Liberalt landsmøde ’16

Sikken dag. Sikken aften. Sikken fest. Sikken skjorte. Sikken kjole!

Ja, årets liberale landsmøde var helt forrygende og jeg er fyldt med fornyet tro på hele projektet. Ikke fordi jeg rigtig tvivlede på budskabet, men fordi det til tider kan virke som en sej og ligegyldig kamp.

I modsætning til hvad mange måske tror, så er det altså ikke sådan, at bare fordi man tilhører samme parti, så er man enige om alt. Der er ufattelig mange debatter i lukkede fora – både om specifikke politikområder, men også om måden hvorpå de bliver formidlet.

Stress!

Min liberale weekend startede fredag eftermiddag, hvor min fantastiske veninde Kristine og jeg forlod Nordvest, med Shubberne for fuld udblæsning, for at køre mod Aalborg. En tur der varede fra kl. 15.30 til 20.00.

Da klokken var 15.15 sagde jeg overrasket til Kristine: “Det var da helt vildt. Vi er i god tid og jeg tror for en gangs skyld jeg har husket alt”! Det skulle jeg ikke have sagt.

For det første kørte jeg forkert fordi min GPS ikke kender til den nye Frederikssundsmotorvej og for det andet åd eftermiddagstrafikken af vores forspring. Faktisk var vi overhovedet ikke i god tid, og vi ankom til færgen kl. 16.59, som færgen sejlede kl. 17.00. Stress stress stress!

roadtrip soren juliussen

Sejlturen gik helt fint, men efter den omgang er det altså fuldstændig uacceptabelt at Molslinien har forbudt rygning – også udenfor! Om jeg begriber den fascistiske tilgang til tingene…. Kunne vi måske få fyret ryger-gestapo og ansat nogle anstændige mennesker på den færge pr. omgående?

molslinien odden århus

Efter færgeturen kunne vi slappe af. Der var ikke rigtig andet vi skulle nå.

Da vi ankommer til Aalborg tager Kristine hjem til sine veninder og jeg går på værelset hvor Nikita venter. Da jeg begynder at pakke ud opdager jeg til min skræk at jeg både har glemt skjorter, bælte, barbergrej og parfume. Det er en katastrofe. En weekend med Liberal Alliance uden skjorte, er som Uffe Elbæk uden tylskørt eller humanistiske budskaber på maven. En weekend som Søren Juliussen uden sit glatte ansigt er som pizza uden ananas – uacceptabelt! Så nej, jeg var hverken i god tid eller havde husket alt!

Liberal weekend!

På trods af tidsnød og de glemte essentials, blev fredagen ualmindelig hyggelig. Nikita og jeg havde ikke set hinanden siden optagelserne til et program halvanden uge før, så vi blev på værelset. Bestilte en ordentlig røvfuld pasta og champagne, og spiste og drak i vores morgenkåber. Det var skønt!

pasta champagne

Selvom det var fristende at tage ud og kigge på byen, valgte vi at blive hjemme og gå tidligt i seng. Så efter en tur i den lokale Kiwi for at finde barbergrej, var det på hovedet i seng.

Da jeg vågnede var Nikita allerede godt i gang med at gøre sig klar. Selvom hun er smuk fra naturens side, bliver der altså gjort en indsats.

nikita klæstrup

Det var tid til landsmøde, som jeg ikke vil gå så meget i detaljer med, så jeg fortæller om dagen med billeder.

liberal alliance landsmøde

Landsmødet er også kendt som “DM i klappefest”!

LAU’s nye formand holder sin tale!

liberal alliance landsmøde

Fantastiske Jakob Hildebrandt havde en overraskelse med til landsformand Leif Mikkelsen, som vi i partiet også kender som Darth Vader.
Leif skulle selvfølgelig have en Darth Vader bamse.

liberal alliance landsmøde

Ja, det skete. Til landsmøde med T-shirt og tattoos. Frihed til at droppe jakkesættet og drikke en bajer!

liberal alliance landsmøde

Politisk ordfører, Simon Emil Ammitzbøl, holder sin tale. Jeg er vild med den mand!

liberal alliance landsmøde

I Liberal Alliance hører vi meget om vores topstyring – eller ledelse, som vi selv kalder det. Ikke desto mindre blev vores vedtægtsændringer vedtaget med 99,9% enighed. Det betyder bl.a. at flere hovedbestyrelsesmedlemmer nu er medlemmer valgt af medlemmer på landsmødet og der kommer færre MF’ere i bestyrelsen.

