Mette Abildgaard (C) elsker fedme-epidemier!

Mit forhold til Det Konservative Folkeparti er ikke hvad det har været. På trods af mit konservative forhold til mange aspekter af livet og i særdeleshed opførsel i offentligt rum, er der gennem årene kommet mange mærkelige udmeldinger fra De Konservative der har presset mig længere og længere væk.

Den seneste uges #gyllegate har ikke hjulpet. Jeg er uden tvivl #TeamEva og ærgrer mig over måden hvorpå Rasmus Jarlov har tacklet hele situationen.

Når det så er sagt, så er Mette Abildgaard, sundhedsordfører for de Konservative, altså damen bag seneste skandale. Ja, hun er simpelthen en direkte trussel mod folkesundheden og drivkraft for fedmeepidemien.

Jeg vil personligt straks starte en underskriftindsamling mod Mette Abildgaard og sende en buket blomster til manden der har fået et af landets største medier til at skrive en historie om skandalen.

Årsagen. Den får du her:

mette abildgaard

Link: EkstraBladet.dk – Slikpose til 30 kr. forarger

Indrømmet. Dette indlæg er dybt ironisk og en åben og ærlig latterliggørelse af de kæmpe fjolser der sidder hjemme bag skærmene og mener at de har ret til at svine politikere til. Jeg kunne ikke være mere ligeglad med om Mette Abildgaard spiser slik til aftensmad eller om Helle Thorning ryger en cigaret backstage til DMA. Desværre er dette tyranni fra befolkningen blevet hverdag.

Tendensen har fået flere politikere til at forlade de sociale medier, eller ihvertfald indføre et filter. Det sociale medie som skulle bringe os tættere på vores folkevalgte er blevet en offentlig gabestok og jeg synes det er grimt at være vidne til.

Ja, det er 179 mennesker der bestemmer over os allesammen og jeg synes heller ikke altid at demokratiet er en særlig smuk ting, men det retfærdiggør slet ikke den opførsel vi ofte er vidne til..

Nu bliver jeg måske en smule konservativ at høre på igen, men helt ærligt. Opfør jer dog ordentligt!

Læs Mette Abildgaards geniale svar her!

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Tak for en skøn aften!

Som den faste blog-læser nok har opdaget, så blev Bloggers Delight’s 5 års fødselsdag afholdt i lørdags.

Location hed Radison Blu og omgivelserne var helt i top. God stemning, smukke(!) mennesker og god mad. Det var helt perfekt!

Jeg havde æren af at ledsage Theresa, som var ude for første gang siden hendes skønne søn kom til verden. Jeg indtog rollen som den uforstående barnløse ven når savnet til den lille mand meldte sig, men måtte til sidst se mig slået. At komme hjem til Isaks smil lokkede mere end den udemærkede rødvin jeg skålede i. Det kan jeg faktisk godt forstå, og Theresa havde allerede vist sig som værende en fremragende date.

Bloggers delight fest

Da Theresa gik, havde jeg indtaget lige præcis den mængde alkohol der skal til for at jeg opsøger andre mennesker, så på den måde havde hun altså timet det godt.

Danni sigen

23.30 blev vi hentet i sightseeing-busser, der kørte os til Zen. Her stod den på efterfest med fri bar den første time. Det er et farligt koncept, men virkelig værdsat.

Det blev til et glædeligt gensyn med Pudderdåserne Helene & Katja, nogle fantastisk gode grin med Danni Sigen, udveksling af politiske synspunkter og fællessang med Rikke Chili, et skønt møde med Sy Lee og shots med de smukke piger Cecilie & Camilla & direktøren for det hele, Henrik.

Alt i alt en skøn aften med virkelig uskønne tømmermænd i går. Heldigvis blev de plejet med Nikita på Skodsborg Kurhotel, så det var lige til at klare.

Tillykke med prisen som årets medarbejder, Daniel. Det er så velfortjent.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

På besøg i synagogen

I min tid som politisk aktiv har jeg besøgt mange steder, deriblandt Islamisk Trossamfund og Moskeen på Rovsingsgade. I dag kom turen så til Det Mosaiske Trossamfund i Københavns Synagoge i Krystalgade.

Selverkendelse

På vej mod Synagogen gik det op for mig at mit kendskab til jødedom er yderst begrænset. Jeg kender selvfølgelig til nogle af de historiske begivenheder, men ikke til jødedommen som religion og kultur.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er mit kendskab til jødedommen lig med Barbra Streisand, Grace Adler (Will & Grace), Fran Fine (The Nanny) og Rachel Berry (Glee). Ja, skønne stereotyper af den dramatiske, frembrusende og omfavnende jødiske kvinde – og jeg er vild med dem.

Grace adler

Mens det kan lyde som om jeg gør grin med jødedommen, så forstå én ting. Jeg mener det virkelig når jeg siger at jeg elsker denne stereotype fremstilling. Ligesom jeg elsker den stereotype fremstilling af homoseksuelle og afroamerikanske kvinder.

