Geranium – mere end bare mad!

I onsdags havde jeg den store fornøjelse at være med Nikita Klæstrup på den 2-stjernede Michelinrestaurant Geranium i hjertet af Østerbro. Restauranten ligger på 8. etage i hjørnet af Parken. Umiddelbart et utraditionelt sted af placere en restaurant, på et stadion, men udsigten fik hurtig enhver tanke om fodbold og fadøl til at forsvinde hurtigere end du kan sige FCK.

Fra det øjeblik du træder ud af elevatoren ved “receptionen” kan du mærke at stedet ikke er som alle andre. Den overdådige “vinkælder” ved siden af den minimalistiske reception giver dig med det samme et blik ind i Geraniums filosofi – Let, dynamisk og berigende.

geranium

Vi havde den store fornøjelse at opleve menuen: “Efterårets univers”. Og ja, jeg skriver opleve. Geranium er nemlig mere end bare mad. Det er virkelig en oplevelse.

Vi startede vores aften med et glas champagne. Nikita skulle selvfølgelig have den lyserøde, mens jeg valgte en klassisk champagne med 100% Chardonnay. Eftersom mindre end 5% af champagner er lavet af 100% Chardonnay, ville det næsten være synd ikke at smage den.

champagne

Menuen var inddelt i 4 kategorier: Appetitvækkere, De salte retter, De søde retter og Sødt.

Appetitvækkere:

jordskok blade

Jordskok blade, Rugeddike og Valnøddeolie.

IMG_20150920_151431

Der er noget befriende over at spise med andre bloggere. At tage billeder af sin mad er en selvfølge og man får ingen kommentarer. Sådan er det bare.

tomatvand tomatvand

Tomat Vand, Aromatiske Blomster og Skinke Fedt.

Én af de retter der smager langt bedre end det lyder.

østers

Østers, Rygeost og Syltet Agurk.

Èn af Nikita’s favoritter. Jeg har aldrig været meget til Østers, men jeg indrømmer det smagte fantastisk.

knivmusling geranium køkken

Den sidste appetitvækker: “Knivmusling”.

Retten blev serveret i køkkenet, hvor vi blev budt velkommen af hele holdet af kokke. Retten blev serveret og præsenteret af kokken der stod bag den. Dette var nok min favorit indenfor smagsoplevelserne – det smagte ganske enkelt helt fantastisk. Efter besøget i køkkenet, som vi var meget imponerede over at de kunne holde så rent, sagde alle kokke tak for besøget, og vi blev fulgt tilbage til vores pladser.

De salte retter:

Kongekrabbe Kongekrabbe

Kongekrabbe, Silkeblød Mælk, Tagetes og Gæret Gulerodsaft.

Kongekrabben lever i Norge, i områder hvor stort set intet andet lever, simpelthen fordi kongekrabberne spiser alt omkring sig. En kongekrabbe kan veje op til 10 kg og have en diameter på 2 meter med udstrakte ben. Benet på billedet er blot yderste led på ét af de lange ben.

makrel

Let Saltet Makrel i Brændte Blade, Stikkelsbær & Peberrodssaft.

Som Nikita sagde: “Åh Søren, livet som studerende. Endnu en aften med makrel”.

brød

Små Brød på Gamle Kornsorter & Glutenfri Brød med Kerner.

kål

Farver af Kål med Tørret Löjrom, Timian & Kaviar.

Kammusling

Kammusling i Tang Aroma & Sauce på Syrlige Ribs.

Jeg ELSKER kammusling, og jeg elsker når den er så stegt på ydersiden som her. Særligt når kernen stadig en blød og lækker. Kraftfuld i smagen og blød på tungen. Mums!

æggeblomme

Æggeblomme i Røget Spæk, Rødbede & Essens på Solbærblade.

Fonden/essensen blev sat på bordet før vores ret, den var dampende varm og aromaerne spredte sig hurtigt. Vores smagsløg blev ført hen imod næste ret.

okse på ben

“Okse på Ben” – Grillet Okse, Hvidløgsblomster, Selleri & Sar.

Denne ret var afslutningen på de salte retter. Og hvilken afslutning. Lækkert lækkert lækkert!

De Søde Retter:

bær fåre yoghurt

Brombær i Hybenrose Thé, Aromatiske Frø & Sne af Frossen Fåre Yoghurt.

skoven

“Skoven” – Skovsyre & Skovmærke.

lakrids

“This is the end” – Dødningehoved af Lakrids.

Sødt med Kaffe, The & Rom

the

Te er selvfølgelig meget mere end tørrede blade og kogende vand på Geranium. Her bliver du præsenteret for en potte med bl.a. mynte og citronmelise, og sammensætter selv den smag du bedst kan lide.

sødt

Tyttebær Busk med Rødbede.
Karamel med Brunede Lød & Mirabelle.
Lille Kage med Græskarkerne Olie.

