• Søren Juliussen
  • Styrk Nu
  • AmazingCars
  • Tim Schou
  • ···

Noget godt lige om hjørnet….

Hey guys,

Jeg bliver simpelthen nød til at komme ud med lidt tanker på denne grå tirsdag. Det er hverken politisk eller samfundsrelateret, ja nogle vil måske mene det er ligegyldigt, men det er det ikke for mig og det er jo min blog. Så deeeeet.

Jeg er nemlig sådan et mærkeligt sted i mit liv. Et sted som ikke rigtig kan beskrives. Der er en enorm spænding omkring alt hvad jeg gør og bevæger mig i. På den ene side er det røvsygt, mens det på den anden side føles som om der blot er stilhed før stormen. Som om det hele kan vælte i morgen eller eksploderer i et fyrværkeri uden lige.

Jeg nærmer mig stille og roligt de 30 og som så mange andre i samme alder begynder panikken at sprede sig. Er jeg hvor jeg skal være? Har jeg nu fået det hele med? Og hvad med fremtiden?

Det hele bliver nok ikke bedre af at jeg lige nu bor i en lejelejlighed indtil min nye lejlighed står færdig og dét at være selvstændig er ekstremt usikkert. Man arbejder hele tiden, også når man ikke gør.

reaction-to-the-universe

De lykkeliges klub

På ferien til Mauritius for et par uger siden læste jeg Hella Joofs nyeste bog Papmachéreglen. En bog med en række regler fra livets lovsamling; erfaret, nedskrevet og navngivet af Hella Joof. Hella lægger tryk på det faktum at hun ikke har opfundet reglerne, hun formidler dem bare. Bogen gjorde et ret stort indtryk. Ikke så meget fordi hendes skrivestil er fantastisk morsom og fordi reglerne er genialt gengivet, men fordi hun i bogen bliver langt mere personlig end jeg havde forventet. Hun skriver blandt andet om at stå som fraskilt i slutningen af 20’erne med et barn på armen og hele processen med at finde sig selv efter den periode. Det er virkelig fint.

Hella skriver bl.a. om følelsen af at alle havde et medlemskab i de lykkeliges klub. Altså, alle andre end hende selv. Hun stod jo der, fraskilt og alene. Den følelse kender jeg virkelig godt. Årsagen i mit liv er bare lidt en anden. Heldigvis fortæller hun også at den tanke er helt absurd og at hun ville ønske at nogen havde fortalt hende det tidligere.

Selvfølgelig er der ikke en klub vi ikke må være medlem af. Nogle gange giver livet altså bare lidt udfordringer, og dem må vi så bearbejde det bedste vi kan. Heldigvis har en masse kloge mennesker jo givet os en række værktøjer til at komme videre og det er op til os selv at bruge dem.

papmachereglen

Har jeg peaket?

Min situation er en lidt anden end Hella’s. Jeg er 28 år, gift, selvstændig og på vej mod en splinterny lejlighed med et fint budget til at indrette præcis som jeg vil. Jeg burde faktisk ikke klage, og jeg ved at nogle vil læse dette og rynke på næsen. Men det skal i lade være med, for det beviser faktisk bare at alle kan ramme muren. Det kan de næserynkende læsere jo så sidde og glæde sig over.

Mit problem er frygten for at mit liv har toppet. Helt seriøst venner, jeg har virkelig haft nogle helt fantastiske oplevelser. Dem er jeg sindssygt glad for, men jeg er ikke engang blevet 30 og hvad nu hvis det bare går ned ad bakke herfra? Jeg mener, min hårgrænse har allerede rykket sig en centimeter, så der er ikke meget håb for fremtidens frisurer. Er det et tegn? Er det universet der fortæller mig at det er ved at være slut?

Jeg gik vitterligt fra at stå som 15-årig seksualist og fortæller andre unge om seksualitet og diversitet i ungdomsskolernes “Ung-til-ung”-program til at sidde til debatter med toppolitikere om hele landets fremtid.

Jeg brugte 12 år af mit liv på scenen, hvor jeg sang, dansede og spillede skuespil. Jeg har haft hovedrollen i flere forestillinger og jeg endte engang med at stå og indspille en sang i et studie i et forsøg på at blive den nye stjerne. Al det på trods af at jeg ikke engang synger voldsomt godt. Der var bare nogen der mente at jeg havde noget.

