Vind billetter til den oscarnominerede “Moonlight”

Konkurrencen er lavet i samarbejde med Grand Teatret!

Moonlight movie 2017

Nomineret til seks Golden Globes, vinder af bedste drama og nomineret til intet mindre end otte Oscars, inkl. bedste film og bedste instruktør!

moonlight anmeldelser

Moonligt er årets must-see i biografen!

Dramaet ‘Moonlight’ er historien om den unge mand, Chiron, fortalt gennem tre definerende nedslag: barndom, ungdom og voksenliv.

Chirons kamp for at finde sin plads i tilværelsen formes af de mennesker, han møder, og de øjeblikke, han gennemlever i et af Miamis hårdt belastede kvarterer.

Fra en ludfattig barndom med grov mobning og en opvækst hos en crackafhængig mor over ungdommen, hvor vold og spørgsmål om seksualitet presser sig på, til et voksenliv hvor han må genforhandle sin identitet og tage ejerskab over sit eget liv.

Jeg skal selv ind og se filmen i denne uge og efter at have set traileren, har jeg allerede pakket lommetørklæderne. Se traileren her:

Underspillet LGBT film…

Filmen rammer selvfølgelig noget i mig, da filmens hovedperson kæmper en brav identitetskamp i et hårdt afroamerikansk miljø. Vi har hørt og set mange hjerteskærende historier om homoseksuelle i hårde miljøet, men filmen her tager fat i hele problematikken på en ny måde. Det handler ikke kun om hans seksualitet, men det handler i den grad også om hans seksualitet. Om hans måde at være mand på. Hans modstand mod at slå igen. Hans forvandling.

Moonlight

Vind 2 billetter til filmen i Grand Teatret

Grand teatret har været så skønne at sende mig 5×2 fribilletter til filmen der kører til d. 9.5.17.

Det eneste du skal gøre er at skrive hvem du vil have med ind og se filmen i kommentarfeltet under opslaget min Facebook side. Du kan finde opslaget her:

moonlight

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Underverden – Forpremiere

Hey venner… og rigtig godt nytår!

Efter en miniferie til Berlin, hvor jeg fejrede nytår, startede jeg i går 2017 med en tur i Empire Bio til forpremiere på filmen Underverden i Empire Bio på Nørrebro. Og hold nu op en start på året….

Forpremiere

Vi startede gårsdagens arrangement med lækker mad og frisk juice fra Restaurant Väkst, som ud fra de fire små serveringer jeg smagte, helt sikkert er et sted jeg skal besøge indenfor den nærmeste fremtid. Jeg tog lige et kig på deres hjemmeside og nu er jeg virkelig tændt på stedet. Besøg dem her: Restaurant Väkst.

Efter lidt mad og et glædeligt gensyn med søde Christina fra Bittebitte.dk, skønne Laura fra Laulaubaubau.dk, humørbomben Helene fra Pudderdåserne.dk og den altid stilede Jon fra Portrait De L’HOMME, gik vi i salen hvor filmens instruktør Fenar Ahmad, sammen med hovedrolleindehaveren Dar Salim og birollerne Ali Sivandi & Dulfi Al-Jabouri, ønskede os god fornøjelse med filmen.

På det tidspunkt havde jeg ikke nogen idé om hvad jeg skulle se, andet end det var noget med noget kriminelt miljø. Det viste sig at være meget mere end det. Underverden er den første danske film jeg har set, hvor den gode og pæne hovedrolle forvandles til en bad-ass actionman fordi hævn er en ret bedst serveret kold. Det var jeg ret vild med. Men der er jo mere end det. Det kommer under billedet.

underverden forpremiere

Mine tanker om filmen?

Okay, *dyb vejrtrækning*, jeg starter altså ud med at være lidt hård. De første 45 minutter var simpelthen ekstremt svære at komme igennem for en fyr som mig. Mens vi etablerer forholdet til den såkaldte Underverden møder vi den ene “Walla bro'”-snakkende unge mand med anden etnisk baggrund end dansk efter den anden og jeg kan, ligesom mange andre, slet ikke tage sproget seriøst. Det bliver så ufrivilligt morsomt at jeg krummede tæer.