Derudover var der en lille rede af gran med æg. Hvad de var lavet af ved jeg ikke, men de smagte voldsomt lækkert.

rom

 

Efter middagen:

Da vi var kommet igennem de 18 retter med tilhørende vinmenu var humøret højt. Vi var glade, mætte og småfulde… og vi var de sidste tilbage på restauranten. Jeg kan ikke forestille mig et bedre tidspunkt at danse, så jeg spurgte Nikita om hun ikke ville danse med mig.

dans på geranium

Denne aften var nærmest magisk. Som en rejse til gastronomiens Narnia. Da vi forlod den tomme restaurant var det som at træde ud af garderobeskabet, tilbage til Østerbro og Parken som vi kender det. Det havde regnet, men det gjorde ikke noget.  Som Bogart og Bergmann altid vil have Paris, vil vi altid have Geranium! <3

geranium

“Hvad tuder du for?”

Den tanke kunne sagtens have ramt flere på Børsen torsdag aften. Her var der nemlig fest hos Liberal Alliance, og jeg var selvfølgelig med.

Jeg vil gerne tilstå én ting: jeg tudede!

Og ved i hvad? Det er faktisk ikke særligt chokerende. For det er det vi gør i min familie når vi bliver rørt. Vi tuder, vi krammer og vi danser. Så det gjorde jeg selvfølgelig også på Børsen.

Det er mig. Uden omsvøb. Rørt, kærlig og glad. Det vil jeg da ikke lægge skjul på. For fanden mand – det var det jeg gik til valg på.

Men hvorfor overhovedet være rørt sådan en aften? Det er jo bare politik!

Tjae, det er det helt sikkert for nogen. Men ikke for mig. Når jeg gør noget, er det ikke bare fordi jeg ser en gevinst ved udgangen, men i langt højere grad fordi jeg synes jeg har noget at byde på. Det er også derfor jeg trækker mig igen når jeg føler det modsatte. Så nej, det er ikke bare politik. Det er venskaber, det er gensidig respekt, det er sammenhold og det er personligt. Igen, det ved jeg godt det ikke er for alle – men det er det for mig.

Jeg vil slutte dette indlæg med et tak. Tak til mine medkandidater fra hele landet, tak til vores presschef Katrine Hertz Mortensen og resten af sekretariatet, tak til Simon Emil Ammitzbøll for at være den sejeste spidskandidat i verden, tak til Laura Lindahl for at være så pisse hamrende awesome, tak til de mennesker der har hjulpet mig med flyers, plakater og debatter – Nicky, Camilla, Maj, Torben, Neal, Andreas, Jonas, Karsten, Susanne, Emma, Vibeke, Maria, Kim og Peter, tak til min mand der har knoklet for mig, holdt mig ud og støttet mig, tak til alle jer der har sendt mig beskeder med støtte og positive erklæringer, tak til Lasse og Nathali for at være den bedste opbakning og tak til alle danskere der stemte for et Danmark med frihed, ansvar og muligheder.

Nu vil jeg nyde min genvundne frihed og bruge tiden på at finde ud af hvor mine kræfter kan bruges bedst. Jeg VIL gøre en forskel. Sådan er det bare. Så hvis du har gode idéer til hvor de kunne bruge sådan en som mig, så er du mere end velkommen til at sende mig en besked.

De bedste hilsner

Søren

Søren juliussen Laura Lindahl Søren Juliussen Thyra Frank Søren Juliussen Peter Søren Juliussen Camilla SjøholmLiberal Alliance Børsen  Søren Juliussen Nathali Leth

Hundeloven SKAL afskaffes!

Lise rovsing søren juliussen

Af Dyrlæge Lise Rovsing, Søren Juliussen (LA) & Merete Scheelsbeck (K) 

I disse valgkampstider er velfærd for vores elskede hunde desværre ikke et emne, der præger dagsordenen. Der er ca. 550.000 hunde i Danmark, hvoraf 1/3 er racehunde med stambog. Alle os, der har hund eller bare elsker dyr, vil gerne være med til at skabe det bedste liv for vores kæledyr.

Hundeloven har haft den ene fordel at hele “familien Danmark” er blevet tvunget til at tage ansvar for deres egen hunds adfærd.

Hundeloven forbyder 13 forskellige hunderacer.  Er du ejer af en af de forbudte racer, som er født før 2011, skal hunden ikke aflives. Den skal dog næsten altid være i snor og bære mundkurv. Loven indeholder også regler om “skambidning”, således det er lettere at reprimendere de hunde, der angriber andre hunde.

Det er ikke længere acceptabelt, at en hund angriber andre hunde “ud af det blå”. Sandheden er dog, det er meget sjældent tilfældet at en hund “bare” angriber en artsfælle.

Som optakt til et “angreb”, vil hunden almindeligvis have udsendt en række signaler til omverdenen om, hunden føler sig presset.

