Bendixen, BNP og Hykleri

Åh ja, endnu en uge er gået og endnu en politiker er kommet i vælten. Denne gang har vores folkevalgte ikke misbrugt embede, skattekroner eller autoritet, men derimod svaret på et spørgsmål hun ikke kendte svaret på og udstillet manglende viden om et helt andet emne. Dumt? Ja. Pinligt? Ja. Syndigt? Nej.

Hovedpersonen denne gang er Dansk Folkeparti’s Pernille Bendixen, der i et radiointerview roder sig ud i en tågesnak om at BNP er for højt og at det er der der skal tages penge fra til at yde yderligere hjælp til flygtninge i nærområderne.

Pernille Bendixen ved tydeligvis ikke hvad der er op og ned i flygtningepolitikken og hun ved tydeligvis heller ikke helt hvad det der brutto national produkt er. Skræmmende for en folkevalgt? Ikke rigtigt.

Get over it!

Og hvorfor synes jeg så ikke det er skræmmende? Det skal jeg fortælle jer.

For det første er det de færreste der kan fortælle hvad BNP i virkeligheden er, og selv de der kan medgiver at det er en svær størrelse. Det er blevet nævnt mange gange i valgkampen, og hvis man ikke har interesse for hvad vores nye statsminister mente med at sænke vores ulandsbistand til 0,7% af BNI, som anbefalet af FN, så er det altså helt forståeligt at man roder rundt i de økonomiske begreber.

For det andet gik Pernille Bendixen til valg på følgende tre mærkesager: højere voldsstraffe, mindre magt til EU og en motorcrossbane til Fyn. Hverken asylregler, ulandsbistand eller økonomi var en del af hendes valgkamp og ingen stemte på hende fordi de forventede en vismand på tinge.

For det tredje er Pernille Bendixen helt ny på Christiansborg og kommer fra en virkelighed som dagplejemor. Netop derfor er hun blevet ordfører på børneområdet – fordi det er et emne hun ved noget om.

Eyes on the ball!

Jeg synes faktisk at hele denne sag er ret interessant. Ikke fordi Pernille Bendixen trådte i spinaten, men fordi vi, igen, lader håbløse jounalister komme afsted med at være skadelige for demokratiet.

Ja, det sagde jeg. Skadelige.

Denne sag var aldrig kommet frem, havde journalisten ikke ringet til en ordfører på børneområdet i et spørgsmål om flygtninge og økonomi. Hvorfor overhovedet lave det opkald? Jeg forstår det ikke, og jeg synes IKKE det er i orden.

Catch me if you can!

Når min frifindelse af Pernille Bendixen og dom over Radio24syv er afsagt, er det vigtigt at tilføje at jeg slet ikke forstår hvordan Dansk Folkeparti kan lade det ske.

Jeg kan kun fortælle om livet som kandidat for Liberal Alliance og lad mig være meget klar i spyttet når jeg siger at man skulle være mere end almindelig uintelligent for at ende i den suppedas. Jeg kan ikke tælle de gange vi fik besked på at kontakte en ordfører eller presseafdelingen hvis nogle spurgte om os noget vi var i tvivl om, og lad mig tilføje at det ikke var et venligt råd – det var en direkte ordre. Både for vores og partiets skyld.

Personligt er jeg glad for den klare tale og ringede ofte til Simon Emil Ammitzbøll eller vores pressechef Katrine Hertz Mortensen, som altid var klar til at svare. Det sikrede mig at ingen kunne fange mig i spørgsmål jeg ikke anede noget om. Sad jeg til en debat og fik et spørgsmål jeg ikke vidste noget om var mit svar: “Det ved jeg ikke noget om, men du kan enten kontakte vores ordfører eller komme hen bagefter og fortælle mig mere, så undersøger jeg det for dig”.

