Cand.Menneske.

30 år og voksen. De fleste møder året med angst og krise. Men ikke jeg.

Søren Juliussen

Jeg bliver ofte spurgt ind til min rejse gennem voksenlivet. Om at have erfaring med livets hårde sider, at rejse, salg, kommunikation, branding, blogging, samfundsdebat, at være en minoritet, ægteskab og det at bevæge sig rundt i alle samfundslag. Om mine interesser indenfor resultatorienteret beskæftigelse i mit professionelle liv og kreativ udfoldelse på scenen, i køkkenet og som vært for de fleste sammenkomster i vennekredsen.

For mange lyder det uoverskueligt at have så mange jern i ilden og ofte peges der i en retning af at ensrette det hele lidt. Finde min styrke og dyrke den. Men den har jeg fundet.

Jeg ved godt jeg har gjort det forkert, men…

Når vi som semi-voksne mennesker forlader folkeskolen begynder vi for alvor at skabe os selv som individer. For rigtig mange er de fleste parametre allerede forudbestemt og der er fastsat normer for uddannelse, at flytte hjemmefra, at finde en partner, få et godt job, blive gift, tage kurser og få børn. For de fleste er der rigeligt at tænke på og jeg tror det er sundt for samfundet at vi har disse normer. Jeg passede bare ikke ind i dem og jeg har gjort alting i helt forkert rækkefølge.

Jeg er som 29 årig i samme forhold som jeg har været i 13 år, kan i dag fejre 5 års bryllupsdag, jeg har godt fat i boligmarkedet og jeg har et CV med erfaring fra en række forskellige brancher, men til gengæld ingen bachelor.

Jeg har brug for jer, venner…

Men min styrke og alle mine aktiviteter de seneste 15 år har peget i én retning. Det har med menneskelig kontakt at gøre. Relationer. For uanset om jeg skriver på min blog, er vært for en sammenkomst eller står på scenen, kan jeg ikke gøre det alene. Når jeg laver kampagner og salgssupporterende indsatser, kræver det at jeg kigger på publikummet og møder dem i øjenhøjde. I min tid i hotelbranchen handlede det kun om én ting; gæsterne og deres oplevelse. Så selvom jeg har bevæget mig fra salg til branding og fra scenen til bloggen (og tilbage igen), så er det ikke så forskelligt endda.

Tak!

Derfor vil jeg gerne takke alle de mennesker jeg har mødt de sidste 15 år. Tak for alt i har lært mig og tak til alle jer der har lyttet til mig og lært noget den anden vej. I har været med til at skabe mig som menneske og brand. Et brand der ikke findes lige nogle andre steder.

Når folk i dag takker mig for at hjælpe med deres opgaver, livsudfordringer, kriser og drømme, har jeg faktisk noget at sige. Og det skyldes ikke mindst min ukonventionelle rejse.

Derfor kan jeg med stolthed i stemmen sige at jeg i en alder af 30 har bestået eksamen og kan kalde mig Cand.Menneske.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Søvn er overvurderet!

2018 er godt i gang og i min travle hverdag har jeg slet ikke fået skrevet om noget som helst. De der kender mig ved selvfølgelig godt at det ikke betyder at jeg ikke har noget på hjerte, så her kommer lige en opsummering af de forskellige aktiviteter jeg går og roder rundt i.

Vi Maler Byen Rød: The Musical 2

Først og fremmest er jeg jo i fuld gang med prøverne på Danmarkspremieren på ”Vi Maler Byen Rød: The Musical 2”. Selvom navnet antyder at forestillingen er en opfølgning til den første forestilling, så er der altså ingen sammenhæng mellem de to opsætninger – udover at vi tager tilbage til 80’erne og alle sangene er fra det danske Melodi Grand Prix.

LÆS OGSÅ: JULIUSSEN PÅ DE SKRÅ BRÆDDER

Vi har den seneste måned haft fokus på korprøverne og fået sunget (næsten) alle sange igennem – inklusiv min duet; ”Der står et billede af dig på mit bord”. Ved første gennemgang af sangen blev vi enige om at sætte den en tone ned, til stor ærgrelse for mig som de seneste mange år har haft sangen som fast del af repertoiret når jeg har fået mere end én genstand, og derfor havde (forholdsvis) godt styr på den. Men nu er det jo en duet og det måtte jeg leve med.

I weekenden blev vi dog enige om at holde den i det originale toneleje, vi fik styr på koreografien og ovenpå en kæmpe udvikling i karakterarbejdet er jeg mere end optimistisk for min egen rolle. De andre har jeg aldrig været nervøse for – de er skide gode alle sammen.

Billetter med rabat?

Forestillingen spiller i perioden 5.-21. april 2018 på Folketeatrets store turnéscene – og jeg kan selvfølgelig skaffe billetter med rabat til både dig og dine venner.

Billetter til Vi maler byen rød

Klik her for at bestille!

Planlægning af min 30 års fødselsdag!

