The simple life!

I denne weekend har vi afholdt endnu en helt fantastisk lækker champagneaften med vores venner, Maj & Torben. Denne gang i deres nye rækkehus ved Amager strand. Som tidligere nævnt bliver vi naboer, når vores lejlighed er klar til marts.

Maj, der har bloggen Travelush.dk, er så sindssygt god til at lave mad og kræse om sine gæster. Hun er betænksom, kreativ og eventyrlysten – både når det gælder rejser og når hun står i køkkenet. Det bar aftenen i den grad præg af, og når hun samtidig har valgt at gifte sig med ét af de dejligste mennesker i kongeriget, så er det svært at forlange mere.

Der var hentet ingredienser fra specialbutikker og Maj havde gået fra sted til sted for at sørge for at alt var i orden.

Maj havde forberedt en del i forvejen, men det er fast tradition at vi laver meget af maden sammen. Det er så skide hyggeligt.

Champagneaften

Forret

Vores første ret var fjordrejer med friske hvide asparges, frisé salat, rugbrødscrumble og mousselin creme. En helt fantastisk sommerret. Sæsonen for hvide asparges er snart slut, så det er om at være hurtig. Og en anden lille ting – hvis du ikke køber rejerne pillede, så forbered dig på at bruge lidt tid på at pille dem. Det er sværere end det ser ud.

Hovedret

Næste ret var tartar af øko-okseinderlår med vagtel-blomme, kapers, syltede ribs, urtemayo og fritter.

Dessert

Desserten bestod af en kage med pistacie, basilikum og citron.

Næste morgen…

Da jeg vågnede næste morgen, var det med et stort smil på læberne. Vi overnattede hos Maj & Torben og fra deres gæsteværelse kunne vi se lige over på byggeriet af vores nye lejlighed. Jeg glæder mig så sindssygt til det er færdigt!!!

Jeg stod op før de andre var vågnet, tog tøj på og kaldte på hundene. De to små bullere var ekstatiske over at jeg var stået tidligt op og var klar til at gå en tur.

Vi gik ned mod græsset ved Amager strandpark, og på vejen mødte vi flere hundeluftere, motionister og forældre på tur med barnevognen. Jeg lagde mærke til at ingen af dem jeg mødte havde telefoner fremme. De enten løb i morgensolen, drak en kaffe eller talte med hinanden. Det kan lyde dumt, men jeg kunne ikke lade være med at blive glad.

Lige lidt længere…

Egentlig var det meningen jeg bare ville gå ved græsset, men hele følelsen af at gå rundt derude var så overvældende, så jeg besluttede mig for at gå til næste bro mod stranden, krydse den og gå helt ned til havet. Ned og smide skoene og mærke sandet og det kolde vand.

Som sagt, så gjort … Da jeg stod i vandkanten med udsigt over øresund, var det lige som om at tømmermændene forsvandt og blev erstattet af en følelse af lykke!

Solen skinnede og jeg tog jakken af fordi det var så varmt! Hundene pjaskede også lidt rundt i vandkanten for at køle poterne ned. Jeg var glad, de var glade og alle vi mødte på turen var glade.

Her stod jeg så. Uden en bekymring i verden, med forventningens glæde over det liv der venter når jeg flytter derud og da gik det op for mig hvor priviligeret jeg er. Det gør det en gang imellem, men hver gang føles det nyt.

Der er mange ulemper ved at være så følelsesbetonet et menneske som jeg, men der er i den grad fordele. Én af dem er at lykke føles så ekstremt. Det bobler indeni mig, mundvigerne vender sig opad og jeg får lyst til at græde. Det er virkelig svært at beskrive. Kan du mærke når du er lykkelig?

Da jeg kom tilbage fra turen, var de andre ved at stå op. Maj havde slået en dej sammen inden hun gik i seng og inden længe var morgenmaden serveret. Friskbagt brød, æg, bacon og god kaffe. Jeg var lige ved at boble over.

Vær opmærksom på det små ting!

Indlægget her har jeg valgt at kalde “The simple life”. Det gjorde jeg fordi min opdatering på Facebook omkring min søndag morgen blandt andet blev mødt med kommentaren: “The simple life <3”. Kommentaren kom fra en anden Søren. En Søren jeg ikke kender særligt godt, men som jeg via sociale medier og vist nok et enkelt møde føler en forbindelse til. En mand der formår at skinne igennem de sociale medier som livsnyder og connoisseur i livet, med hans utrættelige kærlighedserklæringer til sin kæreste, børn og livet.

Online kalder vi hinanden “Soulsisters”, og hans kommentar ramte, som så ofte før, plet. At stå der i vandkanten med lyden af det pjaskende poter var simpelt. At mødes med gode venner og lave mad sammen i flere timer er simpelt. At stoppe op og nyde nu’et er simpelt. Så hvorfor gør vi det ikke noget mere?

Husk at stoppe op. Husk at “champagenaftener” ligeså godt kan erstattes af en aften med mexikanske pandekager og friskpresset juice. Det handler om hvad man sætter pris på, og med hvem man gør det. Vigtigst af alt er det at stoppe og og nyde det.

Med ønsket om en fortsat skøn sommer!

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Champagne og Tapas

Indrømmet! Den forgangne uge har været ualmindelig lækker. Filmpremiere, middag hos de gamle, Johnnie Walker event, en tur på Tony’s og en aften med Champagne og tapas. Man skulle være et forbandet skarn hvis man ikke kunne tage sådan en omgang igen denne uge.

Lørdag i selskab med champagne 

En af mine absolut yndlingstraditioner må altså være de champagneaftener vi holder med Maj fra bloggen Travelush.dk og hendes mand. (Se tidligere indlæg her og her)

Cirka hver tredje måned mødes vi til en aften med champagne, god mad og cocktails. I løbet af året har vi lavet 6 retters menu, skaldyr, molekylær gastronomi, gourmet hotdogs og nu også tapas.

Ginger mojito

Det er en fast del af traditionen at vi mødes og laver maden sammen, mens vi drikker aftenens første udvalgte cocktail. Denne gang havde jeg lavet en “Ingefær Mojito” med ingefær, lime, mynte, honningsirup og ginger beer.

Champagne

Aftenens tre hovedpersoner. Bollinger er klart min favorit, men den fik hård konkurrence fra Saphir.

Tapas

Når jeg siger tapas ved jeg godt at der vil sidde en spanier og tænke: “Arh, det er vist ikke helt rigtigt det der”. I desto mindre er det det jeg kaldet det når der er albondigas (kødboller i tomat), grillede rejer, ost, pølse, pesto, oliven, laks, brød og hvad vi ellers havde på bordet.

Champagne

White russian

Maj lavede desserten. White Russians med en flødebolle på toppen.

Espresso martini

Herefter fik vi “kaffe” i form af Espresso Martini.

Royal Scottish breakfast tea

Aftenens sidste specialcocktail var en Royal Scottish breakfast tea som jeg blev introduceret for ved Johnnie Walker eventet i fredags. Det kan du læse mere om her!

Poker

Vi fortsatte aftenen med lidt poker og et par gentagelser af de bedste cocktails.

White Russian

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Geranium – mere end bare mad!

I onsdags havde jeg den store fornøjelse at være med Nikita Klæstrup på den 2-stjernede Michelinrestaurant Geranium i hjertet af Østerbro. Restauranten ligger på 8. etage i hjørnet af Parken. Umiddelbart et utraditionelt sted af placere en restaurant, på et stadion, men udsigten fik hurtig enhver tanke om fodbold og fadøl til at forsvinde hurtigere end du kan sige FCK.

Fra det øjeblik du træder ud af elevatoren ved “receptionen” kan du mærke at stedet ikke er som alle andre. Den overdådige “vinkælder” ved siden af den minimalistiske reception giver dig med det samme et blik ind i Geraniums filosofi – Let, dynamisk og berigende.

geranium

Vi havde den store fornøjelse at opleve menuen: “Efterårets univers”. Og ja, jeg skriver opleve. Geranium er nemlig mere end bare mad. Det er virkelig en oplevelse.

Vi startede vores aften med et glas champagne. Nikita skulle selvfølgelig have den lyserøde, mens jeg valgte en klassisk champagne med 100% Chardonnay. Eftersom mindre end 5% af champagner er lavet af 100% Chardonnay, ville det næsten være synd ikke at smage den.

champagne

Menuen var inddelt i 4 kategorier: Appetitvækkere, De salte retter, De søde retter og Sødt.

Appetitvækkere:

jordskok blade

Jordskok blade, Rugeddike og Valnøddeolie.

IMG_20150920_151431

Der er noget befriende over at spise med andre bloggere. At tage billeder af sin mad er en selvfølge og man får ingen kommentarer. Sådan er det bare.

tomatvand tomatvand

Tomat Vand, Aromatiske Blomster og Skinke Fedt.

Én af de retter der smager langt bedre end det lyder.

østers

Østers, Rygeost og Syltet Agurk.

Èn af Nikita’s favoritter. Jeg har aldrig været meget til Østers, men jeg indrømmer det smagte fantastisk.

knivmusling geranium køkken

Den sidste appetitvækker: “Knivmusling”.

Retten blev serveret i køkkenet, hvor vi blev budt velkommen af hele holdet af kokke. Retten blev serveret og præsenteret af kokken der stod bag den. Dette var nok min favorit indenfor smagsoplevelserne – det smagte ganske enkelt helt fantastisk. Efter besøget i køkkenet, som vi var meget imponerede over at de kunne holde så rent, sagde alle kokke tak for besøget, og vi blev fulgt tilbage til vores pladser.

De salte retter:

Kongekrabbe Kongekrabbe

Kongekrabbe, Silkeblød Mælk, Tagetes og Gæret Gulerodsaft.

Kongekrabben lever i Norge, i områder hvor stort set intet andet lever, simpelthen fordi kongekrabberne spiser alt omkring sig. En kongekrabbe kan veje op til 10 kg og have en diameter på 2 meter med udstrakte ben. Benet på billedet er blot yderste led på ét af de lange ben.

makrel

Let Saltet Makrel i Brændte Blade, Stikkelsbær & Peberrodssaft.

Som Nikita sagde: “Åh Søren, livet som studerende. Endnu en aften med makrel”.

brød

Små Brød på Gamle Kornsorter & Glutenfri Brød med Kerner.

kål

Farver af Kål med Tørret Löjrom, Timian & Kaviar.

Kammusling

Kammusling i Tang Aroma & Sauce på Syrlige Ribs.

Jeg ELSKER kammusling, og jeg elsker når den er så stegt på ydersiden som her. Særligt når kernen stadig en blød og lækker. Kraftfuld i smagen og blød på tungen. Mums!

æggeblomme

Æggeblomme i Røget Spæk, Rødbede & Essens på Solbærblade.

Fonden/essensen blev sat på bordet før vores ret, den var dampende varm og aromaerne spredte sig hurtigt. Vores smagsløg blev ført hen imod næste ret.

okse på ben

“Okse på Ben” – Grillet Okse, Hvidløgsblomster, Selleri & Sar.

Denne ret var afslutningen på de salte retter. Og hvilken afslutning. Lækkert lækkert lækkert!

De Søde Retter:

bær fåre yoghurt

Brombær i Hybenrose Thé, Aromatiske Frø & Sne af Frossen Fåre Yoghurt.

skoven

“Skoven” – Skovsyre & Skovmærke.

lakrids

“This is the end” – Dødningehoved af Lakrids.

Sødt med Kaffe, The & Rom

the

Te er selvfølgelig meget mere end tørrede blade og kogende vand på Geranium. Her bliver du præsenteret for en potte med bl.a. mynte og citronmelise, og sammensætter selv den smag du bedst kan lide.

sødt

Tyttebær Busk med Rødbede.
Karamel med Brunede Lød & Mirabelle.
Lille Kage med Græskarkerne Olie.

Derudover var der en lille rede af gran med æg. Hvad de var lavet af ved jeg ikke, men de smagte voldsomt lækkert.

rom

 

Efter middagen:

Da vi var kommet igennem de 18 retter med tilhørende vinmenu var humøret højt. Vi var glade, mætte og småfulde… og vi var de sidste tilbage på restauranten. Jeg kan ikke forestille mig et bedre tidspunkt at danse, så jeg spurgte Nikita om hun ikke ville danse med mig.

dans på geranium

Denne aften var nærmest magisk. Som en rejse til gastronomiens Narnia. Da vi forlod den tomme restaurant var det som at træde ud af garderobeskabet, tilbage til Østerbro og Parken som vi kender det. Det havde regnet, men det gjorde ikke noget.  Som Bogart og Bergmann altid vil have Paris, vil vi altid have Geranium! <3

geranium

Champagne og hotdogs!

“The best way to pay for a lovely moment is to enjoy it.”

Sådan lød overskriften på min aften i går. Endnu en champagneaften skulle nydes med vores kommende naboer, Maj & Torben, og som nævnt i indlægget i går stod menuen på gourmet hotdogs.

Dagen startede længe før vi åbnede den første flaske champagne, da jeg sammen med Maj tog på brombærrov. Sæsonen er ved at være ovre og det var virkelig sidste chance for at fylde fryseren med de lækre sorte bær. Faktisk var de fleste bær faldet sammen og dem vi fik fingrene i var på grænsen til det overmodne – fordelen er at smagen og sødmen er lige i skabet.

Udover at fylde fryseren brugte vi de friskplukkede bær til én af mine yndlingscocktails – Blackberry Crush!

brombærEfter en cocktail var det tid til at tilberede lidt snacks til den første flaske champagne – en Cristal 2006.  Da hovedretten er tung og vi ikke ville overdøve champagnen holdt vi os til lidt Eddermame bønner, oliven og Pimientos de Padrón.

champagne

Hovedretten bestod af en Rå & Ristet med jalapeños og cheddar og en Italian Stallion med krydret pølse og tomatsalsa med italienske urter. Mums! Jeg elsker den klassiske hotdog, men har virkelig en svaghed for den italienske hingst – en genistreg fra Foderbrættet på Vesterbro. Den smager bare godt. Her er opskriften fra Mad & Venner:

Italian stallion (4 pers.)   

Fyld:
2 løg
2 peberfrugter
4 fede hvidløg
½ bdt basilikum
½ tsk oregano
Salt og peber
1 ds hakket tomat
1 ds tomatpure
Olivenolie
4 store gode hot dog brød

Forslag til pølse: krydret svinepølse

Fyld:
Svits løg og peberfrugter gyldne i olivenolie i 5 min., tilsæt hakket frisk basilikum, oregano og hvidløg, og lad det simre i 2 min.
Tilsæt tomatpure, tomat, salt og peber, og smag til. Steg pølsen,
varm brødet, og anret med det varme fyld oven på.

gourmet hotdogs italion stallion rå og ristet

Jeg kan varmt anbefale en aften som denne. Velbekomme!

 

Foodstagram!

Hvis du følger mig på instagram vil du sikkert synes at dette blogindlæg er dybt ligegyldigt. Det vil du eventuelt alligevel, men mine instagramfølgere er blevet spammet med billeder af mad og smoothies hele ugen.

Jeg har, som nævnt i seneste blogindlæg, sat fokus på min mad og krop. Jeg har købt Årstiderne’s slankekasse til 5 dage om ugen, jeg har erstattet frokost med grøntsagssmoothies og jeg har holdt mig fra slik og søde sager alle dage. Næsten. I går kulminerede ugen i et orgie af chips, ostepops og chokolade. Det må den gerne. Jeg har netop sat fokus på hverdagens kalorieindtag, så jeg kan have en kaloriefest uden dårlig samvittighed. Jeg skal hverken være size zero eller stille op til Mr. Fitness.

Ugens menu

Da jeg, sammen med min mand, søndag eftermiddag besluttede mig for at bestille Årstidernes måltidskasser, havde jeg ikke forventet at jeg ville være igang under et døgn efter. Jeg troede ihvertfald der ville gå en uge. Sådan gik det ikke, og allerede mandag morgen stod to kasser foran min hoveddør. Én med grønt og én med kød og fisk.

Ugens menu lå i kassen med grønt og den skulle jeg ikke kigge længe på før jeg var sikker på at beslutningen var den helt rigtige. De 5 retter var følgende:

  • Spicy kødboller med ris, sød chili og kål
  • Varmrøget kulmule med nye kartofler og salat
  • Kylling i rød karry med grønt
  • Oksestrimler i tomatragout
  • Chili sin Carne

aarstiderne

Cheat-day

At bestille måltidskasse til 5 ud af 7 dage passer os helt perfekt. At vi to dage om ugen kan spise ude med god samvittighed er altafgørende for at det kan fungere. I torsdags var én af de dage. Jeg var så heldig at blive inviteret på KöD med smukke Nikita Klæstrup, og her skulle ikke spares på noget.

KöD KBH

Hvis du aldrig har været på KöD, og ellers er glad for god mad, vin og, nå ja, kød, så har du snydt dig selv for en god aften. Det var mit andet besøg på den forholdsvis nye restaurant og jeg havde inden besøget høje forventninger – til mit forsvar er det deres egen skyld efter første besøg. Jeg plejer ellers at gøre hvad jeg kan for at bringe forventningerne ned for at undgå skuffelser, men både selskabet og restauranten gjorde det helt umuligt.

Koedcph

Vi startede aftenen med én af mine absolut yndlingscocktails dark’n’stormy, efterfulgt af forretten – krebsesalat og laksetartar. Hovedretten bestod af Rib-eye fra Uruguay på gulerodspuré med steak-fries og bearnaise med en lækker flaske Zinfandel. Tjeneren gav os den bonusinfo at vinen er produceret af Godfather-instruktøren Francis Ford Coppola og at flasken blev designet før vinen, som derefter blev produceret for at ramme udtrykket.

Efter hovedretten var jeg mæt og takkede derfor nej til dessert. Troede jeg! Første lektion når man er ude med Nikita er altså at man ikke siger nej til dessert. Nogensinde. Jeg endte derfor med en lækker(!) Gateau Marcel med havtorn og friske bær, akkompagnieret af en cocktail med passionsfrugt og kærlighed.

Web: koedkbh.dk

Lørdag = Champagne

Det er blevet tid til endnu en gang champagneaften med vores kommende naboer, og hvor vi tidligere har givet os i kast med 6 retters menuer, skaldyrsbuffeter og molekylær gastronomi, har vi denne gang valgt at lave gourmet hotdogs.

Menuen kommer til at bestå af en Italian Stallion med krydderpølse, tomat og basilikum og en Klassisk Ristet med cheddar og jalapeños – hertil skal vi drikke en flaske Cristal Louis Roederer 2006 og Coeur d’or Millésime 2006.

Rigtig god weekend <3

Older posts