Havde jeg dog bare vidst…

Prins Henrik død

© Det danske Kongehus

“Hans Kongelige Højhed Prins Henrik afgået ved døden.”

Sådan lød meldingen fra Det danske Kongehus onsdag morgen kl. 04.16 på Facebook. En nyhed jeg blev oprigtig ked af at stå op til. Jeg har nemlig aldrig delt skeptikernes syn på Prinsen. Jeg har altid synes han var sindssygt sjov og har altid holdt meget af hans personlige stil og farverige tilværelse. I samtaler med særligt min svigerfamilie er Prinsen altid blevet omtalt i varme vendinger og både min svoger og svigerfar var helt enige om at han var Kongehusets bedste ansigt udadtil.

Jeg nåede alligevel at ytre min utilfredshed med Prinsens beslutning om ikke at blive begravet ved siden af H.M. Dronningen og det fortryder jeg i dag. Det er der faktisk kun én grund til.

LÆS OGSÅ: Henrí – en knækket konge

I indlægget “Henrí – en knækket konge” skriver jeg om Prinsens demenssygdom og mit ønske om at lade Prinsen og familien få ro, men jeg har i tidligere indlæg kritiseret beslutningen om begravelsen i vendinger jeg selv finder komplet upassende i dag. Kritikken var berettiget, men sprogbruget vulgært.

Hvorfor fortryder jeg?

Da Kongehuset i går afholdte pressemøde om Prinsens død, fortalte de blandt andet at hans ønske var at få sin aske delt op og lade den ene del begraves i Fredensborg Slotshave, mens den anden skal spredes over de danske farvande. Særligt sidstnævnte rørte mig. Jeg føler på ingen måde at Prinsen svigter sin kontrakt med danskerne med hans ønske, som ellers var temaet i min kritik.

Jeg undrer mig gevaldigt over at man ikke meldte ud da sagen rullede. Alle de spekulationer om baggrunden for beslutningen og konsekvenserne var jo helt unødvendige. Prinsen elskede livet på havet og hans besøg i hele landet med Kongeskibet Dannebrog – det kan vi da ikke være vrede over. Der er måske mere til historien, men den er nem at spinne.

At dømme før man kender alle kendsgerninger

Jeg ærgrer mig over at jeg dømte Prinsen før jeg kendte hans ønske. Det er en fælde vi ofte falder i når vi hører en halv sandhed og det er en ting jeg virkelig prøver at holde mig fra. Det er en ting vi alle skal prøve at holde os fra. Så godt vi kan og når vi har overskuddet til det.

Vi kan selvfølgelig ikke gå og være total passive i alt der bliver bragt os for øre og jeg har, om nogen, erkendt at mennesket dømmer. Vi skal overveje hvornår vi kan ændrer dommen, ved at fortælle mere end vi oprindeligt havde planlagt. For selvom det ikke nødvendigvis rager andre hvorfor du gjorde som du gjorde, så må du acceptere at du bliver dømt på det folk ved og ikke hele historien bag. Også selvom man kunne ønske sig at de kunne tænke sig til resten…

LÆS OGSÅ: Jo, labels er også for mennesker…

Endeligt synes jeg bare vi skal mindes Prinsen på alle hans farverige øjeblikke og den støtte han har været for H.M. Dronningen.

Dronning Prins

Foto: Mads Nissen/Scanpix

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

“Jeg er en mand – se mig svinge med min diller”

“Hvem var det, der vandt i dag. Det var dem fra Danmark af. Hey hey hey. Store patter.”

landsholdet

Landsholdet umiddelbart efter sejren i Dublin. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Så for søren da, nu er der sgu for alvor ballade for det danske landshold. Feminister og andre krænkelsesryttere kan slet ikke tage afstand nok til de patriarkalske fodboldspillere, der i sejrens rus råbte ’store patter’ uden at tænke på hvordan det bidrager til sexistiske overgreb og sexualisering af kvinder.

Læs hele historien her:tv2 landsholdet i modvind

Men prøv’li’å’hør’her – jeg var Platin-kort-holder i Parken på nedre C i flere år, og både jeg og mine medsøstre sexualiserede spillerne i LANGT højere grad end det man oplever i omklædningsrummet hos landsholdsspillerne. Altså, langt mere direkte og med langt “værre” udtryk. Jeg talte selvfølgelig aldrig vulgært om Oscar Wendt, men det var også fordi vi var hemmeligt forlovede. Faktisk så hemmeligt at han ikke selv vidste det. Jeg vil ikke argumentere at bare fordi vi gjorde noget værre, så er det okay. Men jeg synes jo ikke engang det vi gjorde var negativt.