Catch me if you can

… og lige en sidste ting…

Kære Camilla Brejner Schwalbe,

Du er repræsentant for Socialdemokraterne. Et såkaldt “arbejderparti”. At du tillader dig at nedgøre en nyvalgt dagplejemor der er kommet i folketinget for at fokusere på noget hun ved noget om, børnene, er ikke bare forkert, det er direkte kvalmt. Hvad bilder du dig egentlig ind?

To ting:
1.: At kalde det et stort problem at en folkevalgt ikke ved hvad BNP er, er jo bare dumt, Camilla. Det er det da overhovedet ikke. Ikke når hun skal beskæftige sig med politik på børneområdet.
2.: At Socialdemokrater nu begynder at hæve pegefingre over manglende akademiske kundskaber er så forkert at jeg nærmest ikke kan være i mig selv.

Sidst men ikke mindst, så finder jeg det ikke nær så skræmmende at Pernille ikke ved hvad BNP er, som at du og dine med-socialister tror på gratis ting.

shady bitch

//Søren

Honey – I’m home!

Sunset_kos_olympia

En uge på den græske ø Kos med hele familien er overstået, og jeg er tilbage i København. Turen var sponsoreret af min mor der fyldte 60 og ønskede at fejre det med en rejse med børn, svigerbørn og børnebørn. En fantastisk god idé hvis i spørger mig. Ikke kun fordi jeg fik en tur sydpå, men fordi vi i vores travle liv ikke altid ses så meget som vi ønsker, på trods af at vi i min familie faktisk er ret tætte.

Politisk forskellighed i familien

Det er en sjov ting med familie. Mennesker du slet ikke selv har valgt at have i dit liv, men som på trods af forskelligheder altid vil stå som noget specielt. Min familie er en broget flok og stemmefordelingen strækker sig fra Enhedslisten og Socialdemokraterne til Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti – og det er bare mine forældre, søskende og deres partnere. Heldigvis har vi ingen Radikale, og det har jeg det ret godt med. Jeg ved godt at dit kryds ved valget ikke afspejler hele din personlighed, men der er altså nogle træk som er så forudsigelige at det nærmest er tåkrummende stereotypt. F.eks. foretrækker jeg, som liberal, at vi hver især skal have ret til at sige til og fra på de fælles arrangementer, mens jeg til gengæld var eneste gæst på turen der inviterede mine forældre ud en aften som tak for rejsen.

Niecerne

Som homoseksuel mand er børn et større projekt. Skal vi adoptere? Skal vi finde en lesbisk? Skal vi tage til udlandet og finde en rugemor? Spørgsmålene er mange og ofte drukner ønsket om at være den sejeste far i verden. Netop derfor betyder forholdet til mine niecer ekstra meget for mig. Jeg er så heldig at have tre skønne af slagsen. Jeg ved ikke om alle i familien kan se det, men mit hjerte banker ekstra hårdt hver gang jeg hører de to mindste, Anne & Cecilie, råbe, i hård konkurrence om opmærksomheden: “Morbror Søren – se lige mig”. Tænk at det betyder noget for dem om jeg ser deres nyeste akrobatiske numre i poolen eller deres nye kjole.

Så er der første-niecen, Clara! Den pige er så mega sej at jeg nogle gange føler æresfrygt i hendes selskab. Clara danser både Disco og Hip-hop, og har som 13 årig allerede vundet både EM og DM i flere discipliner. Solo, par og formation. Slå den!

Her er mine søstre og niecer på toppen af Kos. Five shades of pink!

Kos olympen view

Kos

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Turen til Kos var en blandet fornøjelse. Langt de fleste grækere var søde og rare og vi blev generelt behandlet rigtig godt. Der var lige den ene receptionist der opførte sig som om hendes tampon var støbt i cement og var to numre for stor, men ellers var alle rigtig søde. Det er altid et stort plus når befolkningen er imødekommende.

Til gengæld var det ret tydeligt at ø’en peakede et godt stykke før 2005, og de tomme lokaler og forladte restauranter gav et billede af et samfund på vej ned. Det var nærmest deprimerende. Uanset hvor hyggelig en taverna er, så er det altså en ridse i lakken når udsigten er en faldefærdig bygning.