Jeg er gået fra at holde de bedste fester til at sidde lørdag aften og hygge mig med American Horror Story og risengrød uden lysten til at gå ud.

Jeg er gået fra at stå overvældet med tårer i øjnene på Times Square til ikke at trække en mine når jeg kigger på et vandfald på den anden side af kloden. Det er forkælet, men ikke desto mindre sørgeligt.

Jeg er gået fra at kunne samtlige replikker fra “Den eneste ene” og alle dansene fra “Grease” til at sidde og debattere samfundsudvikling og den politiske dagsorden med mennesker som dybest set er røv ligeglade.

Måske er jeg bare ved at blive voksen. Måske er det bare sådan det går. Måske er jeg det perfekte eksempel på en ung livlig mand der vokser op og bliver et ansvarligt menneske…. Hmmm… Et ansvarligt menneske? Hvad betyder det overhovedet? Det kan jeg slet ikke overskue. Den må jeg lige tænke over.

hate-being-adult

Det går over…

Det er sjovt med sådan noget føleri. Inderst inde ved jeg godt at det her går over så snart jeg falder til ro i min arbejdssituation og jeg står med nøglerne til mit nye hjem. Jeg ved godt at jeg ikke er blevet kedelig og jeg ved godt at jeg selv sidder med magten over mit eget liv. Jeg ved også godt at alle mine oplevelser i livet har formet mig og stadig er en del af mig. Og at jeg stadig kan dansetrinene til Grease!

Det føles til gengæld virkelig rart at have nedskrevet mine tanker. Ja faktisk så rart at jeg lige nu sidder og overvejer om jeg overhovedet skal udgive indlægget. Jeg tror jeg gemmer det som kladde, så må vi se om det skal ud senere. Måske andre kunne få glæde af at rulle rundt i sølet sammen med mig for en stund.

Nu vil jeg vende tilbage til arbejdet. Hvis jeg skal have råd til det spisebord jeg så i går, så nytter det ikke noget at sidde her og leger psykolog for mig selv.

Update:

Der er gået nogle timer og jeg har valgt at udgive indlægget. Jeg håber der sidder et par stykker og nikker genkendende og som også kommet frem til at det hele nok skal blive rigtig godt.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Stress? Det er der ikke tid til!

Der sker så meget spændende i mit liv lige nu. Jeg har startet firma, samarbejder med nogle awesome mennesker, min lejlighed er snart færdigbygget og jeg tager snart til bryllup på Mauritius.

Det er faktisk svært at brokke sig, men alligevel er der noget der er skævt. Jeg nyder det ikke så meget som jeg burde, og den erkendelse er vigtig!

detox_pressure

Mens jeg farer rundt til møder, laver oplæg til kampagner, tager billeder og designer det ene grafiske materiale efter det andet, glemmer jeg at stoppe op og sætte pris på hvor priviligeret jeg egentlig er. Det har selvfølgelig den fordel at jeg heller ikke opdager når jeg er stresset. Hver gang jeg stopper op mærker jeg nemlig præcis det. Det betyder ikke at jeg er klar til en sygemelding og jeg kan faktisk godt lide følelsen, bare den ikke tager overhånd.

Jeg mærker lige efter engang!

Efteråret har sneget sig ind på os og det fik mig til at tænke på om jeg havde brugt de sparsomme solskinsdage optimalt. Godt nok har vi købt båd og været ude og sejle ret ofte, og jeg har været på Bornholm, i London & Berlin, på Gran Canaria og i Riga. Skønne skønne oplevelser, som desværre er forsvundet lidt i stress over salg af lejlighed, manglende sted at bo og det administrative arbejde ved at starte et firma op.

Konklusionen må være, at jeg ikke har fået dét ud af sommeren, som jeg ellers har været mester i i mange år. Og jeg ved godt hvorfor!

baad

Idolisering!

Jeg har tidligere skrevet indlæg om idolisering og det at tage imod gode råd fra mennesker du ser op til, og det er præcis det jeg måtte minde mig selv om. Hvad er det nu for nogle værktøjer Ole Henriksen & Hella Joof har givet mig?