Faktisk mener jeg slet ikke at man sexualiserer kvinder med kampråbet og jeg kan overhovedet ikke få øje på problematikken. Altså, de kunne også have råbt “STORE NOSSER” eller et eller andet hulemands-udbrud. Det er jo ligemeget hvad det er og i den situation har mændende slet ikke tænkt på kvinder. De har tænkt på deres sejr, deres erobring og deres testosteron-boost har lukket ned for alt andet end reptilhjernens lyksagligheder.

Reptilhjernen er sgu da også meget fræk!

Ja, nu siger jeg altså bare det som mange andre tænker og taler om i hemmelighed. Det er da lækkert med mænd der ikke har afskåret al kontakt til rødderne i hulerne. Den svedige beskidte håndværker, den ubarmhjertige forretningsmand og den testosteron-pumpede rugby-spiller. Det er måske ikke fordi vi ønsker at de skal være fædre til vores børn, men man kunne da øve sig på de indledende runder. Det er sådan noget der bare ligger i os. Det er det der med reptilhjernen. Brede hofter sender et signal om fertilitet hos kvinder og muskler & brede kæber udviser styrke hos mænd. You can’t fight it, you filthy animal!

LÆS OGSÅ: BODY SHAMING – THE STRUGGLE IS REAL

Der er også nogen der ikke synes det er lækkert med det der testosteron, men de kan jo så melde sig ind i Alternativet og møde nogle mere balancerede hen-køn der også sætter pris på økologisk spelt og kampen mod den heteroseksuelle hvide mand. Eller de kan bare finde sig en sød rolig mand der ikke råber “store patter” med drengene. Der findes faktisk mænd der ligger et sted mellem svenske og russiske stereotyper på en mand; og de bliver mere og mere populære.

Det er tåkrummende, men sødt…

Jeg synes vi skal lade Danmarks drenge være lidt i fred. De skal sgu’ have lov til at slå sig lidt på brystet og svinge med dilleren. De skal have deres stolte øjeblikke. Det kan være tåkrummende at være vidne til, men det er sgu også meget sødt.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Partisoldaten has left the building!

Det kan umuligt komme som nogen overraskelse at Liberal Alliance mister medlemmer i disse dage, efter en komplet latterlig politisk december og endnu et nederlag til den liberale dagsorden.

Nogle vil argumentere mod kritikken med ting som mandatfordeling og et umuligt Dansk Folkeparti. Men det er to faktorer vi hele tiden har kendt. “Vi” har bare ikke handlet derefter. I stedet har “vi” jublet og klappet i hænderne over den julegave vi kunne give danskerne. En historisk julegave.

anders-samuelsen-skattelettelser

Men Liberal Alliance kunne ikke give danskerne en julegave. “Vi” havde kigget på noget vi godt kunne li’ og skrevet det på ønskelisten. Men “vi” havde slet ikke købt julegaven.

LÆS OGSÅ: LIBERALISME, IDOLISERING OG LYKKESMEDEN!

I min verden fortæller man ikke nogen at de får en gave før man har købt den. I denne politiske tid hedder valutaen udlændingestramninger og prisen for den liberale julegave er stadig ikke aftalt. Det bliver den i det nye år.

Ligesom de skatteforhandlinger der skulle være fundet sted i foråret ’16 blev rykket til efteråret ’16 og kravet om 5% på topskatten senere røg for Liberal Alliances indtræden i regeringen, således ryger kravet om en skatteaftale for at stemme for finansloven nu til “god knows what”.

En mistet tro

Jeg har ganske enkelt mistet troen på at Liberal Alliance formår at bruge deres mandater på bedste vis. De små sejre hist og her er skønne og fortjener anerkendelse. Det er nok til at bevare min stemme hos LA, men ikke nok til at beholde mig som medlem.

LÆS OGSÅ: HVAD BRUGER DU DIN ENERGI PÅ, KLYNKEMÅS?

Jeg kan stadig sagtens forsvare at stemme på de gode folk hos LA. Jeg er liberal og deler de fleste holdninger med mine tidligere partifæller. Jeg ved hvor mange dygtige mennesker der er involveret i projektet og jeg er slet ikke i tvivl om at vi kæmper for det samme. Men jeg er lodret uenig i at Liberal Alliance er et regeringsparti og jeg er total i mod at have en borgerlig regering der fører socialdemokratisk politik.

Frivilligt-fællesskab

Lad socialdemokraterne og deres kommunistiske venner stå på mål for deres politik og lad borgerlige, liberale som konservative, stå på mål for deres.

Det er på tide at stille Dansk Folkeparti til ansvar og gøre det klart for danskerne at de ikke kan få en borgerlig regering før der er et reelt borgerligt flertal. Også selvom det betyder 10 år ude i kulden.

LÆS OGSÅ: EN LUSSING TIL CHRISTIANSBORG!

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen gaver at vise frem i skolen

Det er jul, det er hjerternes fest og det er i denne tid vi husker på glæden ved at give.