Nu skal filmen ikke have skylden for at sprogbruget er så tåkrummende pinligt, for sandheden er jo at det er det sprog der tales i de miljøer. Selvfølgelig kan vi ikke etablere et forhold til bandemedlemmerne uden denne brogede udtale, den uendelige række af forkerte endelser og det fremskudte bryst der får lyden til at falde ud af munden som tabte de et lidt for stort stykke utygget kød – det er klart. Det er bare mig der har svært ved at forstå hvordan nogen kan se sig selv som sej, mens man taler som en fire-årig. #SorryNotSorry

Til gengæld bliver vi også introduceret for den pæne veletablerede læge Zaid (Dar Salim) der bor i sin lækre nybyggede lejlighed med sin gravide kone Stine. Zaid er filmens personificering af de fornuftige valg – vejen ud af Albertslunds sociale boligbyggeri og ind i Bryggens overdådige silo-byggeri, med fed bil, motorcykel og træningstøj der koster mere end en måneds madbudget for et ægtepar i ghettoen.

Zaid’s bror, til gengæld, er aldrig kommet væk fra ghettoen og gadens fristelser. De “nemme” penge viser sig ikke at være så nemme igen og han må hurtigt betale den ultimative pris. Der bliver gjort kort process og da Zaid nægter at hjælpe hans lillebror (igen) er spillet ude.

Hævn!

Zaid’s hævntørst tager pludselig fart da politiet ikke virker til at gøre noget for at finde gerningsmanden(mændende?) bag drabet på hans bror. En hævntørst der for alvor får tændt op under filmen og SÅ blev jeg tændt.

Ikke fordi jeg synes hævn er en ting vi bør glorificere, men fordi det er første danske film med elementer af action-storhed. Eksplosioner, bilbrande, en mod fem slåskampe og en hovedrolle som, båret af hans hævntørst, rejser sig igen og igen uanset hvor mange slag han tager i mod.

Underverden

Det er heltemateriale det her og jeg sluger det råt. Nok også fordi der er noget ualmindeligt sexet over denne pæne hjertekirurg der pludselig forvandles til en maskeret hævner på sin matsorte motorcykel.

Dar salim underverden

På vejen møder vi også Alex, som hjælper Zaid med at finde nogle af underverdenens hårdeste drenge. Alex er en skøn rolle i filmen. Virkelig. Man bliver helt forelsket i denne udskyldige, let omtågede, unge mand der ikke rigtig kender til meget andet end hans computer, joints og ghettoens beboere. Altså, forelsket på den der måde hvor man har lyst til at give ham et varmt måltid mad og en blød seng at sove i.

Underverden

Filmen har selvfølgelig også en slutning, men den vil jeg slet ikke fortælle noget om. Den er super fed og du bliver tvunget til at gentænke dit forhold til Zaid og hans hævntogt – uanset om du er fan eller ej!

Du kan se traileren her:

Et par ord fra instruktør og skuespillere

Efter filmen mødtes vi igen med filmens instruktør Fenar Ahmad, hovedrolleindehaveren Dar Salim og Ali Sivandi (Semion) & Dulfi Al-Jabouri (Alex). Her fik vi mulighed for at stille spørgsmål om filmens budskab, baggrunden for filmen og hvad de ønskede at opnå med den.

underverden

Hurtigt kom spørgsmålene til at handle om integration, men det fejede Fenar (instruktør) hurtigt af banen. Hans ønske var at lave en god film, og han så det blot som en sidegevinst hvis nogle unge ser den og tænker: “Måske er det ikke så skide fedt at rende rundt og lege gangster”.

Vi fik også fortalt hvordan skuespillerne var kommet til skade med trykkede ribben og andre skader efter de sindssyge kampscener. Og at holdet bag TV-serien Dicte var ret utilfredse med at få en forslået Dar Salim på settet.

Fernard og Dar gjorde også meget for at understrege at de havde gjort hvad de kunne for at få volden til at fremstå “ucharmerende” og “usexet”, men jeg må altså skuffe de to mænd. Det er svært at gøre svedige muskuløse tilsodede mænd usexede og det lykkedes heller ikke her.

Sidst får i lige BitteBitte’s sammenklip af dagen og møde med skuespillerne:

Filmen har premiere d. 19. januar og jeg synes helt klart den er værd at se.

