Danmark er skønt!

frost

Hvis jeg skal pege på én ting der tager glæde fra mig, så må det være en gennemsnitlig dag i mit Facebook-feed.

Som politisk aktiv ser jeg langt flere opdateringer om hvor dumme folk er, hvor lidt de forstår, hvor meget folk skammer sig og hvor meget lort der foregår i verden. Derudover bliver man, som politisk interesseret, afhænger af at være opdateret med de seneste nyheder. Derfor kører radioen eller TV’et som regel på en kanal der gentager dagens store historie – igen og igen. Sjovt nok er dagens store historie sjældent positiv.

Jeg blev opmærksom på ovenstående omkring jul og valgte at 2016 skulle være anderledes. Det holdt omkring en måned og hurtigt var jeg tilbage i debatter om stort og småt.

Mere end politik og København

Én af de ting jeg dog har holdt fast i, er at se udover de politiske budskaber og hovedstadssnobberi. Derfor har jeg f.eks. valgt at køre ad landeveje på arbejde, fremfor hovedvejen, stadig med min Cafe Latté i hånden, men alligevel. Det kan virke åndsvagt når man har 30 km på job, men det er virkelig godt for mig.

På min vej til job har jeg de seneste måneder set naturen – markerne, søerne og skovene – ændrer sig i takt med forårets kommen. Når jeg kører her virker radikale imamer, skam over Danmark og frygten for at det skal gå ad helvedes til langt væk, og det er istedet erstattet af 22 svaner på en mark der strækker sine vinger og gør klar til at drage mod den nærliggende sø, hvor jeg ser dem når jeg kører hjem. Det er ren terapi.

dansk mark dansk mark dansk mark

Udvid din horisont

Det kan virke som et banalt budskab, og langt de fleste synes nok de har set det meste, men jeg vil virkelig opfordre dig til at tage en tur ud for voldene eller en tur indenfor.

Budskabet gælder nemlig for alle. Det er sundt at komme en tur til hovedstaden og se hvordan virkeligheden ser ud her, ligesom det er sundt for storbyens indbyggere at komme en tur udenfor.

Måske vil turen give dig forståelse for forskellen mellem patriotisme & racisme og naivitet & tolerance. Man kunne håbe.

Nu er det påske og jeg kan ikke komme i tanke om et bedre tidspunkt til at køre en tur ud og opleve det danske land. Det er faktisk ualmindeligt smukt!

 

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

New Yorker Italiensk på Tony’s!

Madklubben tonys

Noget af det jeg elsker allermest ved New York (som jeg virkelig elsker) er deres restauranter. Her møder du hele verdens køkkener alá New York. Uanset om du spiser kinesisk på Buddakan eller italiensk på Trattoria Trecolori er du ikke i tvivl om at New York gør noget ved gastronomien.

Når man ikke kan rejse til New York hele tiden er det rart at der findes danske restauranter der har taget nogle af koncepterne til sig. Det har Tony’s på Havnegade 47.

Tony’s er en del af Madklubbens restauranter og er en italiensk restaurant der har taget New York til sig. Jeg besøgte dem for første gang i går, sammen med min veninde Maria.

antipasti

Vi startede med et par cocktails til vores antipasti med forskellige italiensker godter. Lige bortset fra skinkeklodserne, der både lignede og smagte som det smilende pålæg, var det helt i top. Masser af smagsvarianter og konsistenser. Det er ret vigtigt.

risotto

Til hovedret fik vi Risotto med Trøfler, masser af Parmesan og stegte Kammuslinger.

Jeg elsker en god risotto og lægger en ære i at lave en god risotto selv. Derfor er det også altid spændende at smage på restauranters udgaver. Heldigvis var denne risotto lige i skabet. Så meget smag, perfekt konsistens og virkelig lækre kammuslinger der var stegt til UG kryds og slange.

Du kan læse mere om Tony’s her: madklubben.dk/tonys

balderdasg fogcutter

Efter middagen på Tony’s tog vi en tur forbi min yndlingscocktailbar i København – Balderdash. Som sædvanlig bestilte vi ikke fra kortet, men gav bartenderen nogle stikord han kunne arbejde ud fra. Det blev til denne lækre og friske “Fogcutter”. Mums!