Det er også tiden hvor de små hoveder får opfyldt de ønsker de har krydset af i diverse julekataloger de sidste mange måneder. Eller, de fleste børn gør. For der er jo dem der ikke får noget de kan vise frem for vennerne når de kommer tilbage fra juleferie.

Ønsketræet

I går tog jeg med Kasper, min ven gennem Børns Voksenvenner, i Frederiksberg Centret for at gøre en forskel.

På Ønsketræet hænger der julegaveønsker fra børn på børnehjem, døgninstitutioner, krisecentre eller hårdt ramte familier på Frederiksberg og omegn. Julehandlende kunder i Frederiksberg Centret kan ”plukke” ønsket på træet og opfylde det ved at købe den ønskede gave, pakke den flot ind og efterfølgende aflevere den i Informationen, der sammen med Frederiksberg-Falkonér Rotary Club sørger for at få den bragt frem til det rette barn inden jul.

Vi fandt et ønske på det store smukke træ og gik på jagt efter den perfekte gave ud fra de sparsomme oplysninger. I starten var det selvfølgelig svært for 7-årige Kasper at koncentrere sig om gaven til den fremmede pige, men efter en snak om hvor kedeligt det ville være ikke at få en gave juleaften forstod han vigtigheden af vores mission. Herefter gik han i gang med at finde den perfekte gave.

Det var virkelig smukt at se den lille mand lægge alle kræfter i at udvælge de helt rigtige ting og stoltheden over at stå med en indpakket gave han kunne aflevere i informationen.

Du kan også nå at være med. Gaven skal bare afleveres senest d. 15. december i informationen. Du kan læse mere her: Giv en hjertegave

ønsketræ

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Udsat for grov mobning, men ingen gjorde noget!

mobning

Hej venner,

Jeg startede lige dagen med en af de her “hvad ville du gøre”-videoer på Facebook. Selvom denne video er en smule underlig, idet de kalder en smadret burger for et mobbeoffer, så er der alligevel en god pointe når det kommer til vores prioriteringer i livet. Helt præcist bliver de intetanende kunder på en Burger King sat i en situation hvor de skal forholde sig til en ret direkte situation med mobning og at få udleveret en smadret Whopper. Hvordan tror du folk reagerer? Du kan se videoen her eller læse videre i indlægget.

Mens 95% af kunderne der fik udleveret en smadret burger klager til restauranten, reagerer kun 12% af gæsterne på mobningen af den unge dreng. Selvom manden bag disken ihærdigt forsøger at drage en parallel mellem deres smadrede burger og den grove mobning der finder sted i restauranten, er folk fuldstændig blinde for det. Det er nærmest fascinerende og man bliver nødt til at spørge sig selv: “ville jeg selv sige noget?”.

Vi har vel et ansvar?!

Videoen bekræfter hvad mange andre forsøg har vist; vi kan ikke lide at blande os. Vi er simpelthen så bange for at træde ind i hinandens privatsfære at vi ikke engang kan bede børn om at opføre sig ordentligt. Men har vi ikke et ansvar for at gøre modstand når vi oplever uretfærdighed udspille sig for øjnene af os? På den ene side mener jeg jo ikke at min moral skal diktere hvad andre skal gøre, men på den anden side synes jeg altså der er noget frastødende over voksne mennesker der sidder og ser passivt til.

LÆS OGSÅ: HÆRVÆRK MOD LESBISK PAR – EN LØGN?

Jeg synes det er vigtigt at synliggøre konsekvenserne af vores manglende interaktion med hinanden og jeg synes det er vigtigt at blive med med at lære vores børn at mobning er forfærdeligt. Og selvom videoen er fra USA, så er det også et reelt problem i Danmark.

Undersøgelser viser:

11 pct. af alle skolebørn i Danmark bliver mobbet.
7 pct. oplever at blive mobbet hver eneste uge hele skoleåret.
I gennemsnit bliver to børn i hver klasse mobbet.
41 procent har ofte lyst til at gribe ind over for mobning, men de gør det ikke.
Der bliver mobbet lige meget i skoler på landet som i skoler i byen.
Der bliver mobbet lige meget på skoler i Jylland som på Sjælland.
Der er mest mobning i 4., 5., 6. og 7. klasse.
Der er mindst mobning på de skoler, hvor lærere og elever gør en aktiv indsats mod mobning.

(Kilder: DCUM, Børns Vilkår, Børnerådet, HBSC, WHO)

… hvad endnu mere sindssygt er, at mobning også finder sted hos voksne.

Skal vi kke blive enige om at vi allesammen råber højt næste gang vi ser noget? Og skal vi ikke allesammen blive enige om at belønne og rose børn der udviser godt kammeratskab overfor deres omgangskreds?

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat
Older posts