at forstå kritikken af ham, men kan simpelthen ikke finde den faktuelle kritik — på trods af de mange forsøg på at pille ham ned.

Sagen om “fattig-Carina” der rullede i 2011 er et ret godt eksempel. Det startede med at Joachim på sin Facebook-profil skrev at han “brækkede sig” over snakken om fattige i Danmark. Han forklarede sig med at han ikke mente at materiel fattigdom var et problem i Danmark, men at det istedet var social fattigdom der burde diskuteres. Det faldt især Özlem Cekic for brystet og hun inviterede Joachim ud for at møde en fattig kvinde i Danmark. Özlem fik selv lov til at vælge kvinden, pressen blev inviteret med og så var vi ligesom i gang.

Det sjove med ovenstående sag er jo at Joachim endte med at få ret.

Da Carina’s budget blev lagt frem og alle kunne se at hun faktisk ikke manglede noget, selvom hun levede udelukkende af offentlige ydelser, så forstummede kritikken. Özlem blev efterfølgende inviteret på TV2News hvor hun  selv sagde at det var et dårligt eksempel hun havde fundet. Men det viste sig at det slet ikke passede. Özlem havde nemlig fundet et rigtig godt eksempel, der fint afspejlede niveauet for offentlige ydelser. Du kan se hendes budget her. Læg mærke til at udgifter til hund og cigaretter ligger under faste udgifter. Det kan jo så diskuteres om man skal have kæledyr og ryge hvis man samtidig mener at ens eget barn lider under for lille økonomi.

fattig-carina

(Foto: Keld Navntoft)

Efterfølgende har der været en del diskussioner om niveauet for offentlige ydelser og senest har Joachim tiltrukket sig en del opmærksomhed i debatten om Uber. Når det kommer til sidstnævnte er det altså vigtigt at huske på hvad Joachims ønske er. Det handler om at samfundet skal bevæge sig i den retning befolkningen ønsker, i stedet for at bevæge sig i den retning politikerne kan regulere sig til. Uber eksisterer jo kun fordi vi er glade for produktet og hvis befolkningen er glade for produktet, hvorfor skulle produktet så ikke være på markedet? Det har jeg altså ligeså svært som Joachim ved at forstå.

Løgn og latin

Når jeg diskuterer Joachim B. Olsen med andre, eller lytter til kritikken af ham, er det tydeligt at folk har dannet deres mening om ham ud fra overskrifter i medier som Ekstra Bladet og deciderede løgne fra politiske modstandere.

Joachim bliver generelt beskyldt for at have sagt en masse ting. F.eks. at folk selv er uden om at de syge og at han brækker sig over fattige. Det er direkte løgn og en simplificering af hans udtalelser. At brække sig over en debat er ikke det samme som at brække sig over specifikke personer og at konstatere at incitamenter virker, er ikke at sige at ingen er for syge til at arbejde.

Jeg synes debatten om Joachim er et godt udtryk for hvor simple store dele af befolkningen er, når det kommer til store overordnede diskussioner. Folk tager det simpelthen for personligt og de kan ikke overskue at tage diskussionen af frygt for at miste noget af det de får. Det er ret naturligt, men ikke desto mindre virkelig ærgerligt.

Debatten i morges

Her til morgen sendte Radio24Syv en debat mellem Joachim og en lytter der havde skrevet ind til programmet at hun hadede Joachim. Lytteren blev ved med at sige at Joachim havde udtalt det ene og det andet, uden at kunne give eksempler herpå. Joachim tog det meget roligt og forsøgte at imødekomme lytteren, som gav ham ret i alt hvad han sagde. Hun var enig i at flere penge ikke var løsningen for mange af de familier der stod overfor sociale udfordringer. Hun var enig i at en større pose penge slet ikke var svaret på noget som helst. I virkeligheden synes hun bare han skulle tale pænere og være bedre til at udtrykke sig. Da han siger at han faktisk generelt talte meget pænt og ærgrede sig over de skarpe overskrifter, vendte lytteren sig direkte til hendes egen forestilling om Joachim og de ting der bliver sagt om ham. Det var tydeligt at hun ikke ønskede at forstå ham, idet samtalen med ham var meget anderledes end hendes forestilling. Det var ret syret at lytte til.