Hundens signaler overses af mennesket, og hunden har ingen anden udvej end at bide fra sig – hvorefter den beskyldes for “bare at gå i flæsket på den anden hund”.

En sådan episode kan opstå uanset hvilken hunderace, der er tale om.

Hvis vi mennesker lærte at lære hundens sprog og “læse” vores dyr, ville langt de fleste problemer kunne undgås.

Uanset hvilken hund, man får, er det vigtigt at gøre sig klart, hvad hundens oprindelige funktion og drivkraft er.

Man kan nemlig dæmpe en hunds naturlige instinkter i nogen grad, men man kan IKKE fjerne dem.

Nogle hunderacer fungerer bedre alene end sammen med andre hunde. Nogle hunde er mere egnet til at være sammen med familien. Nogle hunde vil helst bare løbe og jage i en skov. Man skal derfor ikke anskaffe sig en vaks jagthund og forvente, den vil ligge på skødet og sove hver aften.

Nogle hunde viser sig bare ikke at være så sociale med sine artsfæller, som man håber. I de tilfælde er det alt afgørende, man læser sin hund og IKKE forsøger at presse hunden ud i situationer, den ikke ønsker, fordi du gerne vil have det.

Det er OK ikke at hilse på alle hunde, og det er også OK at sige til andre, de ikke skal slippe deres hund løs hen imod din hund, hvis du ved, den ikke vil bryde sig om det.

Gensidig respekt mennesker og hunde i mellem og forståelse af hundens sprog, er nøglen til et godt hundeliv.

Hvis vi ALLE lærer dette, har vi ikke brug for en lovgivning.

En lovgivning, der idag bare forbyder, men ikke tager hånd om det egentlige problem: Vores menneskers manglende evne til at forstå hundesprog.

Istedet for at lovgive og forbyde, så lad os opfordre alle til at lære “hundsk” – uanset hvilken slags hund, man har eller ønsker at anskaffe sig!

Erfaringer fra valgkampen

Puuuuhaaa …. Vi er 14 dage inde i valgkampen, og jeg må nok erkende at jeg mere end én gang har overvejet om det her politik er besværet værd. Ja, du læste rigtigt – der sidder faktisk en kandidat og skriver det som andre tænker. For en valgkamp er virkelig hård…. og der er stadig 8 dage igen(!)…

Når jeg snakker med folk i organisationen, på gaden eller til sammenkomster og jeg siger ovenstående, så spørger de mig tit om de samme ting. Derfor har jeg samlet spørgsmål og svar her:

Hvad er det hårdeste?

Det hårdeste ved en valgkamp er uden tvivl at man skal være på. Hele tiden! Du skal altid være klar til at svare på de spørgsmål der berører det menneske der står foran dig, og du skal have paratviden om alt fra miljø, dagpenge og beskæftigelse til skattepolitik, omsorgssektoren og kriminalitet. De fleste har forståelse for at man ikke kan svare detaljeret på alt, men INGEN har forståelse for at der er områder man ikke har sat sig ind i.

Hvad er sjovest?

Der er ingen tvivl om at det er ekstremt sjovt at være på gaden og møde en masse mennesker der glædeligt deler ud af deres historier, og når man træder ind i politik er det jo netop fordi man har en interesse i at gøre tingene bedre. Derfor har man også en helt naturlig interesse i at lære om de mennesker der findes i samfundet.

Hvad er du mest overrasket over?

Jeg må nok erkende at jeg er noget chokeret over venstrefløjens opførsel. Jeg er ked af det, men både jeg og andre i mit kampagnehold har været udsat for voldsomme verbale angreb og sågar et fysisk angreb. Det er ligesom om at jo længere man bevæger sig ud på venstrefløjen, jo mere aggressiv tilgang til politisk uenighed finder man. Det der med et mangfoldigt menneskesyn har sin begrænsninger.

Kan du ikke bare trække dig, hvis det er så hårdt?

Tjo, det kunne jeg såmænd godt. Men det har jeg absolut ikke lyst til. Der er jo en grund til at jeg trådte ind i det her til at starte med. Jeg tror virkelig på at vi har brug for en hovedrengøring i Staten Danmark. Jeg tror virkelig på at vi kan gøre tingene meget smartere. Jeg VED at der er kerneområder i velfærden der bliver kvalt af bureakrati, kontrol og mistillid.

Og så lige én ting:

I kan kalde mig usympatisk, et kapitalist svin, en arrogant homo og hvad i ellers kan finde på, men man skal kende mig meget dårligt hvis man et øjeblik tror at man kan finde et udtryk der er værre end hvad jeg har overlevet før.
Lidt billeder fra de seneste 14 dage:

Søren Juliussen Natholdet Søren Juliussen Johanne schmidt-nielsen Plakat Plakat Plakat amagerbladet anne hansen søren juliussen århus pride snapchat plakater ørestad søren juliussen natholdet hærværk frivillige søren juliussen

Older posts