Udover fuldtidsjob og prøver på forestillingen, er jeg også gået i gang med planlægningen af min 30 års fødselsdag, som vi holder sammen med min mands 40 års. Det bliver en kæmpe fest og jeg har VIRKELIG mange idéer til hvordan den bliver uforglemmelig.

Jeg har virkelig tænkt i alle mulige scenarier, aktiviteter, menuer, indslag og venues. Det er virkelig ikke nemt at planlægge en fest der skal leve op til både mine og min mands forventninger.

LÆS OGSÅ: NÅR ENSOMHEDEN RAMMER – OG DU SNART ER 30

Og som om det ikke var nok at planlægge festen, så har jeg den seneste uge haft (aftagende) hold i nakken. I dag var jeg hos kiropraktor, som sagde: “Ja, sådan er det jo omkring de 30. Der begynder kroppen at vise de første tegn på livet”. Jeg døde lidt indeni. Jeg er officielt gammel. Men; den enes død, den andens marcipanbrød – nu får Frederikke & Mads fra Retouch Clinic virkelig travlt med at holde mig ung.

LÆS OGSÅ: NÆSEKORRIGERING – I FINALLY DID IT

Og så skal der jo også være tid til…

Min mand, Kasper (mit ven gennem Børns voksenvenner), mine sjove, skønne, dejlige veninder, champagneklubben, min familie og en weekend-tur til Prag om en måneds tid….

…OG X-FACTOR!

Puha – nu tror jeg jeg vil slutte for i dag og nyde et par timers ro inden aftenens danse- & korprøver på forestilling.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen gaver at vise frem i skolen

Det er jul, det er hjerternes fest og det er i denne tid vi husker på glæden ved at give.

Det er også tiden hvor de små hoveder får opfyldt de ønsker de har krydset af i diverse julekataloger de sidste mange måneder. Eller, de fleste børn gør. For der er jo dem der ikke får noget de kan vise frem for vennerne når de kommer tilbage fra juleferie.

Ønsketræet

I går tog jeg med Kasper, min ven gennem Børns Voksenvenner, i Frederiksberg Centret for at gøre en forskel.

På Ønsketræet hænger der julegaveønsker fra børn på børnehjem, døgninstitutioner, krisecentre eller hårdt ramte familier på Frederiksberg og omegn. Julehandlende kunder i Frederiksberg Centret kan ”plukke” ønsket på træet og opfylde det ved at købe den ønskede gave, pakke den flot ind og efterfølgende aflevere den i Informationen, der sammen med Frederiksberg-Falkonér Rotary Club sørger for at få den bragt frem til det rette barn inden jul.

Vi fandt et ønske på det store smukke træ og gik på jagt efter den perfekte gave ud fra de sparsomme oplysninger. I starten var det selvfølgelig svært for 7-årige Kasper at koncentrere sig om gaven til den fremmede pige, men efter en snak om hvor kedeligt det ville være ikke at få en gave juleaften forstod han vigtigheden af vores mission. Herefter gik han i gang med at finde den perfekte gave.

Det var virkelig smukt at se den lille mand lægge alle kræfter i at udvælge de helt rigtige ting og stoltheden over at stå med en indpakket gave han kunne aflevere i informationen.

Du kan også nå at være med. Gaven skal bare afleveres senest d. 15. december i informationen. Du kan læse mere her: Giv en hjertegave

ønsketræ

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Familien hjemme i sikkerhed!

Lettelse, tårer, kærlighed og gensyn!

De ord beskriver vel egentlig meget godt følelsesregistret i går da vi hentede min søster, svoger og to niecer i lufthavnen. HOLD NU KÆFT! Det var sgu som om det først rigtig gik op for os allesammen hvor voldsomt det må have været for familien der den seneste uge har været igennem et levende helvede.

LÆS OGSÅ: DA IRMA SKRÆMTE LIVET AF MIG

Én ting er at læse om, og se billeder af, naturkatastrofer, men at sidde og høre mennesker du elsker fortælle om deres oplevelser med at være indespærret 13 mennesker i en kælder på bare 4 m2, er noget helt andet. Jeg vil slet ikke prøve at lade som om jeg kan sætte mig ind i det.

tortola før efter orkanen irma

Heldigvis er de mega seje og tager det rigtig rigtig pænt. Men man skal ikke være i tvivl om at sådan noget gør indtryk. Stort indtryk!

…Og selvfølgelig er vi glade for at have dem hjemme, men det er en blandet følelse. De havde været afsted i et halvt år og havde endelig fundet sig til rette. Skolen skulle til at begynde og det begyndte at ligne hverdag. Fra den ene dag til den anden bliver alting vendt op og ned, og det ønsker man ikke for nogen!