Fest fest fest!

Jeg havde den udsøgte fornøjelse at følges med landsmødets flotteste damer, Gepetho & Stiletho. Selv fik jeg navnet Pinnochiho! Det var også de to damer der, sammen med min venneliste på Facebook, hjalp mig med at finde skjorten. Ja, jeg vil faktisk kalde hele situationen med glemte skjorter og udvælgelse af ny for Skjorte-gate 1.0. Tag den Nikita <3

Forberedelserne foregik selvfølgelig med musik, champagne og højt humør, og det var svært ikke at være stolt over at følges med de to her:

nikita klæstrup landsmøde

nikita klæstrupog søren juliussen

Til sidst vil jeg bare sige tak for et fantastisk landsmøde. Tak for en skøn fest, godt selskab, god energi og fantastisk underholdning. Det var fantastisk dejligt at se mange af jer udenfor diskussionerne på de sociale medier. Det er sundt at diskutere, men det er også sundt at lægge det til side nogle timer.

liberal alliance landsmøde

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Jeg ville så gerne have været en kalkun!!

Indlægget indeholder affiliate!

Hvis der er noget jeg holder af, så er det en god tema-fest. Derfor er fastelavn og halloween også nogle af mine yndlingsdage på året, ja selv til Copenhagen Pride har jeg flere gange afholdt tema-fest. Måske er der et link til mine mere end 12 år på de skrå brædder. Heldigvis har jeg nogle skønne mennesker i min omgangskreds der er helt med på legen.

Desværre har jeg i farten helt glemt at planlægge noget i år. Det skal dog ikke afholde mig fra at dele nogle af mine udklædninger fra de forgange år, og sidde og grine højlydt for mig selv over de kostumer jeg eventuelt kunne have båret!

fastelavn kostume
Ja, det er mig der er æslet!

Her er mine 5 forslag til kostumer:

kalkun kostume voksen

Til de humoristiske anbefaler jeg denne kalkun!
Der er intet som mennesker med humor og selvironi, og jeg kan faktisk ikke komme på noget sjovere end at møde op til en fest som kalkun. Helt seriøst! EN KALKUN!! Det er virkelig sjovt! Generelt er dyrekostumer virkelig sjove, så du kan lige se nogle flere her!

frække kostumer

Til de lækre mennesker anbefaler jeg noget herfra!
Ja, det er en mega kliché at møde op som brandmand eller djævel, men hvis du ser godt ud, så er det altså virkelig værdsat af alle andre til festen. Personligt kunne jeg da godt tænke mig at drikke dus med brandmanden herover!

kendis kostume

Til dig der er god til imitationer er der kendis kategorien!
Hvem elsker ikke at sidde til bords med Amy Winehouse eller Elvis?
Jeg ville personligt elske at møde op som Amy med små poser “coke” i parykken!

præst og skøge

Er du politisk ukorrekt, synes jeg du skal tage et kig på denne her:
Sognepræst og skøge!
Det er så forkert og så upassende, at jeg simpelthen må have den med. Vi kender allesammen ham der går over stregen og får alle i selskabet til at føle sig en smule utilpas. Dette er uden tvivl kostumet til ham!

hest kostume

Sidst, men ikke mindst, er der denne Jockey (MED HEST!)
Jeg elsker denne her. En hel aften hvor du bare skubber til alt og alle fordi din hest er helt ude af kontrol. Som Tex & Jack ville sige: “Min hoppe er vild”!

Som sagt må jeg jo undvære fastelavnsfesten i år, så jeg håber i vil give den lidt gas for mig.

Peter pan

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Tak for en skøn aften!

Som den faste blog-læser nok har opdaget, så blev Bloggers Delight’s 5 års fødselsdag afholdt i lørdags.

Location hed Radison Blu og omgivelserne var helt i top. God stemning, smukke(!) mennesker og god mad. Det var helt perfekt!

