• Søren Juliussen
  • Styrk Nu
  • AmazingCars
  • Tim Schou
  • ···

“Hvad tuder du for?”

Den tanke kunne sagtens have ramt flere på Børsen torsdag aften. Her var der nemlig fest hos Liberal Alliance, og jeg var selvfølgelig med.

Jeg vil gerne tilstå én ting: jeg tudede!

Og ved i hvad? Det er faktisk ikke særligt chokerende. For det er det vi gør i min familie når vi bliver rørt. Vi tuder, vi krammer og vi danser. Så det gjorde jeg selvfølgelig også på Børsen.

Det er mig. Uden omsvøb. Rørt, kærlig og glad. Det vil jeg da ikke lægge skjul på. For fanden mand – det var det jeg gik til valg på.

Men hvorfor overhovedet være rørt sådan en aften? Det er jo bare politik!

Tjae, det er det helt sikkert for nogen. Men ikke for mig. Når jeg gør noget, er det ikke bare fordi jeg ser en gevinst ved udgangen, men i langt højere grad fordi jeg synes jeg har noget at byde på. Det er også derfor jeg trækker mig igen når jeg føler det modsatte. Så nej, det er ikke bare politik. Det er venskaber, det er gensidig respekt, det er sammenhold og det er personligt. Igen, det ved jeg godt det ikke er for alle – men det er det for mig.

Jeg vil slutte dette indlæg med et tak. Tak til mine medkandidater fra hele landet, tak til vores presschef Katrine Hertz Mortensen og resten af sekretariatet, tak til Simon Emil Ammitzbøll for at være den sejeste spidskandidat i verden, tak til Laura Lindahl for at være så pisse hamrende awesome, tak til de mennesker der har hjulpet mig med flyers, plakater og debatter – Nicky, Camilla, Maj, Torben, Neal, Andreas, Jonas, Karsten, Susanne, Emma, Vibeke, Maria, Kim og Peter, tak til min mand der har knoklet for mig, holdt mig ud og støttet mig, tak til alle jer der har sendt mig beskeder med støtte og positive erklæringer, tak til Lasse og Nathali for at være den bedste opbakning og tak til alle danskere der stemte for et Danmark med frihed, ansvar og muligheder.

Nu vil jeg nyde min genvundne frihed og bruge tiden på at finde ud af hvor mine kræfter kan bruges bedst. Jeg VIL gøre en forskel. Sådan er det bare. Så hvis du har gode idéer til hvor de kunne bruge sådan en som mig, så er du mere end velkommen til at sende mig en besked.

De bedste hilsner

Søren

Søren juliussen Laura Lindahl Søren Juliussen Thyra Frank Søren Juliussen Peter Søren Juliussen Camilla SjøholmLiberal Alliance Børsen  Søren Juliussen Nathali Leth

Erfaringer fra valgkampen

Puuuuhaaa …. Vi er 14 dage inde i valgkampen, og jeg må nok erkende at jeg mere end én gang har overvejet om det her politik er besværet værd. Ja, du læste rigtigt – der sidder faktisk en kandidat og skriver det som andre tænker. For en valgkamp er virkelig hård…. og der er stadig 8 dage igen(!)…

Når jeg snakker med folk i organisationen, på gaden eller til sammenkomster og jeg siger ovenstående, så spørger de mig tit om de samme ting. Derfor har jeg samlet spørgsmål og svar her:

Hvad er det hårdeste?

Det hårdeste ved en valgkamp er uden tvivl at man skal være på. Hele tiden! Du skal altid være klar til at svare på de spørgsmål der berører det menneske der står foran dig, og du skal have paratviden om alt fra miljø, dagpenge og beskæftigelse til skattepolitik, omsorgssektoren og kriminalitet. De fleste har forståelse for at man ikke kan svare detaljeret på alt, men INGEN har forståelse for at der er områder man ikke har sat sig ind i.

Hvad er sjovest?

Der er ingen tvivl om at det er ekstremt sjovt at være på gaden og møde en masse mennesker der glædeligt deler ud af deres historier, og når man træder ind i politik er det jo netop fordi man har en interesse i at gøre tingene bedre. Derfor har man også en helt naturlig interesse i at lære om de mennesker der findes i samfundet.

Hvad er du mest overrasket over?

