• Søren Juliussen
  • Styrk Nu
  • AmazingCars
  • Tim Schou
  • ···

Rugemødre – ja tak!

homoseksuelle forældre

Debatten om brug af ruge-mødre er igen oppe og vende. Det er jeg virkelig glad for, da det er et emne der falder mig utrolig nært.

Jeg har tidligere forsøgt at sætte fokus på emnet, men da det påvirker et fåtal er det svært at få på dagsordenen. Derfor er jeg virkelig taknemmelig for at P1 har taget emnet op i programmet ‘Far, far og rugemor‘.

I programmet møder vi Dan og Martin der har været i USA for at finde en æg-donor og rugemor – i Danmark er det nemlig ulovligt. Faktisk er det også en balancering på kanten af straffeloven at tage til udlandet for at finde den hjælp man behøver. Vi møder også deres rugemor, som er kommet til Danmark for at være gudmor for deres datter.

Forbuddet bygger på en selvopfyldende profeti

Formand for jordemoderforeningen og medlem af etisk råd, Lillian Bondo, mener ikke vi skal kigge på reglerne. Det begrunder hun med at der ville være risiko for at fattige kvinder ville vælge at sælge deres krop for pengenes skyld.

Men kære Lilian, er det så ikke netop i Danmark at muligheden skulle være der? Er det ikke netop her vi har en sikkerhed for at kvinder ikke bliver tvunget til at sælge deres krop? Jeg mener, i dag tager både homoseksuelle og heteroseksuelle til USA og Ukraine for at søge hjælp. Steder hvor der faktisk er risiko for at kvinden føler sig presset. Så er det i virkeligheden ikke vores forbud der sætter dem i den situation?

En anden begrundelse fra Lilian Bondo er båndet mellem mor og barn, der efter hendes mening ikke skal brydes efter fødslen. Igen må jeg rette opmærksomheden på de løsninger der er tilgængelige i dag. Jeg tvivler stærkt på at mit barn får et tæt forhold til sin ukrainske rugemor, skulle jeg vælge den løsning. Desuden mener jeg ikke at den argumentation kan bruges før vi har forbudt anonym sæd- og ægdonation.

Lilian Bondo foreslår at få et barn med et lesbisk par eller en enlig kvinde. Udfordringen her er risikoen for at et forhold bryder sammen. Hvis det skulle ske ville barnet pludselig have tre eller fire hjem, måske også stedforældre. Det synes jeg ikke er holdbart. Alternativt skulle de ‘ikke-biologiske’ forældre trække sig fra barnets liv, og det hverken kan eller vil jeg acceptere. Hverken for forældre eller barn.

Børn er ingen menneskeret

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann vil heller ikke kigge nærmere på loven. Hun begrunder sin holdning med ordene:

“Jeg mener, vi skal fastholde, at det er forbudt med den form for kommerciel rugemødreskab. Helt generelt mener jeg ikke, det er en menneskeret at få børn”
citat: dr.dk

På trods af at jeg er meget enig med Karen Ellemann i udsagnet om at det ikke er en menneskeret at få børn, er vi alligevel voldsomt uenige i spørgsmålet om et forbud mod brug af rugemødre.

I et land hvor man kan modtage behandling for barnløshed på skatteborgernes regning, hvis man er heteroseksuel eller lesbisk, virker det helt forrykt at man fængsler homoseksuelle mænd for at bringe et barn til verden – selvfinansieret, under ordentlige forhold og uden statslig indblanding.

I mine øjne er det et udtryk for at man ikke ser børn som en menneskeret, men dog en kvindes ret. Det er for en gang skyld et emne i ligestillingsdebatten der er værd at tage op.

Jeg beder ikke om penge eller hjælp

Det er ret vigtigt at lægge mærke til én ting i denne debat. Langt de fleste homoseksuelle mænd beder ikke om finansiering eller en rugemor stillet til rådighed. De beder blot om ikke at blive kriminaliseret for at indgå en aftale mellem to selvstændige mennesker.