Hvis du ikke har besøgt Balderdash endnu, er det altså bare om at komme afsted. Se mere her: Balderdash.dk

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Foodstagram!

Hvis du følger mig på instagram vil du sikkert synes at dette blogindlæg er dybt ligegyldigt. Det vil du eventuelt alligevel, men mine instagramfølgere er blevet spammet med billeder af mad og smoothies hele ugen.

Jeg har, som nævnt i seneste blogindlæg, sat fokus på min mad og krop. Jeg har købt Årstiderne’s slankekasse til 5 dage om ugen, jeg har erstattet frokost med grøntsagssmoothies og jeg har holdt mig fra slik og søde sager alle dage. Næsten. I går kulminerede ugen i et orgie af chips, ostepops og chokolade. Det må den gerne. Jeg har netop sat fokus på hverdagens kalorieindtag, så jeg kan have en kaloriefest uden dårlig samvittighed. Jeg skal hverken være size zero eller stille op til Mr. Fitness.

Ugens menu

Da jeg, sammen med min mand, søndag eftermiddag besluttede mig for at bestille Årstidernes måltidskasser, havde jeg ikke forventet at jeg ville være igang under et døgn efter. Jeg troede ihvertfald der ville gå en uge. Sådan gik det ikke, og allerede mandag morgen stod to kasser foran min hoveddør. Én med grønt og én med kød og fisk.

Ugens menu lå i kassen med grønt og den skulle jeg ikke kigge længe på før jeg var sikker på at beslutningen var den helt rigtige. De 5 retter var følgende:

  • Spicy kødboller med ris, sød chili og kål
  • Varmrøget kulmule med nye kartofler og salat
  • Kylling i rød karry med grønt
  • Oksestrimler i tomatragout
  • Chili sin Carne

aarstiderne

Cheat-day

At bestille måltidskasse til 5 ud af 7 dage passer os helt perfekt. At vi to dage om ugen kan spise ude med god samvittighed er altafgørende for at det kan fungere. I torsdags var én af de dage. Jeg var så heldig at blive inviteret på KöD med smukke Nikita Klæstrup, og her skulle ikke spares på noget.

KöD KBH

Hvis du aldrig har været på KöD, og ellers er glad for god mad, vin og, nå ja, kød, så har du snydt dig selv for en god aften. Det var mit andet besøg på den forholdsvis nye restaurant og jeg havde inden besøget høje forventninger – til mit forsvar er det deres egen skyld efter første besøg. Jeg plejer ellers at gøre hvad jeg kan for at bringe forventningerne ned for at undgå skuffelser, men både selskabet og restauranten gjorde det helt umuligt.

Koedcph

Vi startede aftenen med én af mine absolut yndlingscocktails dark’n’stormy, efterfulgt af forretten – krebsesalat og laksetartar. Hovedretten bestod af Rib-eye fra Uruguay på gulerodspuré med steak-fries og bearnaise med en lækker flaske Zinfandel. Tjeneren gav os den bonusinfo at vinen er produceret af Godfather-instruktøren Francis Ford Coppola og at flasken blev designet før vinen, som derefter blev produceret for at ramme udtrykket.

Efter hovedretten var jeg mæt og takkede derfor nej til dessert. Troede jeg! Første lektion når man er ude med Nikita er altså at man ikke siger nej til dessert. Nogensinde. Jeg endte derfor med en lækker(!) Gateau Marcel med havtorn og friske bær, akkompagnieret af en cocktail med passionsfrugt og kærlighed.

Web: koedkbh.dk

Lørdag = Champagne

Det er blevet tid til endnu en gang champagneaften med vores kommende naboer, og hvor vi tidligere har givet os i kast med 6 retters menuer, skaldyrsbuffeter og molekylær gastronomi, har vi denne gang valgt at lave gourmet hotdogs.

