• Søren Juliussen
  • Styrk Nu
  • AmazingCars
  • Tim Schou
  • ···

Eksamenstid

Så blev det sgu endelig slut april 2016 og det betyder at jeg skal til eksamen lige om lidt.

4 år Niels, man ved et og andet!

Ja, i 4 år har jeg været elev på skole og i forskellige virksomheder. Jeg har lavet alt fra legetøj til finansielle rapporter og nu skal jeg altså præsentere mit portfolio for 2 censorer og overbevise dem om at jeg altså ER en god grafiker.

Tidligere har man fået en opgave der skulle løses, som talte for 50% af eksamen. Nu er det alene vores portfolio der afgør karakteren, og det er fandme skræmmende!

Har jeg det hele med? Har jeg taget de bedste opgaver med? Får jeg sagt de rigtige ting? Så ville jeg altså hellere bare have en opgave med et facit.

Tid er en illusion

I denne periode vil jeg, som alle andre, være ret fokuseret på min eksamen. Det betyder også at jeg kommer til at være fraværende, både her og i den virkelige verden.

Men lad os nu se, nu er det jo længe lyst. Det giver jo flere timer at udnytte 🙂

Reklame på bil

 

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

At højne niveauet virker. Daaaah!

Så kom den. Nyheden der ryster os alle. Et kynisk tankeeksperiment udviklede sig til en reform, der har vist sig at virke.

Skærmbillede 2015-10-21 kl. 17.02.37 Skærmbillede 2015-10-21 kl. 17.02.54

giphy

Skal vi lige prøve at opsummere?

Før sommerferien 2014 skulle aftalen fra februar samme år vedtages i folketinget. En øvelse der ikke var svær efter forhandlingerne i starten af året. Forliget bestod af alle partier i folketinget, undtagen Enhedslisten. Næ nej. Reformen var både et led i kapitalisternes ønske om en konkurrencestat og indeholdte for mange forringelser for lærerne. Bu-fucking-huh!

Nu er jeg jo selv erhvervsskole-mand og har længe talt om at uddannelserne trængte til et seriøst løft. Man har forsøgt sig med kampagner der skulle fortælle de unge hvor sejt det var at være håndværker, men let’s face it – alting bliver bare mindre sejt, når de voksne siger at det er det. Måske især fordi vores undervisningsminister bare ikke formåede at brande sig som særlig sej. I husker måske dette billede:

maxresdefault-2(og nej, det er ikke Christopher. Det er Christine Antorini)

Nå, men tilbage til emnet.

Det er nemlig ret vigtigt vi holder øje her. Erfaringerne kan nemlig bruges når vi diskuterer folkeskole og andre uddannelser. Hvad gør man når man ukritisk vil have alle med? Det skal jeg fortælle dig. Man sænker niveauet. Kort og godt. Konsekvensen er at de dygtigere elever vælger uddannelserne fra og søger noget andet. Tilbage har du en uddannelse uden et målbart bundniveau og elever der sigter højt på karrierefronten. Det var sådan erhvervsuddannelserne blev udvandede og fik titlen som de ordblindes parkeringsplads. Bare rolig, det har jeg nu aldrig kaldt dem, men jeg har hørt andre komme med både det og andre øgenavne.

Jeg oplevede det selv på min uddannelse som grafiker. Det lave niveau lagde de dygtigere elevers kreativitet ned og da de begyndte at slække gik det lidt i stå for os allesammen. Stort set ingen behøvede at gøre sig umage. Ikke fordi vi allesammen bare var pisse gode, men fordi bundniveauet var så lavt at vores lærere tog udgangspunkt i den dårligste elev gennem tiden. Det mest skræmmende var at møde ind og se sine lærere så uinspirerede i deres eget fag. Det var ikke ualmindeligt at høre udsagn som: “I skal nok ikke forvente at blive til noget stort”. Der var selvfølgelig et par gode og motiverede lærere, men de var ikke i flertal.

Lad mig sige det så pænt jeg kan; både lærere og elever havde godt af at blive rusket op i.

På erhvervsskoler får du en uddannelse indenfor et bestemt fag. Ikke som på gymnasiet, som bare er en grunduddannelse, eller universitetet hvor mange læser noget som de så kan bruge til noget. Nej, du får et svendebrev der fortæller din kommende arbejdsgiver at du er uddannet præcis det han søger. Og lad os nu være ærlige – virksomheder har hverken råd eller tid til at “få alle med”.

Hvad så nu?

Nu skulle man så forvente at man tog erfaringerne med videre til diskussionen om folkeskolen. Hvad kommer inklusion til at betyde for det generelle niveau? Hvad betyder det når man beslaglægger fritid for at alle skal dyrke motion i skoletiden? Hvad er konsekvensen ved at nægte niveauopdelt undervisning?

Mit gæt er at folkeskolen bliver et symbol på middelmådigheden og jeg synes vi skal tage det seriøst. Sådan virkelig seriøst.