Byen Kos på Kos er som turistbyer er flest og området med liv ret småt. Bestemt ikke noget at rejse 3,5 time for.

MEN … De søde grækere, smukke strande og muligheden for at sejle ud på det åbne hav er helt fantastisk og vi formåede virkelig at udnytte mulighederne. På min mor’s fødselsdag tog vi på et sunset cruise med båden Christina, som vi havde lejet for kun vores familie. Helt fantastisk. 550 € for 15 mennesker, inkl. mad og hele 4 personer til at sørge for os.

christina boat kos

 

Jeg vil nok ikke anbefale Kos som din næste feriedestination, medmindre du har en ligeså festlig familie som min. Jeg ville gerne skrive i detaljer hvad der skete på rejsen, men de historier skal fortælles.

Flygtninge

Ja, flygtninge kommer vi ikke udenom. Kos er ét af de steder der er hårdest ramt af bådflygtninge og det bærer byen præg af. Til gengæld var der forholdsvis godt styr på situationen og vi følte os på intet tidspunkt utrygge.

Der er sejlet færger ind til at huse flygtningene og mange bliver sejlet videre til Athen. Desværre kan hverken færger eller Athen huse alle flygtninge og det var, uanset hvordan vi vender og drejer det, hjerteskærende at se de familier der måtte bo på stranden i hjemmelavede telte af papkasser. Det er så langt fra det man forbinder med et liv. Vi så til gengæld også at ingen blev overladt til sultedøden, og livet på stranden ikke varede mange dage før det var deres tur til at komme videre. Livet i det hjemmelavede telt er midlertidigt og kan ikke bruges som argument for at vi skal tage imod flere.

Jeg tillader mig dog også at være en smule kontroversiel. For på trods af at have været i orkanens øje i en uge og oplevet mennesker langt fra deres hjem, så er jeg stadig skeptisk overfor flygtningestrømmen til Europa. Nogle vil sikkert kalde mig et røvhul for at komme med den udmelding, men ikke desto mindre er det sådan jeg har det.

De kulturelle forskelle er ekstreme og netop kulturelle forskelle er det største problem vi oplever i forbindelse med integration. Ikke religion, hudfarve eller påklædning, men kultur! Jeg har boet i København Nordvest i 9 år – jeg ved hvad jeg taler om.

De Radikale kører velkomstkampagner for hele verdens flygtninge og der er ikke det menneske i verden der ikke kan få plads i Danmark – problemet er bare at de Radikale på intet(!) tidspunkt har fortalt os hvordan det skal fungere i praksis. Tilbage må man konstatere at Radikale vil skide dansk kulturhistorie et stykke og det synes jeg altså er helt uacceptabelt. Det lyder måske konservativt – men det vil jeg da til enhver tid foretrække. Desuden synes jeg de Radikales kærlighed til menneskesmuglerne er direkte frastødende – og indtil de kommer med en udmelding på det område, gider jeg faktisk ikke høre flere af Zenia Stampes historier om gode oplevelser med brune drenge i toget!

Tilbage

Ja, det blev et noget blandet indlæg, men nu er jeg tilbage på bloggen og så må vi se hvad der kommer fra mine fingre den næste periode. Jeg vil ikke gå i detaljer om flygtningedebatten da jeg synes det er blevet en debat om at være “de gode”, og det er simpelthen så ukonstruktivt og dumt.

//Søren

signatur_soren_juliussen

Ingen allierede!

 

Jeg er, for det meste, glad for at være et menneske der bekymrer sig, danner sig meninger og gerne tager en diskussion. Jeg ser det som et privilegie at være oplyst og have interesse for at øge min horisont. Men…

Vi ved allesammen at alt sagt før men ikke gælder og lige i dag er det også tilfældet i mit indlæg. I dag er nemlig sådan en dag hvor jeg er bekræftet i udsagnet om at individet er den mindste minoritet. I dag er en dag uden allierede.