Er det virkelig et unfair ønske i et, såkaldt, frit samfund?

Arbejdet kalder

Efter folketingsvalget lovede jeg højt og helligt at mine stemmer ikke ville være spildte. Jeg lovede at fortsætte mit arbejde for et Danmark med mere personligt ansvar og den frihed der følger med. Derfor er jeg også i kontakt med både May-Britt Kattrup og Laura Lindahl der er hhv. sundhedsordfører og social- & ligestillingsordfører for Liberal Alliance, for at sætte fokus på emnet.

Skulle du have input eller viden om området er du mere end velkommen til at skrive en kommentar herunder.

De bedste hilsner

Søren

Frokost med Laura Lindahl!

I går, tirsdag, tog jeg ind for at besøge Laura Lindahl på hendes nye arbejdsplads – Christiansborg!

Jeg har kendt Laura siden 2008, da vi mødtes på vores fælles arbejdsplads hos Nybolig. Laura var ejendomsmægler og jeg sad i omstillingen. Vores arbejde havde ikke meget med hinanden at gøre, men vi delte kontor og fandt hurtigt ud af at vi både nød hinandens selskab og var meget enige politisk.

Dengang stemte jeg på Rasmus Jarlov fra de Konservative, som jeg synes kæmpede en modig kamp i Nordvest. Det tog dog ikke Laura mange timer at fortælle om forskellen mellem De Konservative og Liberal Alliance, da hun i 2009 var blevet aktiv for partiet. En forskel der gjorde det klart at jeg, på trods af mine skabskonservative værdier, hørte hjemme hos Liberal Alliance.

Siden da har jeg hjulpet Laura i hendes folketingsvalgkamp i 2011, kommunalvalgkampen i 2013 og selv da jeg havde meldt mig som kandidat i 2015 beholde jeg min anbefaling af Laura på hendes kampagneside.

Nu sidder Laura både som Rådsmand på Frederiksberg og som Ligestillings- og Socialordfører på Christiansborg. (Jeg siger ikke at det er på grund af min hjælp, jeg konstaterer bare at jeg har været med på sidelinien).

Liberal_Alliance_Christiansborg

Billedet herover er af gangen på Christiansborg hvor Liberal Alliances folketingsmedlemmer og sekretariat har deres kontorer. Tidligere var alle medlemmerne samlet i første del af gangen, men efter valget, hvor Liberal Alliance gik fra 9 til 13 mandater, har de måtte indtage en bid af næste afsnit.

Frokost i Snapstinget

Vi startede dagens glædelige gensyn med frokost i Snapstinget hvor vi fik en snak om Laura’s første 5 måneder på tinge.

Vi talte om Laura’s post som socialordfører, hvor særligt børn der mistrives er en hjertesag for Laura. Om dilemmaerne der opstår når ens politiske ideologi ikke altid giver det endelige svar på en problematik, samarbejdet med de andre ordførere på området og om Laura’s forkærlighed til Huset Zornig og deres arbejde.

Vi talte også om vores folketingsgruppe og det tætte samarbejde der er imellem vores MF’ere. Fordelene ved at være en mindre gruppe, de højlydte diskussioner på gruppemøderne og hvordan alle ordførere formåede at arbejde professionelt med deres områder. Alt i alt tegnede der sig et billede af en gruppe der ikke var bange for at tage diskussionerne, men som der formåede at holde det internt og forlade møderne med en fælles strategi. Det er topprofessionelt og ekstremt vigtigt i det politiske arbejde.

Laura_lindahl_christiansborg

Laura – stadig den samme!

Noget af det jeg beundrer Laura allermest for, er hendes meget personlige stil. Jeg har altid sagt at min største grund til at have tillid til Laura er at hun ikke er skolet til at være hverken politiker eller liberal – det er hun bare fordi det er sund fornuft.