Menuen kommer til at bestå af en Italian Stallion med krydderpølse, tomat og basilikum og en Klassisk Ristet med cheddar og jalapeños – hertil skal vi drikke en flaske Cristal Louis Roederer 2006 og Coeur d’or Millésime 2006.

Rigtig god weekend <3

Ingen allierede!

 

Jeg er, for det meste, glad for at være et menneske der bekymrer sig, danner sig meninger og gerne tager en diskussion. Jeg ser det som et privilegie at være oplyst og have interesse for at øge min horisont. Men…

Vi ved allesammen at alt sagt før men ikke gælder og lige i dag er det også tilfældet i mit indlæg. I dag er nemlig sådan en dag hvor jeg er bekræftet i udsagnet om at individet er den mindste minoritet. I dag er en dag uden allierede.

Årsagen? Copenhagen Pride Parade.

pride
Farve, religion, seksuel orientering og politisk ståsted udhviskes til fordel for budskabet om frisind og frihed. (Credit: http://lpbfoto.dk)

Priden

Lad mig starte med at sige at jeg havde en helt fantastisk dag i lørdags. Ligesom hvert år, mødtes jeg med venner og bekendte for at fejre mangfoldighed og friheden til at leve som man selv vil. I år havde jeg sågar skrevet et indlæg i LGBT-magasinet Out&About om transkønnedes rettigheder (kan læses her). Min plan var, som de andre år, at gå med i priden. Ikke i vogn, men blot følge optoget og kysse og kramme venner, familie og kollegaer der havde taget plads på sidelinien. Det endte dog anderledes, og i løbet af få meter var jeg, min mand og vores skønne venner hoppet på Liberal Alliances vogn. Herfra dansede og sang vi os gennem optoget. Præcis ligeså festligt som sådan en dag skal være. Efter optoget mødtes vi med en masse andre og gik syngende rundt i gaderne. På paradedagen dømmer vi ikke, og det giver en nærmest euforisk følelse i kroppen at være med til. Så langt så godt.

Efterspillet

Igen i år fik jeg en tår over tørsten og gik tidligt død. Faktisk lå jeg allerede i min seng kl. 19:00, hvilket betød at jeg vågnede igen kl. 24:00 med slemme tømmermænd. Jeg tømte en liter vand og fandt min telefon frem for at se hvad mine venner havde skrevet på de sociale medier om dagens fest. Til min store overraskelse var det ikke hvad jeg blev mødt af. På min Facebook rasede debatten om LAU-formandens opdatering tidligt på dagen der lød:

Hvis jeg var homoseksuel og ville overbevise verdenen om, at det selvfølgelig er naturligt, normalt og helt almindeligt – så ville jeg næppe gøre det med en parade af homoseksuelle, der ter sig skabagtigt, flamboyant og helt igennem stereotypt bøsset.

Kort efter den opdatering skrev han følgende:

Dagens lektie: Hvis du mener, at homoseksualitet er så almindeligt og naturligt, at man ikke behøver at gøre det til et karneval – ja, så er du intollerant.

LAU-formanden havde naturligvis fået en række modsvar på sin opdatering, og uden at læse hvad andre skrev, var jeg hurtig på tasterne med en opdatering der lød:

LAU-formanden, Vanopslagh, mener at homoseksualitet er så almindeligt at det ikke behøver gøres til et karneval. Det er jo fint han synes det. At han med den udtalelse gør sig unødigt skyldig i at være en kæmpe hat, det er ikke så fint.

Og så var jeg pludselig en del af debatten.

Jeg vil gerne skynde mig at undskylde overfor LAU-formanden. Ikke for at være uenig, men fordi min opdatering var intetsigende og dum. Alex, hvis du læser det her: UNDSKYLD.

Jeg mener selvfølgelig stadig at formanden er på dybt vand her, og jeg bryder mig bestemt ikke om at man på nogen måde indikerer at man, for at blive accepteret, skal opføre sig på en bestemt måde. Det er i min verden både intolerant og u-liberalt. I mit liberale hjerte skal man accepteres for den man er, så længe man ikke skader andre. Vi må erkende at majoriteten af minoriteten holder af en farverig fest – og for det, skal de accepteres. Sådan skulle min kommentar ha’ været, og den skulle nok være gået direkte til Alex, i stedet for på min egen side.