Årsagen? Copenhagen Pride Parade.

pride
Farve, religion, seksuel orientering og politisk ståsted udhviskes til fordel for budskabet om frisind og frihed. (Credit: http://lpbfoto.dk)

Priden

Lad mig starte med at sige at jeg havde en helt fantastisk dag i lørdags. Ligesom hvert år, mødtes jeg med venner og bekendte for at fejre mangfoldighed og friheden til at leve som man selv vil. I år havde jeg sågar skrevet et indlæg i LGBT-magasinet Out&About om transkønnedes rettigheder (kan læses her). Min plan var, som de andre år, at gå med i priden. Ikke i vogn, men blot følge optoget og kysse og kramme venner, familie og kollegaer der havde taget plads på sidelinien. Det endte dog anderledes, og i løbet af få meter var jeg, min mand og vores skønne venner hoppet på Liberal Alliances vogn. Herfra dansede og sang vi os gennem optoget. Præcis ligeså festligt som sådan en dag skal være. Efter optoget mødtes vi med en masse andre og gik syngende rundt i gaderne. På paradedagen dømmer vi ikke, og det giver en nærmest euforisk følelse i kroppen at være med til. Så langt så godt.

Efterspillet

Igen i år fik jeg en tår over tørsten og gik tidligt død. Faktisk lå jeg allerede i min seng kl. 19:00, hvilket betød at jeg vågnede igen kl. 24:00 med slemme tømmermænd. Jeg tømte en liter vand og fandt min telefon frem for at se hvad mine venner havde skrevet på de sociale medier om dagens fest. Til min store overraskelse var det ikke hvad jeg blev mødt af. På min Facebook rasede debatten om LAU-formandens opdatering tidligt på dagen der lød:

Hvis jeg var homoseksuel og ville overbevise verdenen om, at det selvfølgelig er naturligt, normalt og helt almindeligt – så ville jeg næppe gøre det med en parade af homoseksuelle, der ter sig skabagtigt, flamboyant og helt igennem stereotypt bøsset.

Kort efter den opdatering skrev han følgende:

Dagens lektie: Hvis du mener, at homoseksualitet er så almindeligt og naturligt, at man ikke behøver at gøre det til et karneval – ja, så er du intollerant.

LAU-formanden havde naturligvis fået en række modsvar på sin opdatering, og uden at læse hvad andre skrev, var jeg hurtig på tasterne med en opdatering der lød:

LAU-formanden, Vanopslagh, mener at homoseksualitet er så almindeligt at det ikke behøver gøres til et karneval. Det er jo fint han synes det. At han med den udtalelse gør sig unødigt skyldig i at være en kæmpe hat, det er ikke så fint.

Og så var jeg pludselig en del af debatten.

Jeg vil gerne skynde mig at undskylde overfor LAU-formanden. Ikke for at være uenig, men fordi min opdatering var intetsigende og dum. Alex, hvis du læser det her: UNDSKYLD.

Jeg mener selvfølgelig stadig at formanden er på dybt vand her, og jeg bryder mig bestemt ikke om at man på nogen måde indikerer at man, for at blive accepteret, skal opføre sig på en bestemt måde. Det er i min verden både intolerant og u-liberalt. I mit liberale hjerte skal man accepteres for den man er, så længe man ikke skader andre. Vi må erkende at majoriteten af minoriteten holder af en farverig fest – og for det, skal de accepteres. Sådan skulle min kommentar ha’ været, og den skulle nok være gået direkte til Alex, i stedet for på min egen side.

Når det så er sagt, så skal vi altså også huske på at der i paraden gemmer sig nogle ekstremt vigtige budskaber. De er ganske rigtigt pakket ind i højt humør, glimmer, musik og alverdens originaler, men det vil jeg da til enhver tid foretrække fremfor en demonstration med sure kampråb, flyvende brosten og hærværk mod offentlig ejendom.