Ole Henriksen taler meget om at tage sig tid til at nyde øjeblikket og om dengang han valgte at være glad. Om at rose sig selv, sige godmorgen til sig selv og om at sprede komplimenter. Ole har selvfølgelig helt ret, og det er på tide at jeg genfinder “The Ole Glow” – både i min hud og mit humør.

ole henriksen

Hella Joof har netop udgivet en ny bog: ‘Papmaché-reglen og andre glimrende regler fra livets lovsamling’ – en bog med 25 regler der, ifølge Hella, øger dine chancer for at blive lykkelig. Jeg glæder mig som en sindssyg til at læse den og jeg ved hun har ret. Hun har nemlig tidligere kommet med et godt råd, en øvelse, der virkelig gjorde en forskel i mit liv. I går lavede jeg øvelsen med min mand og vores gode venner. Efter maden skulle vi hver især fortælle én god ting fra dagen der var gået. Det var skønt. Både at blive mindet om ens egen gode oplevelse, men i den grad også at høre om mennesker man holder af’s gode oplevelser. Jeg tror faktisk hun har det med i bogen i en lidt anden form — Glimmerreglen, kalder hun den vist. “At tage de små øjeblikke, drysse glimmer på dem, sætte dem over kaminen og tage et øjeblik og kigge på dem”.

Bogen, Papmaché-reglen og andre glimrende regler fra livets lovsamling, kan købes her: E-bog eller Hæfte !

papamachereglen

Du kan måske ikke gøre for det, men du kan gøre noget ved det!

Sådan lyder mit motto, og jeg håber at du vil tage det til dig. Det er nemlig kun dig der kan få det bedste ud af din situation, og det er i virkeligheden også dit ansvar!

Nu vil jeg genoprette alle mine gode vaner og jeg vil huske mig selv på at være til stede i nuet, i stedet for at bruge energien på at tænke på hvad jeg skal i morgen.

Med ønsker om en dejlig weekend og en skøn efterårsferie <3

 

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Hella Joof’s 10 bud

Endnu et indlæg om Hella Joof, Søren. Really?!

Ja, sådan er det altså på min blog. Her kan vi ikke få nok Hella. Her kommer de 10 bud – Hella Joof style!

hella_joof_søren_juliussen

1. Det største af alt er kærlighed.
Det er vigtigere end alt andet. Vand kærligheden, så den ikke tørrer ud. Og tak den, hver gang du møder den.

2. Spar ikke på kærligheden.
Elsk alt, hvad du kan. Men du må ikke lade som om. Du må ikke handle med kærligheden. Og du må ikke jaske med den.

3. Du skal huske at slappe af.
Trække stikket. Sove på sofaen midt på dagen. Lade opvasken stå. Gå på bare tæer i græsset.

4. Tilgiv dine forældre.
De gjorde det så godt, de kunne. De var også små børn engang med store knæ og bange øjne. Du får selv brug for tilgivelse, når du en dag bliver mødt af dine egne børns vrede.

5. Du må ikke tage et andet menneskes liv.
Selvfølgelig må du ikke det. Men du må heller ikke ødelægge et andet menneskes livsglæde. Du må ikke mobbe, og du må ikke lægge fælder. Og du må ikke glæde dig, når det går andre dårligt. Eller når din veninde har fået stor røv og forkølelsessår.

6. Du må gerne blive skilt, hvis du har giftet dig med den skrupforkerte.
Men hvis du har giftet dig med den rigtige, så prøv at finde kærligheden frem igen. Måske ligger den pakket ned i en kasse sammen med vintertøjet. Måske har du glemt den oppe i sommerhuset. Husk, at nissen flytter med. Hvis du ikke har fået styr på dine dæmoner i dit første ægteskab, vil du møde dem i dit næste. Og det næste …

7. Det, der er dit, er dit, og det, der er andres, er ikke dit.
Man kan ikke tage noget fra hinanden. Den mand eller kjole eller det job, der gør din veninde lykkelig, vil du slet ikke have. Du vil hellere have din egen mand og din egen kjole og dit eget job. Der er ingen grund til at være misundelig. Der er nok til os alle.

8. Du må ikke bagtale hverken dine venner eller dine fjender.
Sig tingene til folks ansigt, men mærk lige først efter, om du kommer i et kærligt ærinde. Hvis ikke, er det tit bedre at tie.

