Online Shopping tager nye højder

Hey venner,

Nu deler jeg altså lige endnu en helt vildt fed reklame-kampagne.

Den faste læser har bemærket at jeg jævnligt deler mine yndlingskampagner fra diverse firmaer. Det gør jeg fordi jeg selv arbejder med marketing og generelt bare har en svaghed for god markedsføring.

Jeg elsker når virksomheder formår at underholde mens de sælger deres budskab. Jeg elsker når man kan se deres kampagner er gennemtænkte og at virksomhederne har respekt for forbrugerne.

Denne gang er det kommet til Volkswagens nyeste kampagne.

En bil med posten?

VW pakkeboks

Nu er jeg selv en ivrig online-shopper og har haft stor glæde af Post Danmarks pakkebokse, men VW tager bare hele konceptet til nye højder. Du kan nemlig bestille den nye VW UP på nettet og hvad gør man egentlig når man skal modtage den pakke? Og hvordan reagerer folk omkring dig når pakkeboksen indeholder en ny bil? Det har VW kigget nærmere på med skjult kamera. Og det er virkelig skægt.

VW UP pakkeboks

Måske har du allerede set kampagnefilmen, men ellers kan du se den her:

Reklamen er sponsoreret af VW.

Jeg har set den fem gange og synes stadig den er ualmindelig morsom.

Ros til VW’s PR-team for en original og super gennemført kampagne.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Bland dig!

’”Hele 38 % af de unge, der søger hjælp i TUBA, fortæller deres historie her for allerførste gang. Mange af dem ville ønske, at der var nogen – bare én, der havde spurgt mere til dem i barndommen.”
– Henrik Appel, Landsleder i TUBA

I denne uge har TUBA skudt gang i kampagnen #Blanddig, der skal sætte fokus på tabuiseringen omkring børn i misbrugsfamilier. Særligt spørgsmålet om at blande sig er ømtåleligt og det går desværre ud over børnene. Som ovenstående citat siger, så er det faktisk én af de ting der ville have betydet mest for børnene.

Bland dig thomas helmig peter ag

Hvem er TUBA?

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hjælpen er gratis, og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt og er her for at hjælpe dig.

TUBA har afdelinger landet over, hvor vi blandt andet tilbyder individuel terapi og gruppeterapi samt mange aftenarrangementer med undervisning eller socialt indhold.

Hvad kan du gøre?

Det er egentlig meget simpelt. To ting:

1: Bland dig!
Du behøver ikke vade ind i privatsfæren og kræve det ene og det andet i en anden familie, men spørg ungerne hvordan de har det. Det er i virkeligheden ikke så anderledes end i samværet med voksne mennesker. Vi kan ikke lide at belemre andre med vores problemer, men nogle gange kan det være nok at komme ud med sin historie, derfor er det vigtigt at blive spurgt.

2: Spred budskabet!
Skriv #Blanddig på din hånd og smid det på Facebook eller Instagram.

Jeg er selv med, og håber at se mange flere resten af ugen.

#blanddig

 

Jeg kendte hverken til organisationen eller kampagnen før jeg så Laura Lindahl postede et billede på Instagram. Sammen kan vi sprede budskabet.

laura lindahl bland dig

Følg mig på Instagram & Facebook – Læs mere om TUBA & kampagnen her.

//Søren

 

En sucker for gode kampagner!

Som grafiker er man nok mere opmærksom på reklamer, kampagner og medier generelt, end alle andre er. Hvordan produkter er præsenteret, valg af skrifttyper, farver og lyd er vildt interessant. Når man i forvejen har en svaghed for shopping, er man et nemt mål for alverdens kampagner.

Et godt eksempel på et kort klip der virkede på mig, er det her for Samsung Galaxy S6 Edge. Telefonen i sig selv er jo mega fed, men det er en bedrift at præsentere noget så elegant og samtidig så kraftfuldt. Jeg blev med det samme forelsket, og faktisk købte jeg selv telefonen dagen efter jeg havde set reklamen. Så nem er jeg, når jeg bliver ramt.

Men helt ærligt, det er sgu da lækkert præsenteret. Champagne, lounge, klassisk, metal, regnbuer – altsammen samlet i ét klip på 30 sekunder. Tryk play og jeg lover dig at du får ligeså meget lyst til at købe ny telefon som jeg gjorde.

sponsoreret

Jeg er sindssygt glad for telefonen, og den lever op til alle forventninger. Der er lige lidt problemer med kameraet, men kender ingen andre med samme problem, så der har jeg sgu nok bare været uheldig. Den ryger en tur ind forbi Telia, og så bliver det klaret.

//Søren

Husk bog-bind!

Du har hørt det før. Mange gange:

“Don’t judge a book by it’s cover”

Og helt ærligt; er vi ikke enige om at selvom vi godt ved det er rigtigt, så gør vi det alligevel? Nej? Er det kun mig? Nå, men det gør jeg altså.

Som jeg har skrevet i flere indlæg, så er det altså en ganske naturlig mekanisme at “dømme” efter udseende/optræden og jeg gider ikke høre noget brok. Langt de fleste elementer vi bliver dømt på har vi selv valgt og kan derfor også laves om.

Debatten om udseende kører fra tid til anden og der er delte meninger om hvorvidt bevidste valg omkring kropsudsmykning, tøj og hår skal have effekt på retten til f.eks. offentlig forsørgelse. En debat, der ligesom alle andre debatter, ikke kan tages uden at alle hopper i hvert deres hjørne og kaster det ene ekstreme argument efter det andet op i luften. Jeg synes det er ærgerligt. Debatten er nemlig ekstremt vigtig i et samfund som vores, hvor vi betaler for hinandens liv og valg. Det er vigtigt at vi udfordrer det personlige ansvar.