Efterfølgende ringer en anden lytter ind og fortæller om sin egen situation med sygdomsforløb, kontanthjælpsatser og modregning af hendes forsikring. Joachim medgiver at det er en problematisk situation. Herfra bliver det meget mærkeligt. Joachim fik faktisk ikke lov til at sige så meget, da lytteren havde meget travlt med at fortælle om hendes egen situation. Hun var tydeligvis frustreret og det kan jeg faktisk godt forstå. Det ærgrer mig at hun ikke lod Joachim svare. Jeg tror faktisk det kunne have været en god diskussion og jeg har altid meget respekt for mennesker der står overfor specifikke problematikker som de gerne vil have svar på fra politikere.

Sidste lytter jeg hørte var en mand der mente at Joachim skulle kastes ud fra en bygning. Han kom med det ene postulat efter det andet om både Joachim’s udtalelser og om at Anders Samuelsen skulle have sagt at han kun kom med i LA fordi han var kendis. Han kom med så mange usande postulater, at selv radioværten måtte træde ind og fortælle lytterne at det var usandt. det hører man altså sjældent i radion.

Hør indslaget i 24Syv Morgen her

I forbindelse med snakken om postulater om Joachim, vil jeg lige dele denne opdatering fra Henrik Dahl. Den er ret sigende for debatten:

Kærlighed til Joachim

Jeg vil altså sende en masse kærlighed til Joachim. Han er både et kærligt menneske og en arbejdsom mand. Han bekymre sig om de reelt dårligst stillede i samfundet og har f.eks. flere gange været bannerfører for en ordentlig og medmenneskelig narkotika-politik og har høstet pæne ord fra Gadejuristen for hans kamp for de der ikke selv har en stemme. Det gør han ikke af egen lyst til at boltre sig i heroin, men fordi vi kan se at forbuds-politikken simpelthen gør mere skade end gavn for stofmisbrugere og gadefolket. Vi taler altså ikke om middelklassen og dens lyst til at hæve højere offentlige ydelser, men om samfundets dårligst stillede. Det beundringsværdige ved det, er at de, i modsætning til middelklassen, ikke stemmer. At kære sig om den befolkningsgruppe er virkelig et tegn på omsorg for de svage. Noget venstrefløjen slet ikke roser Joachim nok for — og det skal de kraftedme skamme sig over.

Læs Joachims kommentar i Berlingske: Derfor vil LA afkriminalisering af stoffer

narkotika

Udover at jeg elsker Joachim for hans politik og ærlige tilgang til debatter, så er jeg helt pjattet med hans person. Uden at kunne kalde mig en af Joachim’s næreste venner, så har jeg haft fornøjelsen af at møde ham til flere arrangementer og fik da også danset side om side med ham til Folkemødet på Bornholm. Det provokerede mig faktisk lidt hvor godt han danser, det plejer at være min ting, men jeg har jo, som tidligere indlæg fortæller, en svaghed for mænd der danser. Så den provokation var hurtigt erstattet af beundring.

Jeg er pjattet med Joachims kærlighed til civilsamfundet, hans ønske om at vi som samfund skal kunne “stemme med fødderne”, hans ønske om at give ansvar og frihed til danskerne og hans ærlighed.

Selvfølgelig har jeg også en lille kritik af Joachim. Det er klart! Min kritik er subjektiv, men ikke desto mindre ærlig. Joachim er nemlig blevet en ekstremt lækker mand. Det er jo helt fjollet. Undskyld Joachim, men den havde jeg ikke set komme da du var et kæmpe bjerg. Så kære Joachim:

Vil du ikke godt være sød at have strammere t-shirts på fremover? Det ville jeg altså sætte pris på. #BringInTheGuns 

joachim-b-olsen_flot-fyrFoto: ANDERS RYE SKJOLDJENSEN

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

1 stk. Folkemøde med det hele!