Jeg bliver altid nervøs når folk diskuterer ud fra ideologi, istedet for at tage stilling til hvert emne. Det fjerner det menneskelige aspekt og gør debatter unuanceret. Sådan er Laura ikke, og hun tør godt sige at ideologi ikke giver svaret på alt.

Jeg kan huske valgkampen i 2011 hvor vi var på besøg hos Venstres Ungdom. Efter at have holdt oplæg blev Laura spurgt hvad hendes tanker var i forhold til en eller anden filosof, hvortil hun svarede: “Det ved jeg virkelig ikke. Helt ærligt, hvad skal vi bruge det til?”. VU’erne blev noget overraskede. Sådan plejede de “voksne” jo ikke at tale. Men det gjorde Laura.

Jeg bliver glad hver gang vi ses og opdager at hun, selvom sproget er blevet pudset af, stadig er den samme. Hun er blevet mor, hun er rådsmand og nu også folketingsmedlem, men hun er stadig den smilende, smågrinende, hjertevarme og meget ærlige Laura.

laura_lindahl_kontor

Tak fordi jeg måtte komme og forstyrre dig. Jeg håber ikke der går længe før jeg får muligheden igen.

//Søren

Skærmbillede 2016-03-09 kl. 12.36.21

Bland dig!

’”Hele 38 % af de unge, der søger hjælp i TUBA, fortæller deres historie her for allerførste gang. Mange af dem ville ønske, at der var nogen – bare én, der havde spurgt mere til dem i barndommen.”
– Henrik Appel, Landsleder i TUBA

I denne uge har TUBA skudt gang i kampagnen #Blanddig, der skal sætte fokus på tabuiseringen omkring børn i misbrugsfamilier. Særligt spørgsmålet om at blande sig er ømtåleligt og det går desværre ud over børnene. Som ovenstående citat siger, så er det faktisk én af de ting der ville have betydet mest for børnene.

Bland dig thomas helmig peter ag

Hvem er TUBA?

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hjælpen er gratis, og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt og er her for at hjælpe dig.

TUBA har afdelinger landet over, hvor vi blandt andet tilbyder individuel terapi og gruppeterapi samt mange aftenarrangementer med undervisning eller socialt indhold.

Hvad kan du gøre?

Det er egentlig meget simpelt. To ting:

1: Bland dig!
Du behøver ikke vade ind i privatsfæren og kræve det ene og det andet i en anden familie, men spørg ungerne hvordan de har det. Det er i virkeligheden ikke så anderledes end i samværet med voksne mennesker. Vi kan ikke lide at belemre andre med vores problemer, men nogle gange kan det være nok at komme ud med sin historie, derfor er det vigtigt at blive spurgt.

2: Spred budskabet!
Skriv #Blanddig på din hånd og smid det på Facebook eller Instagram.

Jeg er selv med, og håber at se mange flere resten af ugen.

#blanddig

 

Jeg kendte hverken til organisationen eller kampagnen før jeg så Laura Lindahl postede et billede på Instagram. Sammen kan vi sprede budskabet.

laura lindahl bland dig

Følg mig på Instagram & Facebook – Læs mere om TUBA & kampagnen her.

//Søren

 

Ingen allierede!

 

Jeg er, for det meste, glad for at være et menneske der bekymrer sig, danner sig meninger og gerne tager en diskussion. Jeg ser det som et privilegie at være oplyst og have interesse for at øge min horisont. Men…

Vi ved allesammen at alt sagt før men ikke gælder og lige i dag er det også tilfældet i mit indlæg. I dag er nemlig sådan en dag hvor jeg er bekræftet i udsagnet om at individet er den mindste minoritet. I dag er en dag uden allierede.