Under det netop overståede valg blev jeg mere kendt som “ham der dukken” end mine budskaber. Sådan er det jo, og det anerkender jeg. Jeg ved jo godt hvordan det ser ud på et sort hvid billede, når man har en hud som min, men jeg traf valget at være groomet til den store guldmedalje. Det gav mig den mængde opmærksomhed jeg havde håbet. Nu ved flere end nogensinde før hvordan jeg ser ud, og det er ikke nødvendigvis en skidt ting.

Men lad os være ærlige. Jeg kunne have valgt en helt anden stil. Sådan er det at være mig. Se bare det billede jeg fik taget et par måneder før mine kampagnefotos:

søren_juliussen

 

Hvad siger du? Valgte jeg rigtigt?

Jo, labels er også for mennesker…

Coca Cola rammer forbi målet…

coke-labels-are-for-cans-not-people

Coca Cola har, i forbindelse med ramadan, kørt en kampagne med sloganet “Labels are for cans, not for people”, som oprindeligt er et citat af skuespilleren Anthony Rapp. Det har de gjort i et forsøg på at underbygge at vi skal acceptere og forsøge at forstå hinanden. Det er jo et meget fint budskab, men…

Er det virkelig korrekt at “labels” ikke er for mennesker? Er det virkelig korrekt at vi kun kan mødes, acceptere og forstå hinanden uden titel, betegnelse eller anden form for mærkat? Jeg er ikke sikker.

Nogle vil måske mene at jeg slet ikke har forstået pointen. At jeg ikke vil den positive udvikling. Men de tager fejl. Grueligt! Jeg vil, om nogen, den positive udvikling, men jeg vil ikke gøre det ved at fjerne de mærkater der kan tildeles os som individder. Faktisk synes jeg det er langt større at forstå og acceptere et andet menneske med alle de mærkater vi måtte sætte på dem.

Omfavn dine mærkater…

Jeg er Homoseksuel, Liberal, Dyreelsker, Københavner, Kreativ, Ryger, Dansker og Kulturkristen. Det er mærkater der kan sættes på mig, hvis ikke mange flere, og jeg synes det er helt i orden at andre gør det. Faktisk kan jeg godt li’ at høre hvilke mærkater folk syer i nakken på mig. Det giver mig mulighed for at lære, vokse og udvikle mig. Jeg kan også godt li’ tanken om at blive valgt til på trods for, eller på grund af, mine mærkater.

Det er, i min verden, en misforståelse at vi ikke må tildele andre mennesker mærkater. Både fordi det ligger i vores natur at danne os et billede af individet foran os, og fordi langt de fleste mennesker bruger selvsamme mærkater til at opnå deres ønsker.

Vi ser det både i homomiljøet, i indvandrermiljøer og sågar på arbejdspladsen. Ingen vil anses for at være anderledes, lige indtil det giver dem en fordel. Det er både hyklerisk og usmageligt.

Hvad hvis vi bare talte sammen.. Ærligt?

Jeg talte, under valgkampen, med en ung homoseksuel mand der studerede noget med mennesker og accept. En rigtig humanist, hvis mål var at uddanne arbejdspladser til at rumme minoriteter. Ønsket havde han fordi han selv havde været pædagogmedhjælper i en børnehave, hvor han fandt at dagligdagen og omgangen med børnene var meget heterostereotyp. Han følte ikke der var plads til ham som feminin mand og homoseksuel. Han mente problemet handlede om kollegaerne og ledelsens manglende viden omkring seksualitet, og han ville nu uddannes til at kunne lære dem, og alle andre, det. Jeg spurgte ham om han selv havde fortalt at han var homoseksuel på den pågældende arbejdsplads eller havde udfordret deres heteronormative hverdag? Om han havde gjort opmærksom på en lille pige eller dreng i institutionen som de nok skulle være opmærksom på ikke interesserede sig for det samme som de andre? Svaret var nej. Han havde intet gjort. Men hvordan skulle kollegaerne så vide at de ikke formåede at omfavne ham? Hvordan skulle de vide at han følte sig marginaliseret? Kan man forvente at andre altid ved hvad du har brug for, hvis du ikke selv siger noget? Det synes jeg ikke man kan.

Jeg synes vi har brug for et holdningsskift, både i Danmark og resten af verden. Vi har fået én mund og to ører – nogen vil påstå at det er fordi vi skal lytte mere end vi taler. Men hvem skal vi lytte til, når ingen taler? Når enhver debat om minoriteter eller behandling af disse bliver tysset på, og når vi hylder en kampagne der siger at vi ikke må sætte mærkater på andre eller os selv?

Gør noget ved det…

Sf’eren Özlem Cekic har i en længere periode kørt en kampagne hun kalder “Brobygger”. En kampagne der handler om netop at lære hinandens “labels” at kende, så man på den måde forstår og accepterer. Jeg er uenig med Özlem om mange ting, men det arbejde hun gør her fortjener hyldest.

oszlem cekic

Özlem gør nemlig noget som meget få andre gør. Stiller sig frem med alle sine mærkater og giver folk mulighed for at lytte og forstå. En øvelse vi alle skal blive bedre til – at gøre noget ved det.

Så kære læser, vil du ikke gøre mig den tjeneste, at kigge dig selv i spejlet og spørge om der er mærkater på din ryg, som folk ikke ved nok om?

Preconception

Jeg tror ikke på at målet er at udslette enhver form for forskellighed og uenighed, men derimod at acceptere hinanden med de mærker vi nu engang har.

//Søren