Formanden trak sin opdatering tilbage og skrev at han tydeligvis var blevet misforstået. Det tror jeg til dels, men jeg tror også at hans opdatering var en klar indikation på et manglende kendskab til priden og dens eksistensberettigelse.

Lad mig til sidst tilføje at mange(!) af mine politiske venner udtrykte enighed med LAU-formanden. For mange! Sjovt nok ingen af dem der selv har deltaget og med egne øjne set at priden er meget andet end glimmer. Jeg troede faktisk at mit netværk var klogere end at tro på BT.dk’s billedserier, men åbenbart ikke. Hvorfor skal vi dog skabe os sådan hvis vi vil accepteres som normale?

Ved i hvad venner? Det vil vi måske heller ikke. Vi vil accepteres præcis som de originaler vi er. Det var mit budskab i valgkampen, hvor i stod på ræd og række for at klappe af min åbenhjertighed omkring mine udfordringer som homoseksuel i provinsen, og det er mit budskab nu. Jeg skal leve med at være en minoritet resten af mit liv. Det er ikke synd for mig, men hvad helvede går der af jer over at jeg tager ligesindede i hånden én gang om året og inviterer ALLE med til fest? For det er jo det vi gør. Vi åbner armene og viser jer at vi er ligeså forskellige som alle andre, og for rigtig mange er det enormt lettende at kunne gå med oprejst pande gennem byen. Det er der alt for mange der ikke gør til dagligt. Giv dem nu bare den ene dag.

Priden er kerne-liberal og handler om at hylde retten til at leve som du vil, så længe du ikke generer andre.

Behøver jeg tilføje at selvmordsraten hos homoseksuelle er syv(!) gange højere hos LGBT’ere end hos alle jer andre?

Dagene efter

Som om det ikke var nok at jeg skal kæmpe denne kamp med mennesker der kalder sig selv frisindede, så bliver jeg i dag gjort opmærksom på at en venstrefløjsgruppe har delt løbesedler ud på rådhuspladsen med budskabet om at ‘buhe’ Carl Christian Ebbesen fra DF ud af scenen. “Ingen racister i vores pride” – lød budskabet. Hvad helvede er meningen? Hvad er det for en måde at opføre sig på? Jeres fløjter og buh-råb kan i holde til jeres egne konferencer, det skal jeg ikke blande mig i, men priden er for alle og det er ikke stedet at drive fløjkrig. Ironisk udtryk taget min egen fløjkrig i partiet i betragtning.

Jeg vil i den forbindelse sende en online-lussing til jer der rystede på hovedet af vores Liberal Alliance vogn. Hvad bilder i jer egentlig ind? Liberal Alliance’s politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll er manden bag flere love der har øget LGBT’eres rettigheder, og jeg har personligt haft fat i vores ligestillingsordfører, Laura Lindahl, der er klar til at hjælpe i kampen for informeret samtykke til transkønnede. Gode mennesker der, uagtet ideologi, fortjener ros for deres vilje på LGBT-området.

Tro mig, jeg har det også stramt med Enhedslisten’s gruppe, men jeg båder smiler, hilser og glæder mig over at vi er sammen på de her spørgsmål. Landets økonomiske politik hører ikke til her.

Ingen allierede

Hvis det er lykkedes dig at komme igennem hele mit indlæg, så er du nok en af de få. Det var også noget af en smørre, men jeg har simpelthen været så frustreret de seneste dage og nu skulle det ud.

Jeg er ret alene i dag. Jeg er en frisindet blå homoseksuel der både advokerer for LGBT-miljøet og dets umiddelbare modstandere.

Fisken de kaldte Kristian…..

df_graensebom

Hele Danmarks yndlinge, Dansk Folkeparti, turnerer i disse dage hele mediemøllen rundt for at fortælle hvor pinligt og umodent det er at Liberal Alliance kræver topskattelettelser for at pege på Pia Kjærsgaard som formand for folketinget. “De to ting har jo intet med hinanden at gøre” hører man fra gruppen.