Årsagen? Copenhagen Pride Parade.

pride
Farve, religion, seksuel orientering og politisk ståsted udhviskes til fordel for budskabet om frisind og frihed. (Credit: http://lpbfoto.dk)

Priden

Lad mig starte med at sige at jeg havde en helt fantastisk dag i lørdags. Ligesom hvert år, mødtes jeg med venner og bekendte for at fejre mangfoldighed og friheden til at leve som man selv vil. I år havde jeg sågar skrevet et indlæg i LGBT-magasinet Out&About om transkønnedes rettigheder (kan læses her). Min plan var, som de andre år, at gå med i priden. Ikke i vogn, men blot følge optoget og kysse og kramme venner, familie og kollegaer der havde taget plads på sidelinien. Det endte dog anderledes, og i løbet af få meter var jeg, min mand og vores skønne venner hoppet på Liberal Alliances vogn. Herfra dansede og sang vi os gennem optoget. Præcis ligeså festligt som sådan en dag skal være. Efter optoget mødtes vi med en masse andre og gik syngende rundt i gaderne. På paradedagen dømmer vi ikke, og det giver en nærmest euforisk følelse i kroppen at være med til. Så langt så godt.

Efterspillet

Igen i år fik jeg en tår over tørsten og gik tidligt død. Faktisk lå jeg allerede i min seng kl. 19:00, hvilket betød at jeg vågnede igen kl. 24:00 med slemme tømmermænd. Jeg tømte en liter vand og fandt min telefon frem for at se hvad mine venner havde skrevet på de sociale medier om dagens fest. Til min store overraskelse var det ikke hvad jeg blev mødt af. På min Facebook rasede debatten om LAU-formandens opdatering tidligt på dagen der lød:

Hvis jeg var homoseksuel og ville overbevise verdenen om, at det selvfølgelig er naturligt, normalt og helt almindeligt – så ville jeg næppe gøre det med en parade af homoseksuelle, der ter sig skabagtigt, flamboyant og helt igennem stereotypt bøsset.

Kort efter den opdatering skrev han følgende:

Dagens lektie: Hvis du mener, at homoseksualitet er så almindeligt og naturligt, at man ikke behøver at gøre det til et karneval – ja, så er du intollerant.

LAU-formanden havde naturligvis fået en række modsvar på sin opdatering, og uden at læse hvad andre skrev, var jeg hurtig på tasterne med en opdatering der lød:

LAU-formanden, Vanopslagh, mener at homoseksualitet er så almindeligt at det ikke behøver gøres til et karneval. Det er jo fint han synes det. At han med den udtalelse gør sig unødigt skyldig i at være en kæmpe hat, det er ikke så fint.

Og så var jeg pludselig en del af debatten.

Jeg vil gerne skynde mig at undskylde overfor LAU-formanden. Ikke for at være uenig, men fordi min opdatering var intetsigende og dum. Alex, hvis du læser det her: UNDSKYLD.

Jeg mener selvfølgelig stadig at formanden er på dybt vand her, og jeg bryder mig bestemt ikke om at man på nogen måde indikerer at man, for at blive accepteret, skal opføre sig på en bestemt måde. Det er i min verden både intolerant og u-liberalt. I mit liberale hjerte skal man accepteres for den man er, så længe man ikke skader andre. Vi må erkende at majoriteten af minoriteten holder af en farverig fest – og for det, skal de accepteres. Sådan skulle min kommentar ha’ været, og den skulle nok være gået direkte til Alex, i stedet for på min egen side.

Når det så er sagt, så skal vi altså også huske på at der i paraden gemmer sig nogle ekstremt vigtige budskaber. De er ganske rigtigt pakket ind i højt humør, glimmer, musik og alverdens originaler, men det vil jeg da til enhver tid foretrække fremfor en demonstration med sure kampråb, flyvende brosten og hærværk mod offentlig ejendom.

Formanden trak sin opdatering tilbage og skrev at han tydeligvis var blevet misforstået. Det tror jeg til dels, men jeg tror også at hans opdatering var en klar indikation på et manglende kendskab til priden og dens eksistensberettigelse.