Tortola før og efter Irma

Noget af det der gjorde størst indtryk var de billeder og videoer de viste, mens de fortalte om hvordan forskellige steder havde været en fast del af deres hverdagsliv det seneste halve år. Sejlklubben der var smadret, restauranten, baren og hotellet der var smadret og alle andre steder man besøger og benytter sig af når man skal starte et nyt liv på den anden side af jorden. Ingen danskere kan helt forstå hvordan det er. Hvornår har vi stået i den situation?

Her får i måske et billede af den enorme kontrast (og læg mærke til hvordan alt grønt er helt væk):

tortola

Tortola før orkanen Irma

Tortola efter orkanen irma

Tortola efter orkanen Irma

Tortola før orkanen Irma

Tortola før orkanen Irma

Tortola efter orkanen irma

Tortola efter orkanen Irma

Billederne er lånt af min søster & svoger og deres vennepar, der også boede på øen. Alle er sikkert hjemme og det er vi virkelig taknemmelige for!

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Da Irma skræmte livet af mig!

“Hurricane Irma” har ramt det centrale Florida efter at have rusket godt op i Florida Keys de sidste par dage. Her bor min onkel og tante, som, på trods af manglende strøm, heldigvis har haft internet og mulighed for at kommunikere med omverdenen. Det er virkelig rart at have sociale medier når naturen raser og du har familie rundt om i den store verden.

Radiotavshed fra min søster

Værre stod det til da min søster og hendes familie, som i øjeblikket er udstationeret på Tortola (Britiske Jomfruøer), i sidste uge blev ramt af orkanen. Øen har i forvejen dårlig forbindelse til omverdenen og det har været en udfordring bare at føre almindelige Skype-opkald. Efter i tirsdags var der absolut ingen kontakt. Overhovedet! Heller ikke fra deres bedste vennepar der er afsted på samme tur.

hurricane irma virgin islands

Onsdag var uvejret stadig over jomfruøerne og heller ikke her hørte vi noget. Efter et døgn med billeder af total ødelæggelse, bliver man nervøs. Virkelig nervøs.

LÆS OGSÅ: KÆRLIGHED – DET ER NOGET PIS

Min søster, svoger og to niecer bor ved havnen og det så ud som om risikoen for et smadret hjem var større end det modsatte. Jeg vidste at de var forberedte, men jeg tror ikke de var helt klar over hvad der ventede dem. Min niece på bare 10 år glædede sig til at lukke sig inde med slik og stearinlys, for hun havde jo aldrig prøvet det før. Det lød nærmest hyggeligt. Derfor var jeg heller ikke forberedt på hvor voldsomt det ville blive. Ja ja, jeg er total naiv.

tortola-hurricane-irma-damage tortola-hurricane-irma-damage tortola-hurricane-irma-damage

Tak Facebook!

Først fredag kom meldingen, fra min far på Facebook til alle der er i forbindelse med familien, at alle var okay! Sikke en lettelse. Mange havde på det tidspunkt skrevet, ringet og lavet opslag hvor de spurgte ind til hele situationen. Jeg havde selv skrevet til min søster, men vidste godt at hun ikke kunne svare og at vi nok skulle få besked – jeg skrev nok mest for at hun skulle se at jeg havde tænkt på dem, når hun endelig fik signal.

DR.dk: Dansk Familie reddet ud af ragnarok med helikopter

I løbet af fredagen gik det stærkt. Netværket omkring vores kære på Tortola tog fat og fik kontakt med firmaet der har ansvaret for deres udstationering. Herfra kørte live-updates i en sms-kæde, som senere blev til en lukket gruppe på Facebook. Jeg tror ikke det var gået op for mig hvor voldsomt det hele var, før jeg så deres venner og bekendte på øen skrive på Facebook om deres evakuering og det store chok de havde været udsat for.

All flights cancelled!

Som om det ikke var nok, blev der udstedt flyveforbud på og omkring øen. Udefra lignede det kaos og billederne af militæret der uddelte vand og forsøgte at skabe overblik, hjalp ikke! Overhovedet ikke.

Heldigvis fik vi opdateringen i går at der var sendt helikoptere (som ikke hører under flyveforbuddet) var blevet sendt ind for at hente familierne og få dem væk. I nat, dansk tid, fik vi opdateringen af evakueringen var gået godt og at min søster, svoger og niece befandt sig på San Juan og var klar til at flyve til Madrid, for derefter at flyve hjem til København. <3 Jeg glæder mig til at se dem og i morgen samles vi hos min mor til mad, kys og kram…. og så er der altså forbud mod at rejse til de her tropiske steder i orkan-sæsonen!

LÆS OGSÅ: SAMMENHOLD VED DEN AMERIKANSKE AMBASSADE!

Til mine venner der lige nu er på ferie i Florida – pas på jer selv. I er ikke helt så udsatte som øboerne, men lad nu være med at tage nogle chancer. Vi vil gerne have jer helskindede hjem!

Vi slutter lige indlægget med et smil. Det bliver vi nødt til. For jeg har en kæmpe knude i maven. Og jeg er ikke den eneste – selv Svampebob evakuerer…

sponge bob evacuate

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat
Older posts