Så er jeg så småt ved at være ovenpå efter fire dage på Bornholm. Fire begivenhedsrige dage, hvor jeg brugte langt mere tid på at nyde øen end DJØFstortion aka Folkemødet. Det var helt perfekt.

Allerede inden afgang vidste jeg at Folkemødet kun ville være en lille del af turen og jeg fortryder ikke min prioritering. Overhovedet! Bornholm er jo fantastisk smuk.

Afgang mod det svenske!

Turen startede torsdag kl. 06.30, hvor vi satte os i bilen og kørte mod det sydsvenske. Vi skulle nå færgen fra Ystad kl. 08.30 og det er en tur der tager omkring 1½ time. Heldigvis var det så tidligt at morgentrafikken endnu ikke var kommet i gang.

Turen gik ganske hurtigt og i løbet af endnu 1½ time sejlede vi i havn i Rønne. Ja, det tog ikke meget mere end 3 timer at komme fra Nord(læder)vest til Solskinsøen. Jeg ved ikke hvad jeg havde troet, men jeg blev virkelig positivt overrakset over den korte rejsetid.

Bornholm

Billedet ovenover er fra forskellige dage på Bornholm, men viser meget godt den stemning jeg er taget derfra med. Smuk natur, masser af køer og fantastisk udsigt fra de mange bakketoppe og klipper…. og champagne — fordi champagne!

FB_IMG_1466148775023

Smukke Bornholm!

Første dag gik med at finde vores sommerhus, købe lidt ind, se Hammershus og hente Sofie i lufthavnen. Dagen startede med regn og en helvedes masse skyer og et kig på vejrudsigten løftede bestemt ikke stemningen. Regn, regn, regn… MEN! Sådan gik det altså ikke. Efter middagstid klarede det op, og resten af dagen skinnede solen fra en (næsten) skyfri himmel. Den opklaring fejrede vi med Aperol Spritz og Patron XO Cafe i lange baner!

drinks bornholm

Vi ville egentlig også have brugt fredagen på at køre rundt på øen, men her skal jeg da lige love for at himmelen åbnede sig og regnen silede ned. Det gjorde den fra vi stod op til kl. 21. Dagen blev derfor brugt under parasoller på folkemødet og i teltet hos Toga. Her mødte vi til gengæld en masse dejlige mennesker og pludselig gjorde det ikke så meget at det regnede.

regnvejr bornholm folkemøde

Efter nogle timer tog vi hjem for at sove gårsdagens brandert ud, så vi kunne være friske til fredag aftens fest på Liberal Alliances båd. Inden vi nåede til bilen kom vi dog forbi Dansk Folkeparti’s telt, hvor Pia Kjærsgaard delte ud af sin egen opskrift på græsk kylling. Ja, det sker nemlig også på folkemødet. Meget kan man sige om Pia, men hun laver eddermame en god græsk… kylling! Jeg fik heldigvis opskriften med hjem, så mon ikke jeg deler den med jer herinde på et tidspunkt?

pia k. deler mad ud

Liberal Alliance – sikke en fest!

Fredag aften, da regnen stoppede, tog vi til fest på båden i Allinge havn og jeg skal da nok lige love for at der blev danset, sunget, fortalt hemmeligheder og givet krammere til højre og venstre. Det var et glædeligt gensyn med en masse mennesker jeg har lært at kende i min tid hos Liberal Alliance. Medlemmer, ansatte, frivillige og MF’ere fra hele landet var samlet og stemningen var god. Rigtig god.

liberal alliance båd

Rygtet om den gode stemning spredte sig hurtigt og før jeg kunne nå at sige tak for dansen til May-Britt, dansede jeg med Joachim, Freja (frejafokdal.dk), Alexander og mange mange flere.

Selv en dansemus som jeg skal have små pauser og her blev det til gode grin og snakke med en masse gode LAU’ere, nogle helt nye mennesker og selvfølgelig med min egen favorit Simon Emil.

la båd bornholm folke

Ja, du tror måske det er løgn, men jeg nåede faktisk også en dans eller to med vores statsminister før jeg forlod båden kl. 05.00.