Når det så er sagt, så skal vi altså også huske på at der i paraden gemmer sig nogle ekstremt vigtige budskaber. De er ganske rigtigt pakket ind i højt humør, glimmer, musik og alverdens originaler, men det vil jeg da til enhver tid foretrække fremfor en demonstration med sure kampråb, flyvende brosten og hærværk mod offentlig ejendom.

Formanden trak sin opdatering tilbage og skrev at han tydeligvis var blevet misforstået. Det tror jeg til dels, men jeg tror også at hans opdatering var en klar indikation på et manglende kendskab til priden og dens eksistensberettigelse.

Lad mig til sidst tilføje at mange(!) af mine politiske venner udtrykte enighed med LAU-formanden. For mange! Sjovt nok ingen af dem der selv har deltaget og med egne øjne set at priden er meget andet end glimmer. Jeg troede faktisk at mit netværk var klogere end at tro på BT.dk’s billedserier, men åbenbart ikke. Hvorfor skal vi dog skabe os sådan hvis vi vil accepteres som normale?

Ved i hvad venner? Det vil vi måske heller ikke. Vi vil accepteres præcis som de originaler vi er. Det var mit budskab i valgkampen, hvor i stod på ræd og række for at klappe af min åbenhjertighed omkring mine udfordringer som homoseksuel i provinsen, og det er mit budskab nu. Jeg skal leve med at være en minoritet resten af mit liv. Det er ikke synd for mig, men hvad helvede går der af jer over at jeg tager ligesindede i hånden én gang om året og inviterer ALLE med til fest? For det er jo det vi gør. Vi åbner armene og viser jer at vi er ligeså forskellige som alle andre, og for rigtig mange er det enormt lettende at kunne gå med oprejst pande gennem byen. Det er der alt for mange der ikke gør til dagligt. Giv dem nu bare den ene dag.

Priden er kerne-liberal og handler om at hylde retten til at leve som du vil, så længe du ikke generer andre.

Behøver jeg tilføje at selvmordsraten hos homoseksuelle er syv(!) gange højere hos LGBT’ere end hos alle jer andre?

Dagene efter

Som om det ikke var nok at jeg skal kæmpe denne kamp med mennesker der kalder sig selv frisindede, så bliver jeg i dag gjort opmærksom på at en venstrefløjsgruppe har delt løbesedler ud på rådhuspladsen med budskabet om at ‘buhe’ Carl Christian Ebbesen fra DF ud af scenen. “Ingen racister i vores pride” – lød budskabet. Hvad helvede er meningen? Hvad er det for en måde at opføre sig på? Jeres fløjter og buh-råb kan i holde til jeres egne konferencer, det skal jeg ikke blande mig i, men priden er for alle og det er ikke stedet at drive fløjkrig. Ironisk udtryk taget min egen fløjkrig i partiet i betragtning.

Jeg vil i den forbindelse sende en online-lussing til jer der rystede på hovedet af vores Liberal Alliance vogn. Hvad bilder i jer egentlig ind? Liberal Alliance’s politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll er manden bag flere love der har øget LGBT’eres rettigheder, og jeg har personligt haft fat i vores ligestillingsordfører, Laura Lindahl, der er klar til at hjælpe i kampen for informeret samtykke til transkønnede. Gode mennesker der, uagtet ideologi, fortjener ros for deres vilje på LGBT-området.

Tro mig, jeg har det også stramt med Enhedslisten’s gruppe, men jeg båder smiler, hilser og glæder mig over at vi er sammen på de her spørgsmål. Landets økonomiske politik hører ikke til her.

Ingen allierede

Hvis det er lykkedes dig at komme igennem hele mit indlæg, så er du nok en af de få. Det var også noget af en smørre, men jeg har simpelthen været så frustreret de seneste dage og nu skulle det ud.

Jeg er ret alene i dag. Jeg er en frisindet blå homoseksuel der både advokerer for LGBT-miljøet og dets umiddelbare modstandere.