Konklusion

At stille krav virker. Vi mennesker bliver motiveret af at have noget at stræbe efter. Sådan er det for langt de fleste, og derfor skal samfundet selvfølgelig rettes derefter. Venstrefløjen plejer at råbe “PISK!” når man siger sådan, mens vi andre ser et mål som en potentiel gulerod. En frugt der smager bedre, fordi den ikke hang så lavt at alle kunne nå den.

Vi skal selvfølgelig altid være opmærksomme på at ikke alle motiveres af det samme som flertallet og det skal der virkelig også være plads til. Derfor skal der selvfølgelig også være laverehængende frugter – bare ikke på bekostning af de saftige topskud.

Jeg bliver svend til foråret. Jeg kommer aldrig til at køre studentervogn og jeg vil ikke have en hue. Jeg kan ikke kalde mig cand.mag. og jeg vil nok aldrig nå toppen af lønstigen. Men det er okay. Jeg er født med en masse andre talenter (har jeg hørt), jeg er sund og rask og jeg kan forsørge mig selv. En erhvervsuddannelse ER(!) præcis ligeså meget værd som alle andre uddannelser og den fortjener at blive behandlet med samme respekt.

 

Ha’ det dejligt.

//Søren

En sucker for gode kampagner!

Som grafiker er man nok mere opmærksom på reklamer, kampagner og medier generelt, end alle andre er. Hvordan produkter er præsenteret, valg af skrifttyper, farver og lyd er vildt interessant. Når man i forvejen har en svaghed for shopping, er man et nemt mål for alverdens kampagner.

Et godt eksempel på et kort klip der virkede på mig, er det her for Samsung Galaxy S6 Edge. Telefonen i sig selv er jo mega fed, men det er en bedrift at præsentere noget så elegant og samtidig så kraftfuldt. Jeg blev med det samme forelsket, og faktisk købte jeg selv telefonen dagen efter jeg havde set reklamen. Så nem er jeg, når jeg bliver ramt.

Men helt ærligt, det er sgu da lækkert præsenteret. Champagne, lounge, klassisk, metal, regnbuer – altsammen samlet i ét klip på 30 sekunder. Tryk play og jeg lover dig at du får ligeså meget lyst til at købe ny telefon som jeg gjorde.

sponsoreret

Jeg er sindssygt glad for telefonen, og den lever op til alle forventninger. Der er lige lidt problemer med kameraet, men kender ingen andre med samme problem, så der har jeg sgu nok bare været uheldig. Den ryger en tur ind forbi Telia, og så bliver det klaret.

//Søren

Hvad er det lige du laver?

Vi kender det allesammen – “Hvad arbejder du med?” – spørgsmålet der altid falder som ét af de første i mødet med nye mennesker.

Under valgkampen mødte jeg flere mennesker på et halvt år end jeg har gjort hele mit liv – næsten. Her fik jeg selvfølgelig også spørgsmålet nogle gange. Men hvad tror du sådan en liberal folketingskandidat laver? Revisor? Sælger? Advokat?

De fleste bliver overraskede over at høre hvad jeg laver, nok også fordi der ikke er mange der har det arbejde. Men jeg har! Jeg er nemlig grafiker og laver legetøj hos Barbo Toys. Jeg designer æsker, spillebrikker, puslespil, melamin, musikinstrumenter og bøger til børn, til hele verden. Altsammen i tæt samarbejde med min gode kollega Johanne.

Barbo toys

Det er et ret vildt job. Én ting er at lave noget der kommer online eller sidder fast på en bygning, en anden ting er altså at forme idéer til produkter der sælger.

Jeg har været ansat i et år, og først nu begynder mine designs at være i butikkerne for alvor. Efteråret 2015 bliver vores, Johanne’s og mit — det kan vi ligeså godt slå fast nu. Én af Danmarks største supermarkedskæder bliver proppet med vores produkter og designs og flere museumsbutikker, webshops og kæder har allerede sikret julehandlen.

barbo toys

Hos Barbo Toys laver vi både licens-produkter (Mumitroldene, Barbapapa, Smølferne & Miffy) og vores originale produkter. Det med vores egne produkter er ret nyt og en process der er i konstant bevægelse. Det er super fedt at være med til at forme, men det bedste er uden tvivl følelsen når et produkt lander på lageret i tusindvis og kunderne begynder at købe. Det er ligesom eksamen og det er nu man skal holde øje med reaktionerne.

Senest i dag bekræftede lageret at mit nyeste arbejde er landet. Et stort puslespil med dinosaurer. Et projekt der er mit. Hverken form, brikker eller billede fandtes i forvejen, og det krævede derfor et større arbejde at komme igennem. Men det lykkedes og jeg elsker det!

Dinosaur puslespil

 

Er du nysgerrig efter at se mit arbejde? Så tag en tur ind på vores hjemmeside Barbo-Toys.dk. Hvis du skulle få lyst til at handle lidt, måske et nyt dinopuzzle, så har jeg også sørget for lidt rabat. Skriv koden: sorenjuliussen.dk og få 10%.

Nu vil jeg vende tilbage til arbejdet med én af efterårets nyheder.

Hav det dejligt!

prinsessen på ærten