Denne her nat har så mange gode historier at mit læsertal eksploderer… hvis jeg altså var typen der sladrede. Det er jeg ikke og jeg kan kun opfordre til at i selv kommer med næste år.

Dog vil jeg sætte et lille klip ind her, som jeg ved vil falde i god jord hos de der var med lørdag morgen.

Og igen …

Lørdag sov vi længe, men slet ikke længe nok. Hold nu op hvor var vi trætte hele dagen! Vi trak alligevel i tøjet og tog mod Ekkodalen. Vejret var skønt og vi nægtede at lade dagen flyve forbi… Altså — lige indtil vi kørte hjem igen og sov til kl. 19.00. Ha ha!

Lørdag aften stod den på middag på Liberal Alliances båd og selvom vi gerne ville have gentaget gårsdagens fornøjelige aften, aftalte vi at gå tidligt hjem og være friske til en vandretur søndag.

Ved middagen fik vi fornøjelsen af at sidde til bords med vores tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, det radikale folketingsmedlem Sofie Carsten Nielsen, jurist Jacob Mchangama og formand for ateistisk selskab Anders Stjernholm. Maden var fantastisk – sådan helt fantastisk og vores søde tjener kunne sagtens huske os fra den forgangne nat. Det betød også at hun gav lidt bonusinfo fra festen hver gang hun gik forbi. Som om der ikke var nok at grine ad i forvejen…..

middag liberal alliance

Tak for denne gang!

Søndag gik med sightseeing rundt på hele øen, frokost på Nordbornholms Røgeri og selvfølgelig turen hjem, men også med at tilbageblik på fire dage med så sindssygt mange indtryk. Jeg kan virkelig kun anbefale en tur til Bornholm, en tur på folkemødet og jeg kan faktisk også anbefale det sommerhus vi boede i. Kan man ønske sig mere?

I får også Anders Samuelsen’s hilsen fra i søndags:

Til sidst skal der altså også lyde et kæmpe shoutout til Liberal Alliances Ungdom. Man kan være enig eller uenig i politikken, men de gør det satme godt. Måske en frisk LAU’er kan opridse nogle af de ting i vandt på folkemødet i kommentarfeltet herunder?

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Det er sgu for Alternativt!

Forleden var der afslutningsdebat i Folketinget. Her kommer alle politiske ordførere på talerstolen og fremlægger deres tale. Efterfølgende er der korte bemærkninger og spørgsmål fra de andre partier.

I klippet herunder spørger Anders Samuelsen (Liberal Alliance) Alternativets ordfører om han kan nævne et land der har fremmet ligestilling, uddannelse og velfærd uden vækst. Hvad tror i han svarer?

Baggrunden for spørgsmålet er selvfølgelig at Alternativet har meldt ud at de er trætte af at tale om vækst. Det skal vi stoppe med, må man forstå. Vi skal måle i livskvalitet. Jeg er enig. I det sidste! Jeg synes nemlig at vi i langt højere grad skal se på livskvalitet frem for gennemsnitslevealder. Det gør sig særligt gældende i ældreplejen, hvor vi har så travlt med at nægte de ældre øl til frokosten eller saftevand med sukker.

Alternativet glemmer bare at vi ville score meget lavt i livskvalitetsmålingerne hvis det ikke var fordi vi havde vækst og fremgang. Økonomi er sindssygt kedeligt, men jeg erkender nu engang at det er alfa omega for et rigt, frit og interessant samfund hvor vi har råd til at tage os af de der ikke selv kan.

Så kære Alternativet, jeg er ret ligeglad med hvad vi måler på, men vi kan altså ikke bare nægte vækst som et, hvis ikke det vigtigste, parameter.

Lad mig slutte med at spørge, hvis ikke vi skal holde et skarpt øje med væksten i vores samfund, hvordan vil i så sikre pengene til at tage sig af de der ikke selv kan i fremtiden?

alternativet

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat
Older posts