Jeg må nok erkende at jeg er noget chokeret over venstrefløjens opførsel. Jeg er ked af det, men både jeg og andre i mit kampagnehold har været udsat for voldsomme verbale angreb og sågar et fysisk angreb. Det er ligesom om at jo længere man bevæger sig ud på venstrefløjen, jo mere aggressiv tilgang til politisk uenighed finder man. Det der med et mangfoldigt menneskesyn har sin begrænsninger.

Kan du ikke bare trække dig, hvis det er så hårdt?

Tjo, det kunne jeg såmænd godt. Men det har jeg absolut ikke lyst til. Der er jo en grund til at jeg trådte ind i det her til at starte med. Jeg tror virkelig på at vi har brug for en hovedrengøring i Staten Danmark. Jeg tror virkelig på at vi kan gøre tingene meget smartere. Jeg VED at der er kerneområder i velfærden der bliver kvalt af bureakrati, kontrol og mistillid.

Og så lige én ting:

I kan kalde mig usympatisk, et kapitalist svin, en arrogant homo og hvad i ellers kan finde på, men man skal kende mig meget dårligt hvis man et øjeblik tror at man kan finde et udtryk der er værre end hvad jeg har overlevet før.
Lidt billeder fra de seneste 14 dage:

Søren Juliussen Natholdet Søren Juliussen Johanne schmidt-nielsen Plakat Plakat Plakat amagerbladet anne hansen søren juliussen århus pride snapchat plakater ørestad søren juliussen natholdet hærværk frivillige søren juliussen

Da Gustav trådte ind…

Valgkampen er godt i gang, og mens vi kæmper med at få plakater op, dele flyers ud, møde vælgerne på gaden, blogge, tweete, debattere og opdatere på Facebook, har valgkampen sit eget liv. Et liv vi ikke kan kontrollere og som er med til at gøre en valgkamp uforudsigelig og spændende.

Jeg blev her til aften ramt af dynamikken i valgkampen, og jeg var ikke forberedt.

Jeg valgte i dag at holde en aften hjemme, så jeg kunne forberede mig på de kommende ugers debatter og blive opdateret på det politiske landskab efter de første dages valgkamp.  For tro mig, selvom vi beskæftiger os med politik 24 timer i døgnet i disse dage, så sker der utroligt meget hele tiden og det kan være en udfordring at holde tungen lige i munden, når man som førstegangsopstillet gerne vil have det fulde overblik.

Efter at have overtrådt samtlige paragraffer i Dan Jørgensens lovsamling om indtagelse af aftensmad, og spist en take-away burger med fritter og cola foran fjernsynet, forlod jeg kort min computer.

Da jeg kom tilbage blev det rigtig sjovt. 33 nye notifikationer vidnede om at der var sket noget vildt. Men hvad var det?

Jo, det var simpelthen vores allesammens Gustav, der havde uploadet en video hvor han gennemgår hvorfor han denne gang vil stemme på Liberal Alliance. Mens han sidder i bilen fortæller han passioneret om troen på mennesket, muligheder og vækst. Aldrig har jeg hørt Liberal Alliances politik fremført på den måde og jeg kunne ikke lade være med at smile.

Som de fleste af jer ved, så har jeg en forkærlighed for originaler. Specielt dem der tager ejerskab over sin egen originalitet og bruger den aktivt. Det må man sige Gustav gør, og da Gustav til sidst tilføjer at hans stemme lander personligt på mig d. 18 juni, går det op for mig, at forkærligheden for originalitet går begge veje.

Jeg har ikke lagt skjul på at jeg i mange henseender har været en original gennem hele mit liv, og det betyder alverden for mig når jeg får opbakning til at skabe et Danmark hvor vi får øjnene op for den ekstreme mængde potentiale der findes i vores lille land.

Et potentiale vi skal give plads til, og som skal have lov til at blomstre i et frit, åbent og gunstigt samfund. I et samfund hvor vi ikke misunder hinandens goder, men tværtimod hylder dem der har taget chancer. Et samfund hvor stoltheden blomstrer fordi vi ikke længere lever efter jantelovens bestemmelser. Et samfund hvor topskat ikke bremser vores virkelyst og hvor der lægges en stolthed i at forsørge sig selv og sine. Et samfund hvor langt størstedelen tager ansvaret for eget liv, fordi de ved at det er altafgørende for at sikre hjælpen til de virkelig udsatte.

Det er det samfund jeg drømmer om, og jeg byder Gustav velkommen med åbne arme!

Se videoen her!

Gustav støtter Søren Juliussen