• Søren Juliussen
  • Styrk Nu
  • AmazingCars
  • Tim Schou
  • ···

Body Shaming – The Struggle Is Real

Hey guys!

Jeg sidder i min nye lejlighed og arbejder hjemme med mine nye ansvarsområder i mit nye job. Jeg kigger ud på sneen der er faldet i min nye have og drikker en kop kaffe lavet på min (næsten) nye Nespresso maskine. Alt er skønt. Lige indtil jeg tager 5 minutters pause og falder over reaktioner på Lady Gaga’s halftime show ved årets Super Bowl.

Beklager chef, men det bliver jeg simpelthen nødt til at kommentere på. Jeg arbejder et kvarter længere i stedet, for det her er kraftedme sygt.

Lady gaga superbowlVia Giphy

The Super Bowl not The Super Roll

På Twitter kan man altid finde sjove kommentarer og liveopdateringer om verdens store begivenheder. Der bliver skrevet om mærkelige frisurer, særligt tøjvalg og alt muligt andet overfladisk. Det er ganske underholdende og jeg kan tage det meste. Alligevel er der nogle ting jeg bliver en smule harm over. En af disse ting var den body-shaming der fulgte i kølvandet på Gaga’s halftime show.

lady-gaga-body-shaming
 Jeg synes det er så vildt at læse de her tweets.Og der er mange af dem!! Afsendernes budskab er klart: Gaga er for tyk til at vise mave! Faktisk er hendes mavedelle direkte distraherende for showet og hun burde tage noget tøj på.

Har I set hendes halftime show? Har I set der hvor hun hopper ned fra et tag, flyver over scenen, danser sig igennem et potpourri af hendes største hits, laver to kostumeskift og spiller på to forskellige instrumenter på 11 minutter; alt sammen mens hun stadig synger live og formår at lyde godt? Ja?! Kan du så ikke lige forklare mig hvordan en fedtprocent under gennemsnittet kan blive et emne?

Helt ærligt. Jeg forstår altså godt at unge piger og kvinder langt oppe i årene render rundt og er usikre når en kvinde som Gaga bliver bedt om at tage noget tøj på. Det er virkelig skræmmende at mine niecer og venner og veninders børn skal vokse op i en verden hvor kropsidealer stadig fylder mere og mere, og hvor onlinemobning gør dem så meget mere udsat.

Der er også folk der af bedste mening tweeter at Gaga er et kæmpe forbillede og hjælper dem med at acceptere deres plus-size krop, men også her bliver jeg altså lidt forarget. Kigger I virkelig på Gaga og tænker PLUS-SIZE? Jesus fuck, så kan jeg jo ligeså godt droppe at træne mere og spise sundt. Jeg er langt fra Gagas form og ikke engang jeg betragter mig selv som værende plus-size.

Jeg mener; i Gaga’s plus size periode (for den havde hun i 2012) og gennem den “Body Revolution”-kampagne hun stod i spidsen for, var hun et kæmpe forbillede og det tror jeg stadig hun er for mange. Men sgu da ikke fordi hun står ved sin krop i dag? Det ville da være endnu mere skræmmende hvis hun var bange for at vise sig frem. Nej, Gaga er et forbillede fordi hun i 2012 stod frem og fortalte historien om hendes spiseforstyrrelser og hendes forhold til mad, kærlighed og sprut, illustreret med private billeder af Gaga i undertøj.

gaga response body shaming

Stop Body Shaming

Jeg har virkelig et håb om at denne body shaming kan stoppes. Jeg er ligeglad om det er fjerdebølgefeminaziernes brandtaler om retten til at vise sin krop og have en mening eller om det er meningmand der siger fra når de oplever det, jeg vil bare gerne have det til at stoppe. Det er for meget!

Og det gælder altså både tykke, tynde og alle derimellem. Jeg gider ikke høre “du er kraftedme også sygeligt tynd og har sikkert en spiseforstyrrelse”, ligesom jeg ikke gider at høre “tag noget tøj på og dæk din mavedelle til”. Det kan du tale med din bedste ven eller veninde om. Men lad vær med at hån folk.

… og nu vil jeg have en frokost med karrysild, dyrlægens natmad og en rullepølle med en helvedes masse italiensk salat.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

OH MY GAGA!

Lady gaga optrådte i weekenden i det amerikanske show “Saturday night live”, også kendt som “SNL”. Her spillede hun hendes nyeste single “A-YO” og “Million Reasons” fra hendes nye album Joanne.

Lady gaga million reasons snl

Gaga formår altid at leverer i hendes live-optrædener, og det gjorde hun selvfølgelig også denne gang.

Nu har en venlig sjæl været inde og skille numrene ad, så man kan høre lyden fra hendes mikrofon uden alt det andet. Det lyder fantastisk!!

Hør selv hendes performance her:

Jeg er fuldstændig ligeglad – den kvinde er så sindssygt dygtig! Og hun bliver smukkere og smukkere for hver dag der går.

Fik du forresten set Carpool Karaoke med James Corden og Gaga?

You’ve gotta love the Gaga!

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ny single fra Gaga!

Noget siger mig at jeg kommer til at elske Lady Gaga’s nye album: Joanne!

Ihvertfald er hendes nyeste single: “Million reasons” røget direkte ind på min Spotify top 5.

Lady-Gaga million reasons

“I’ve got a hundred million reasons to walk away, but baby I just need one good one to stay”

Sangen blev præsenteret ved et Bud Light event i Nashville, hvor også Country-Gaga viste sit smukke ansigt med sangen “Sinners Prayers”. Hele hendes performance blev livestreamet og kan ses på Bud Lights facebookside, HER!

Her til sidst, Lady Gaga – Million Reasons:

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Så meget at fortælle om …

Jeg har været ramt af virus .. Eller min Mac har! Så de seneste par dages indlæg, bl.a. om Magic Mike XXL, er aldrig offentliggjort! :-/

Matt bomer channing tatum

Det er jeg pænt træt af.. Men de er stadig på hjerte – og i dag havde jeg den store fornøjelse at opleve Mr. Tonny Bennet og Lady Gaga på plænen til Copenhagen Jazz Festival. Det kommer der både videoer og anmeldelse af. Men først i morgen… Så kig forbi 🙂

//Søren