9. Glæd dig over alt det, der er dig.
Din krop, din sjæl, din højde, din vægt. Du er præcis, som du skal være. En sjæl i en krop. Kroppen skal du passe på, så sjælen har et godt sted at bo. Du må ikke tale grimt til og om din krop. Så bliver den ked af det, og så strammer den om sjælen.

10. Husk, at livet er en rejse, og nogle gange ender man i en anden by end den, man havde købt billet til.
Så må man anskaffe sig et kort over den nye by og glæde sig over dens floder og tårne og spir. Husk, at livet bliver bedre og bedre for hver dag, der går. Men det er en hemmelighed.

Du kan læse hele interviewet med Hella her, eller i Marts nummeret af Eurowoman:

http://www.eurowoman.dk/fra-magasinet/hella-joof-tilgiv-dine-foraldre-de-gjorde-det-sa-godt-de-kunne/

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Liberalisme, idolisering og lykkesmeden!

De der kender mig ved at jeg har en holdning til det meste og har gjort mig tanker om resten. I den sidste tid har jeg tænkt meget over livssyn, ansvar, skyld og idolisering.

Dit liv, dine valg

Jeg har talt om det før, og nu tager vi den lige igen. For mig er liberalisme ikke et spørgsmål om politik. For mig er liberalismen lig med frie, ansvarsfulde og tænkende individer. Der er ingen modsætning mellem at være et liberalt menneske og et socialt og givende.

Altså, liberalisme handler ikke om hvilke love vi indfører eller fjerner, ligesom den ikke handler om mængden af penge vi fordeler i samfundet. Liberalismen i politisk forstand er ene og alene en bevægelse der tager udgangspunkt i livssynet og arbejder for at skabe rammerne om det. Derfor mener liberale heller ikke at en skattelettelse er noget vi giver folk, vi mener faktisk at vi blot lader dem beholde mere af det der var deres til at starte med. På den måde kan de selv bruge det til at skabe det liv de selv har ansvaret for.

Dit liv, dine valg, din skyld

Når man, som jeg, i højere grad føler liberalisme end praktiserer den, bliver man jævnligt sat i en situation hvor man som det første hopper til konklusionen at den er selvforskyldt. Det er pisse hamrende fedt når situationen er positiv men ligeså – hvis ikke mere – hårdt når situationen er af negativ karakter.

Ovenstående, og især sidste del, er også årsagen til at jeg bliver skide irriteret når folk siger: “Det må da også være virkelig nemt at være liberal – så kan man bare være ligeglad med alle andre!”.

Nej! At være ligeglad med andre har intet med liberalisme at gøre. Tværtimod føler vi et personligt ansvar for givne situationer og derfor også for at finde en løsning. At tvinge andre til at deltage eller betale kunne aldrig falde os ind. Det er altså en større menneskelig kamp end at indkalde naboen mod sin vilje.

think-for-myself

Lykkesmeden

Vi kender allesammen udtrykket “enhver er sin egen lykkes smed”. Liberale og borgerlige elsker det, mens venstrefløjen kaster op i bedste Joachim B. Olsen stil.

Det sjove ved udtrykket er at det ikke bare er en talemåde, men derimod et hardcore fact. Uanset hvordan vi bygger et fællesskab op, vil alle opleve det forskelligt. Det gælder både politik og i alle andre sociale samvær.

F.eks. holdte jeg for nylig fødselsdag for 16 mennesker. Alle havde adgang til fri bar og alle fik mad uanset størrelsen på gaven de havde haft med. På trods af det fuldstændig lige udgangspunkt for mine gæster var det tydeligt at ikke alle fik samme udbytte… You see where I’m going?

Idolisering som værktøj 

Jeg har aldrig lagt skjul på mine superfan sider. Jeg har ikke lagt skjul på at jeg beundrer og tager imod råd fra kendisser som Ole Henriksen og Hella Joof. Ikke alle mulige superstjerner eller filosoffer, men jordnære danskere der har taget ansvar for deres eget liv og har formået at få succes med det.

Jeg ved godt at nogen vil sidde og tænke “hold nu kæft med at tale om Ole og Hella”, men det vil jeg altså skrub skide på. Jeg tror det er virkelig sundt at idolisere når man, som jeg, vælger at tage ansvar for alt i eget liv.