Lad mig til sidst tilføje at mange(!) af mine politiske venner udtrykte enighed med LAU-formanden. For mange! Sjovt nok ingen af dem der selv har deltaget og med egne øjne set at priden er meget andet end glimmer. Jeg troede faktisk at mit netværk var klogere end at tro på BT.dk’s billedserier, men åbenbart ikke. Hvorfor skal vi dog skabe os sådan hvis vi vil accepteres som normale?

Ved i hvad venner? Det vil vi måske heller ikke. Vi vil accepteres præcis som de originaler vi er. Det var mit budskab i valgkampen, hvor i stod på ræd og række for at klappe af min åbenhjertighed omkring mine udfordringer som homoseksuel i provinsen, og det er mit budskab nu. Jeg skal leve med at være en minoritet resten af mit liv. Det er ikke synd for mig, men hvad helvede går der af jer over at jeg tager ligesindede i hånden én gang om året og inviterer ALLE med til fest? For det er jo det vi gør. Vi åbner armene og viser jer at vi er ligeså forskellige som alle andre, og for rigtig mange er det enormt lettende at kunne gå med oprejst pande gennem byen. Det er der alt for mange der ikke gør til dagligt. Giv dem nu bare den ene dag.

Priden er kerne-liberal og handler om at hylde retten til at leve som du vil, så længe du ikke generer andre.

Behøver jeg tilføje at selvmordsraten hos homoseksuelle er syv(!) gange højere hos LGBT’ere end hos alle jer andre?

Dagene efter

Som om det ikke var nok at jeg skal kæmpe denne kamp med mennesker der kalder sig selv frisindede, så bliver jeg i dag gjort opmærksom på at en venstrefløjsgruppe har delt løbesedler ud på rådhuspladsen med budskabet om at ‘buhe’ Carl Christian Ebbesen fra DF ud af scenen. “Ingen racister i vores pride” – lød budskabet. Hvad helvede er meningen? Hvad er det for en måde at opføre sig på? Jeres fløjter og buh-råb kan i holde til jeres egne konferencer, det skal jeg ikke blande mig i, men priden er for alle og det er ikke stedet at drive fløjkrig. Ironisk udtryk taget min egen fløjkrig i partiet i betragtning.

Jeg vil i den forbindelse sende en online-lussing til jer der rystede på hovedet af vores Liberal Alliance vogn. Hvad bilder i jer egentlig ind? Liberal Alliance’s politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll er manden bag flere love der har øget LGBT’eres rettigheder, og jeg har personligt haft fat i vores ligestillingsordfører, Laura Lindahl, der er klar til at hjælpe i kampen for informeret samtykke til transkønnede. Gode mennesker der, uagtet ideologi, fortjener ros for deres vilje på LGBT-området.

Tro mig, jeg har det også stramt med Enhedslisten’s gruppe, men jeg båder smiler, hilser og glæder mig over at vi er sammen på de her spørgsmål. Landets økonomiske politik hører ikke til her.

Ingen allierede

Hvis det er lykkedes dig at komme igennem hele mit indlæg, så er du nok en af de få. Det var også noget af en smørre, men jeg har simpelthen været så frustreret de seneste dage og nu skulle det ud.

Jeg er ret alene i dag. Jeg er en frisindet blå homoseksuel der både advokerer for LGBT-miljøet og dets umiddelbare modstandere.

Bedre vilkår for transkønnede. Nu!

karina_bergmann_soren_juliussen

I forbindelse med Copenhagen Pride, er det selvfølgelig relevant at se nærmere på hvor det halter i LGBT’ernes rettigheder. Det ligger mig naturligvis på sinde.

I den forbindelse har jeg, sammen med Karina Bergmann, skrevet et indlæg til Out and About. Vi stiller spørgsmålet:

Vil Sophie Løhde (V) sikre sig en plads i historiebøgerne?

Læs indlægget her: Vil Sophie Løhde (V) sikre sig en plads i historiebøgerne?

Older posts