Et synspunkt jeg faktisk sympatiserer med. Altså, hvis man lige ser bortset fra at den form for politisk spil blev grundlagt af Dansk Folkeparti selv og at vælgerne tilsyneladende er helt enige i at det er den rigtige måde at forhandle på. I politik er der én stemme man skal lytte til: vælgernes!

Dansk folkeparti brugte sin position som støtteparti op gennem 00’erne til at få sat aftryk på deres politiske mærkesager og lagde så til gengæld stemmer til en masse ting der aldrig har stået i Dansk Folkeparti’s politiske program. Kan du f.eks. huske hvad DF ville ha’ for at stemme for VK-regeringens 2020-plan? Bingo – Grænsebomme! Faktisk var Thulesen Dahl meget klar i spyttet:

“Vi siger så åbent, at vores medgørlighed på et område er afhængig af, om vi føler os imødekommet på de områder, der er vigtige for Dansk Folkeparti,”
Link: Grænsebomme for efterløn

thulesen_dahl_guldfisk

Jeg ved ikke om Thulesen Dahl har hukommelse som en guldfisk eller om han prøver at ændre spillets regler igen – uanset hvad, synes jeg han skulle stoppe sig selv og sin folketingsgruppe.

Lad mig give dig et godt råd Kristian: Lær af din tidligere formand. Acceptér det faktum, at selvom i havde et godt valg, så fik i ikke 90 mandater. Acceptér at der er et parlamentarisk grundlag der kræver indrømmelser for tilgengæld at ligge stemmer til jeres ønsker. Og hold så, for guds skyld, op med at være så skide hamrende hyklerisk. Jeg ved indefra at Liberal Alliance ikke vil stille sig i vejen for at ansætte et par toldere ved grænsen eller gøre Pia Kjærsgaard til formand for folketinget, men det er ikke vores politik eller mærkesager, og det kræver altså noget den anden vej hvis vi skal lægge stemmer til det.

Kære Kristian – Dansk folkeparti opfandt spillets regler, nu må du holde dig til dem!

Spiser liberale andet end børn?

Jeg har hørt rygter om at sådan en blog er et godt sted at få hjælp til diverse arrangementer, og jeg har sat mig selv i den kattepine at der imorgen kommer mine 7 medkandidater i København og 3 fra organisationen til middag.

Men hvad serverer man for 10 liberale? Spiser de overhovedet, og hvis de gør, spiser de så andet end børn?

HVad spiser liberale?

Jeg ved at de drikker vin – det skulle vist være ret liberalt. Så den del er ligesom på plads. Men jeg er typen der plejer at vælge drikkevarer efter hvad middagen står på, ikke omvendt, så jeg står virkelig foran en udfordring her.

Hvis bare de var Radikale… Det havde ligesom gjort det hele meget nemmere. Det er noget med noget hirseklid og bæredygtige linser. Måske Simon Emil (Ammitzbøl) stadig spiser sådan noget, på trods af hans afradikalisering?

Radikale

Eller Socialdemokrater… Det er sgu ligetil. En gang pølser på grillen, en kold bajer og et godt udvalg af ketchup, remoulade, sennep og løg – både rå og ristede selvfølgelig.

socialdemokrat

Eller fra Dansk Folkeparti… Det er jo så nemt som det kan blive. Hvis mine muslimske naboer siger “nej tak”, så siger de  “ja tak” – så det er noget med svin!

Dansk folkeparti

Men tilbage til de liberale. Jeg ved at Laura Lindahl tidligere har afvist at spise børn, på trods af at hun havde en baby i maven. Det var vist noget med en graviditet, og havde hun bare stadig været gravid, så kunne jeg jo servere alt. Jeg har hørt at sådan nogle spiser ekstremt meget. Men ikke engang der kan man finde hjælp.

Så kære læser, vil du ikke godt være sød at give mig et fif til hvad jeg kan servere for mine liberale medkandidater?