Du kan reservere dine billetter her: Kino.dk/underverden

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Weeee’re up to see the wizard!

Så for satan! Det er ved at være juletid, og som jeg skrev i mit tidligere indlæg “Vintertid = filmtid“, så skal der altså hygges med gode film. Udover de mange nye film der kommer det næste halve år, så giver Cinemateket os en ny chance for at se nogle af de gode gamle klassikere igen.

Den viden fik jeg for en time siden da min veninde, Sarah, spurgte om jeg ville med ind og se The Wizard of Oz. Og selvfølgelig vil jeg det. Både fordi jeg er en vaskeægte musical-bøsse og fordi jeg altid bliver glad når mine venner viser hvor godt de kender mig.

Not in kansas anymore

Jeg glæder mig voldsomt meget til gensynet med filmen og vil fra i dag og frem til d. 8. december lave gadedrengehop mens jeg skråler:

“WE’RE UP TO SEE THE WIZARD, THE WONDERFUL WIZARD OF OZ”!

Min mand kommer til at hade mig.

Technicolor, Baby!

Filmen bliver vist som en del af “Color by technicolor”-temaet, som har givet nyt liv til alle de gamle klassikere.

Du kan både læse mere om teknologien og se hvilke film du kan opleve på Cinematekets hjemmeside, her!

The wizard of oz

Nå, det var lige en lille anbefaling herfra.

Hav en dejlig søndag aften ❤

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Vintertid = filmtid!

Indeholder sponsoreret reklamefilm

Udover at smadre mit ansigt, som du kan læse i mit sidste blogindlæg, har weekenden stået på lange gåture ved Amager Strand og i hundenes yndlingspark Bernstorffsparken. Noget af det bedste ved at gå sådanne ture er altså at komme hjem igen, putte sig under dynen og tænde for en god film. Det gjorde jeg selvfølgelig også i weekenden!

I går så jeg, sammen med min mand og min bedsteste veninde Sofie, filmen “Mr. Brooks”. Den er fra 2007, men ingen af os havde set den før. Den handler om en seriemorder med et alter-ego der ikke vil lade ham stoppe med at slå ihjel. Den kan varmt anbefales, hvis man er til sådan lidt psykologisk thriller.

popcorn

…og husk, der hører popcorn med til sådan en aften!

Vinter og film går hånd i hånd!

Filmaftener i vinterhalvåret er ligeså rigtige som Piña Coladas på stranden på Mauritius, og som et firma’s slogan lød for nogle år siden: “Film skal ses i biografen!”. Derfor er det også ved at være tid til at se nærmere på hvad der egentlig kommer i biograferne i den kommende tid.

Kino.dk melder om intet mindre end 250 nye titler på vej ud i salene de næste måneder, så der skulle nok være noget at se for de fleste.

Thrillere, komedier og dramaer står på nakken af hinanden for at fange vores opmærksomhed, men for første gang længe er det Sci-Fi genren der har fanget min. D. 1. december er der nemlig premiere på en samfundskritisk Sci-Fi Thriller, der handler mere om udfordringerne i vores internationale samarbejde på jorden end kampen mod de fremmede fra rummet.

arrival-amy-adams-forest-whitaker

Filmen hedder “Arrival” og har stjerner som Amy Adams & Forest Whitaker på rollelisten. Den er baseret på bogen “Story of your life”og filmen bliver allerede nu rost til skyerne og spået flere Oscar-nomineringer.

Mens menneskehedens eksistens er truet, deler de mange spørgsmål om rumfartøjerne verdens stormagter og pludselig står de overfor en mulig global krig. Imens prøver et forskerhold at finde svarene på spørgsmålene og Banks (Amy Adams) må, selvfølgelig, gå solo og løbe en stor chance der bringer hendes liv i fare. I virkeligheden tror jeg det er thriller/spændingsdelen der fylder mest i denne film og det er nok derfor jeg omtaler science fiction. De der kender mig ved at jeg normalt ikke er meget til sådan noget alien-halløj.

Du kan se traileren her:

Hvis du har andre anbefalinger til film i biffen, må du meget gerne smide dem i min retning. Brug eventuelt kommentarsporet herunder.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat