Udsat for grov mobning, men ingen gjorde noget!

mobning

Hej venner,

Jeg startede lige dagen med en af de her “hvad ville du gøre”-videoer på Facebook. Selvom denne video er en smule underlig, idet de kalder en smadret burger for et mobbeoffer, så er der alligevel en god pointe når det kommer til vores prioriteringer i livet. Helt præcist bliver de intetanende kunder på en Burger King sat i en situation hvor de skal forholde sig til en ret direkte situation med mobning og at få udleveret en smadret Whopper. Hvordan tror du folk reagerer? Du kan se videoen her eller læse videre i indlægget.

Mens 95% af kunderne der fik udleveret en smadret burger klager til restauranten, reagerer kun 12% af gæsterne på mobningen af den unge dreng. Selvom manden bag disken ihærdigt forsøger at drage en parallel mellem deres smadrede burger og den grove mobning der finder sted i restauranten, er folk fuldstændig blinde for det. Det er nærmest fascinerende og man bliver nødt til at spørge sig selv: “ville jeg selv sige noget?”.

Vi har vel et ansvar?!

Videoen bekræfter hvad mange andre forsøg har vist; vi kan ikke lide at blande os. Vi er simpelthen så bange for at træde ind i hinandens privatsfære at vi ikke engang kan bede børn om at opføre sig ordentligt. Men har vi ikke et ansvar for at gøre modstand når vi oplever uretfærdighed udspille sig for øjnene af os? På den ene side mener jeg jo ikke at min moral skal diktere hvad andre skal gøre, men på den anden side synes jeg altså der er noget frastødende over voksne mennesker der sidder og ser passivt til.

LÆS OGSÅ: HÆRVÆRK MOD LESBISK PAR – EN LØGN?

Jeg synes det er vigtigt at synliggøre konsekvenserne af vores manglende interaktion med hinanden og jeg synes det er vigtigt at blive med med at lære vores børn at mobning er forfærdeligt. Og selvom videoen er fra USA, så er det også et reelt problem i Danmark.

Undersøgelser viser:

11 pct. af alle skolebørn i Danmark bliver mobbet.
7 pct. oplever at blive mobbet hver eneste uge hele skoleåret.
I gennemsnit bliver to børn i hver klasse mobbet.
41 procent har ofte lyst til at gribe ind over for mobning, men de gør det ikke.
Der bliver mobbet lige meget i skoler på landet som i skoler i byen.
Der bliver mobbet lige meget på skoler i Jylland som på Sjælland.
Der er mest mobning i 4., 5., 6. og 7. klasse.
Der er mindst mobning på de skoler, hvor lærere og elever gør en aktiv indsats mod mobning.

(Kilder: DCUM, Børns Vilkår, Børnerådet, HBSC, WHO)

… hvad endnu mere sindssygt er, at mobning også finder sted hos voksne.

Skal vi kke blive enige om at vi allesammen råber højt næste gang vi ser noget? Og skal vi ikke allesammen blive enige om at belønne og rose børn der udviser godt kammeratskab overfor deres omgangskreds?

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Rugemødre – ja tak!

homoseksuelle forældre

Debatten om brug af ruge-mødre er igen oppe og vende. Det er jeg virkelig glad for, da det er et emne der falder mig utrolig nært.

Jeg har tidligere forsøgt at sætte fokus på emnet, men da det påvirker et fåtal er det svært at få på dagsordenen. Derfor er jeg virkelig taknemmelig for at P1 har taget emnet op i programmet ‘Far, far og rugemor‘.

I programmet møder vi Dan og Martin der har været i USA for at finde en æg-donor og rugemor – i Danmark er det nemlig ulovligt. Faktisk er det også en balancering på kanten af straffeloven at tage til udlandet for at finde den hjælp man behøver. Vi møder også deres rugemor, som er kommet til Danmark for at være gudmor for deres datter.

Forbuddet bygger på en selvopfyldende profeti

Formand for jordemoderforeningen og medlem af etisk råd, Lillian Bondo, mener ikke vi skal kigge på reglerne. Det begrunder hun med at der ville være risiko for at fattige kvinder ville vælge at sælge deres krop for pengenes skyld.

Men kære Lilian, er det så ikke netop i Danmark at muligheden skulle være der? Er det ikke netop her vi har en sikkerhed for at kvinder ikke bliver tvunget til at sælge deres krop? Jeg mener, i dag tager både homoseksuelle og heteroseksuelle til USA og Ukraine for at søge hjælp. Steder hvor der faktisk er risiko for at kvinden føler sig presset. Så er det i virkeligheden ikke vores forbud der sætter dem i den situation?

En anden begrundelse fra Lilian Bondo er båndet mellem mor og barn, der efter hendes mening ikke skal brydes efter fødslen. Igen må jeg rette opmærksomheden på de løsninger der er tilgængelige i dag. Jeg tvivler stærkt på at mit barn får et tæt forhold til sin ukrainske rugemor, skulle jeg vælge den løsning. Desuden mener jeg ikke at den argumentation kan bruges før vi har forbudt anonym sæd- og ægdonation.

Lilian Bondo foreslår at få et barn med et lesbisk par eller en enlig kvinde. Udfordringen her er risikoen for at et forhold bryder sammen. Hvis det skulle ske ville barnet pludselig have tre eller fire hjem, måske også stedforældre. Det synes jeg ikke er holdbart. Alternativt skulle de ‘ikke-biologiske’ forældre trække sig fra barnets liv, og det hverken kan eller vil jeg acceptere. Hverken for forældre eller barn.

Børn er ingen menneskeret

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann vil heller ikke kigge nærmere på loven. Hun begrunder sin holdning med ordene:

“Jeg mener, vi skal fastholde, at det er forbudt med den form for kommerciel rugemødreskab. Helt generelt mener jeg ikke, det er en menneskeret at få børn”
citat: dr.dk

På trods af at jeg er meget enig med Karen Ellemann i udsagnet om at det ikke er en menneskeret at få børn, er vi alligevel voldsomt uenige i spørgsmålet om et forbud mod brug af rugemødre.

I et land hvor man kan modtage behandling for barnløshed på skatteborgernes regning, hvis man er heteroseksuel eller lesbisk, virker det helt forrykt at man fængsler homoseksuelle mænd for at bringe et barn til verden – selvfinansieret, under ordentlige forhold og uden statslig indblanding.

I mine øjne er det et udtryk for at man ikke ser børn som en menneskeret, men dog en kvindes ret. Det er for en gang skyld et emne i ligestillingsdebatten der er værd at tage op.

Jeg beder ikke om penge eller hjælp

Det er ret vigtigt at lægge mærke til én ting i denne debat. Langt de fleste homoseksuelle mænd beder ikke om finansiering eller en rugemor stillet til rådighed. De beder blot om ikke at blive kriminaliseret for at indgå en aftale mellem to selvstændige mennesker.

Er det virkelig et unfair ønske i et, såkaldt, frit samfund?

Arbejdet kalder

Efter folketingsvalget lovede jeg højt og helligt at mine stemmer ikke ville være spildte. Jeg lovede at fortsætte mit arbejde for et Danmark med mere personligt ansvar og den frihed der følger med. Derfor er jeg også i kontakt med både May-Britt Kattrup og Laura Lindahl der er hhv. sundhedsordfører og social- & ligestillingsordfører for Liberal Alliance, for at sætte fokus på emnet.

Skulle du have input eller viden om området er du mere end velkommen til at skrive en kommentar herunder.

De bedste hilsner

Søren

Fede børn får ikke en ærlig chance

Annette Heick skrev for 11(!) dage siden et indlæg i BT med titlen “Hva’ så, tykke?”, og debatten raser stadig. Senest i går var Anette Heick i Aftenshowet hvor både Audrey Castañeda og næstformanden for Landsforeningen for overvægtige, Christina Villendrup, gav udtryk for deres forargelse.

annette heick fedme

Diskussionen raser kort tid efter den amerikanske fitness-træner, John Burk, lagde en video på Facebook med budskabet om at fede mennesker er dovne og mangler viljestyrke.

annette heick fedme

På trods af Annette’s gentagne forsøg på at fortælle at hun ikke skrev indlægget for at dømme voksne menneskers valg, men derimod de valg voksne træffer for deres børn, blev hun hele tiden skudt i skoene at hun skrev indlægget for at være det bedre menneske der kunne stå og pege fingre. Det har simpelthen provokeret mig i en sådan grad, at jeg ikke kan lade være med at komme med min støtte til Anette.

For kære Audrey, Christina og alle andre fornærmede danskere, Annette er ikke John Burk. Hun påpeger en sunhedsfare, som præcis ligesom rygning, er værd at påtale. Hun skriver endda i sit indlæg:

“Skønt fakta er vanvittige nok og kendt af de fleste, så løser det stadig ikke det problem, at vi ikke kan tale om det. Jeg oplever, at tonen enten er for mild og eftergivende og derfor ingen effekt har, eller at tonen skærpes og derfor opfattes som nedgørende og diskriminerende.”

Og hvor fik hun dog ret. Det øjeblik hun rejser spørgsmålet om forældres ansvar for deres børn bliver hun straks “ugens jagede”, på trods af at tonen slet ikke er skærpet. Det kan vi ikke være bekendt.

Både John Burk og Annette Heick fokuserer det meste af deres indlæg på børnene, og på trods af at Burk også svinger med armene efter voksne mennesker og Annette roder sig ud i noget med at spørge overvægtige om deres vægt på gaden, så synes jeg altså det er vigtigt at holde fast i den del der omhandler børnene. Især den del der omhandler forældrenes ansvar.

Er fedme mishandling?

Jeg er blevet meget overrasket over mit eget netværk, som sammen med Audrey og Christina, har taget højlydt afstand på de sociale medier. Mennesker hvis synspunkter jeg nysgerrigt læser, respekterer og deler på mine egne sider, men som i denne sag indtager selvsamme rolle, som de så ofte har løftet fingre af andre for.

“Ja, Annette, det at ens mor har for høj BMI er samme som at blive slået til blods, få brækket knogler og leve i evig frygt.
Amøben her skylder en kæmpe undskyldning til mishandlede børn for at bagatellisere deres men.”

Ovenstående citat kommer fra en kvinde jeg ellers har stor respekt for. En kvinde der kan skrive så skarpe debatindlæg at alle modargumenter falder til jorden som døde fluer inden de overhovedet er fremstammet. Men lige her bliver hun ramt af sine følelser og laver derfor en opdatering der er så skæv, at jeg faktisk var i tvivl om det virkelig var hende der havde skrevet den.

Annette Heick skrev jo ikke at det var mishandling at et barn havde en overvægtig forælder, men derimod at nogle forældre, uanset størrelse, ikke gjorde alt hvad de kunne for at undgå fedme hos deres børn. Forhold jer nu til det der faktisk står i indlægget.

Tilbage til overskriften – er fedme mishandling? Tja, hvordan definerer vi mishandling? Ifølge Gyldendahls Den Store Danske:

Børnemishandling, fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn, psykisk mishandling og vanrøgt af børn og omsorgssvigt over for børn.

Hvad betyder fedme for dig? Sundhedsguiden.dk nævner bl.a. følgende:

Risikoen for følgesygdomme stiger med graden af overvægt – dvs. jo højere BMI, des større risiko for sygdom. Derfor er fedme mere sundhedsskadeligt end den mere moderate overvægt. (…) Fede mennesker har en mindst tre gange større risiko end normalvægtige for type 2 diabetes , galdevejslidelser, dyslipidæmi (og dermed åreforkalkning ), insulinresistens og lunge- åndedrætsproblemer . Risikoen er forøget for hjertekarsygdomme , forhøjet blodtryk, slidgigt og urinsyregigt.

Så hvad siger du, kære læser? Er dét at udsætte sit barn for en øget risiko for ovenstående sygdomme omsorgssvigt og dermed mishandling? Jeg synes det er et meget åbenlyst svar!

Jeg ved godt at der både kan være både psykiske og fysiske årsager til overvægt, men vi bliver nød til at stoppe med at skjule enhver sørgelig udvikling med at det jo ikke er alle der kan gøre for det. For det kan de fleste godt.

childhood-obesity-fast-food

Hvad skal vi så gøre?

Det vil jeg slet ikke gøre mig til ekspert på og mit indlæg er alene udtryk for frustration over den manglende vilje til at debattere emnet.

Jeg har altid sagt at livskvalitet topper gennemsnitslevealder, og jeg vil aldrig stille mig forrest i kampen for moraliserende lovgivning overfor voksne mennesker. Men det betyder da ikke at vi ikke skal berøre emnerne, og der er altså en verden til forskel på at gå efter voksne selvstændige individders valg og dem de træffer på vegne af deres børn. Børnene er, uanset om vi vil det eller ej, først og fremmest forældrenes ansvar.

Du har måske truffet et valg, men har du givet dit barn samme chance?

For fremtiden

Kære forargede læser — vil du ikke godt prøve at diskutere med åbne øjne og på baggrund af oplysning? Læse hvad der egentlig bliver skrevet? Nu vi er ved det punkt, så gælder det også jer politikere der skulle kigge forbi. Lad vær’ med at ha’ en holdning, bare for at have den.

Hav en dejlig weekend!

signatur_soren_juliussen

Hvad er det lige du laver?

Vi kender det allesammen – “Hvad arbejder du med?” – spørgsmålet der altid falder som ét af de første i mødet med nye mennesker.

Under valgkampen mødte jeg flere mennesker på et halvt år end jeg har gjort hele mit liv – næsten. Her fik jeg selvfølgelig også spørgsmålet nogle gange. Men hvad tror du sådan en liberal folketingskandidat laver? Revisor? Sælger? Advokat?

De fleste bliver overraskede over at høre hvad jeg laver, nok også fordi der ikke er mange der har det arbejde. Men jeg har! Jeg er nemlig grafiker og laver legetøj hos Barbo Toys. Jeg designer æsker, spillebrikker, puslespil, melamin, musikinstrumenter og bøger til børn, til hele verden. Altsammen i tæt samarbejde med min gode kollega Johanne.

Barbo toys

Det er et ret vildt job. Én ting er at lave noget der kommer online eller sidder fast på en bygning, en anden ting er altså at forme idéer til produkter der sælger.

Jeg har været ansat i et år, og først nu begynder mine designs at være i butikkerne for alvor. Efteråret 2015 bliver vores, Johanne’s og mit — det kan vi ligeså godt slå fast nu. Én af Danmarks største supermarkedskæder bliver proppet med vores produkter og designs og flere museumsbutikker, webshops og kæder har allerede sikret julehandlen.

barbo toys

Hos Barbo Toys laver vi både licens-produkter (Mumitroldene, Barbapapa, Smølferne & Miffy) og vores originale produkter. Det med vores egne produkter er ret nyt og en process der er i konstant bevægelse. Det er super fedt at være med til at forme, men det bedste er uden tvivl følelsen når et produkt lander på lageret i tusindvis og kunderne begynder at købe. Det er ligesom eksamen og det er nu man skal holde øje med reaktionerne.

Senest i dag bekræftede lageret at mit nyeste arbejde er landet. Et stort puslespil med dinosaurer. Et projekt der er mit. Hverken form, brikker eller billede fandtes i forvejen, og det krævede derfor et større arbejde at komme igennem. Men det lykkedes og jeg elsker det!

Dinosaur puslespil

 

Er du nysgerrig efter at se mit arbejde? Så tag en tur ind på vores hjemmeside Barbo-Toys.dk. Hvis du skulle få lyst til at handle lidt, måske et nyt dinopuzzle, så har jeg også sørget for lidt rabat. Skriv koden: sorenjuliussen.dk og få 10%.

Nu vil jeg vende tilbage til arbejdet med én af efterårets nyheder.

Hav det dejligt!

prinsessen på ærten

Når katten er ude ….

Chefen er taget på ferie og det betyder (næsten) fri leg på kontoret og på sociale medier. Det er nu det bliver sjovt!

Min kollega, Johanne, og jeg blev enige om at skyde sommeren i gang med et par konkurrencer. Ja, i andre skal jo også have noget ud af at vi er alene på kontoret.

Chefen tror ikke rigtig på at konkurrencer skaber synlighed og derfor har vi brug for din hjælp. Så hvis du vil vinde lidt godt til de små her i ferien, så hop ind og vær med:

Vind et Smølfe-sæt: Her

Vind en Dinosaur-bog: Her

Go go go!

De bedste sommerhilsner

Johanne og Søren