Jeg havde æren af at ledsage Theresa, som var ude for første gang siden hendes skønne søn kom til verden. Jeg indtog rollen som den uforstående barnløse ven når savnet til den lille mand meldte sig, men måtte til sidst se mig slået. At komme hjem til Isaks smil lokkede mere end den udemærkede rødvin jeg skålede i. Det kan jeg faktisk godt forstå, og Theresa havde allerede vist sig som værende en fremragende date.

Bloggers delight fest

Da Theresa gik, havde jeg indtaget lige præcis den mængde alkohol der skal til for at jeg opsøger andre mennesker, så på den måde havde hun altså timet det godt.

Danni sigen

23.30 blev vi hentet i sightseeing-busser, der kørte os til Zen. Her stod den på efterfest med fri bar den første time. Det er et farligt koncept, men virkelig værdsat.

Det blev til et glædeligt gensyn med Pudderdåserne Helene & Katja, nogle fantastisk gode grin med Danni Sigen, udveksling af politiske synspunkter og fællessang med Rikke Chili, et skønt møde med Sy Lee og shots med de smukke piger Cecilie & Camilla & direktøren for det hele, Henrik.

Alt i alt en skøn aften med virkelig uskønne tømmermænd i går. Heldigvis blev de plejet med Nikita på Skodsborg Kurhotel, så det var lige til at klare.

Tillykke med prisen som årets medarbejder, Daniel. Det er så velfortjent.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Tillykke med fødselsdagen!

bloggers delight 5 år

Bloggers Delight fylder 5 år og det skal fejres med stor fest, awardshow og selvfølgelig et brag af et afterparty i aften! Det bliver så lækkert!

I aften har jeg den store fornøjelse at ledsage smukke Theresa Lange og lige nu er min største bekymring om jeg formår at leve op til hendes klasse. Den pige har fandme stil!

Heldigvis har jeg, som du kan se på Instagram, fået klaret både hud og hår, og champagnen er lagt på køl. Nu er det kun tøjet der skal på plads.

Du kan komme med til festen på Snapchat.  Åbn Snapchat og hold din telefon over dette billede eller find os under navnet ‘bloggersdelight’. Jeg er sikker på det bliver fornøjeligt at følge.

bloggers deligt snapchat

I morgen restituerer jeg på spa-ophold, så der er ingen undskyldning for ikke at give den gas i aften.

Hav en dejlig weekend!

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Fødselsdag er sjovere… Sammen!

I dag er det Sørens fødselsdag, Hurra hurra hurraaaaaa!

Ja, du var lige vidne til at jeg sang for mig selv. Det må man gerne på sin fødselsdag. Det har jeg vedtaget.

Jeg sidder med tømmermænd hængende over min mac i min nye morgenkåbe og smiler over det sidste døgn. For en gang skyld er det faktisk tømmermændene værd. I går fejrede jeg nemlig fødselsdag og sikke en aften. Jeg havde inviteret til hattefest og var ekstremt spændt på hvordan det lige var blevet taget af mine gæster. Heldigvis var det taget godt i mod, og vi havde en yderst fornøjelig fest. Sammen!

I den nye reklamefilm for Swipp nævner de en række ting der er federe, bedre og sjovere sammen, og en aften som i går og en nat som i nat understreger faktisk meget godt deres pointe. Det er bare sjovere at dele oplevelser med andre. Prøv at se klippet og læg mærke til stemningsskiftet. Det var sådan jeg havde det i går da de første gæster trådte ind ad døren.

Udover at ramme helt plet i følelsesregistret i går, havde jeg virkelig glæde af den nye betalingssløsning. Jeg havde nemlig glemt min pung da jeg var ude og købe de sidste ting. Og vupti, den klarer vi lige på mobilen. Det er fuc**ng genialt! Hura!

Med til historien om min fødselsdag skal det altså nævnes at jeg i går fik mit livs første kagemand. Min mor var så dejlig at lave mad til alle mine gæster, og da jeg skulle hente det i går overrasker hun mig med en god gammeldaws kagemand med slik og hele molevitten. Det var altså lige før det tog titlen som årets bedste gave! Tak mor, og tak for hjælpen med maden. Det smagte fantastisk.

kagemand

Nå, nu vil jeg tage en tur ned på Caféen og få mig lidt fødselsdagsbrunch. Det er vist lige hvad jeg kan overskue i dag. <3

Indlægget er sponsoreret