Indtryk…

For at komme ind til Synagogen, skulle vi først igennem en sluse mod Krystalgade. Modsat både kirker og moskéer, kan du altså ikke bare gå ind. Dette alene er en skamplet i et frit og demokratisk land.

Vi blev taget imod af Jonas Karpantschof (politisk chef) og Mette Bentow (ungdomskoordinator), som viste os vej til Synagogen.

Og hold nu op et rum at komme ind i. Det græsk/romersk-inspirerede kirkerum er præcis ligeså teatralsk som de førnævnte karakterer.

København Synagoge

Bag alteret hænger et stort rødt tæppe i velour som vi kender det fra de store teatre. Mette fortalte tidligt at vi senere på aften ville blive præsenteret for det der gemte sig bag. For en musical-elskende homoseksuel som mig var det helt perfekt.

Mette fortsatte med at fortælle om Dansk-Jødisk historie og traditioner. Om de første jøder i Danmark, forholdet til Kong Christian IV, rettigheder, 2. verdenskrig og selvfølgelig også terrorangrebet 14. februar 2014.

Det første der slog mig var Mette’s ligefremme facon. Selv i dette hellige rum sneg der sig flere bandeord ind i den meget entusiastiske fortælling, og det var tydeligt at jødedommen ikke er missionerende. Det er simpelthen ikke i jøders interesse at tiltrække udefrakommende og faktisk er du kun jøde hvis du enten er født af en jødisk kvinde eller efter flere års studier sniger dig igennem nåleøjet og får lov til at konvertere til jødedommen.

Jeg er ret stor fan af at Mette ikke talte for at overbevise os eller få os med i klubben. Det oplever man sjældent. Uanset om du er til politiske arrangementer eller i religiøse forsamlinger.

Hvad gemmer sig bag gardinet?

Jeg ved du sidder og venter på det her. Hvad gemmer de bag det røde velourtæppe?

Efter en lille times tid trak Jonas tæppet til side og forløste spændingen.

thora ruller københavn

Bag tæppet var to store skabslåger der gemte Det Mosaiske Trossamfunds Thora ruller. Svøbt i rødt velour og med sølv-smykker stod de helt majestætisk.

Da jeg efterfølgende hørte at en Thorarulle er en håndskrevet udgave på pergamentpapir af de 5 mosebøger skrevet i ét hug, forstod jeg hvorfor man passer så godt på dem.

thora ruller københavn

Debat!

Efter besøget i Synagogen gik vi til de mere uformelle lokaler. Her debatterede vi alt fra omskæring og kosher til homoseksuelles rettigheder og Israel.

Jeg vil ikke gengive debatten, da store dele af den handlede om Mette’s personlige, og ikke nødvendigvis Det Mosaiske Trossamfund’s, holdninger. Desuden hader jeg at gengive debatter, da jeg umuligt kan gengive alles argumenter til præcision.

Jeg vil dog gengive et citat fra Mette jeg synes vi skal huske hinanden på:

“You do yours. I do mine!”

Selvom Mette påstår at hun ikke er liberal, så er det et budskab vi er meget enige om.

Hvad lærte jeg?

Ja, udover at blive meget klogere på jødisk historie og kultur, så må jeg altså erkende at mit billede af den flamboyante jødiske kvinde ikke er blevet rykket særlig meget. Mette er en kvinde med ild i, og det stemmer jo altså meget godt overens med den storslåede Oscar-, Tony-, Grammy- & Golden Globe vindende Barbra Streisand og de andre ikoner igennem historien.

Hvis du er lidt i tvivl om hvem Barbra Streisand er, så kan du høre det ikoniske nummer “Don’t Rain On My Parade” her!

Tak for besøget og jeres gæstfrihed !

Til allersidst vil jeg bare minde jer om vores ankomst hvor vi, med politiovervågning, skulle igennem en sluse. Et symbol på den antisemitisme der desværre(!) stadig har plads i det danske samfund.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Whisky – på den lækre måde!

.. som om der fandtes andre måder!

Jeg var i dag inviteret til presseevent for Johnnie Walker Blue Label i smukke omgivelser i Moltkes Palæ i indre by. Anledningen var Johnnie Walkers nye kortfilm med Jude Law og budskabet: “A littte graditude goes a long way – The joy of giving”.

Moltkes palæ

Jeg blev budt velkommen og præsenteret for den første cocktail – Blue Gem. Manden bag den er Danmarks uofficielt bedste bartender, Ted Dako, der vandt den danske udgave af “World class” og tog til Sydafrika for at deltage i finalen.

Ted dako

Cocktailen var en klassisk whisky cocktail – dog med et noget blødere udtryk end man ellers møder på byens cocktailbarer. Et godt alternativ til os der elsker en klassisk old fashioned.

Efter første møde med Blue Label, fik vi serveret whiskyen straight, mens der blev fortalt om historien bag Johnnie Walker. F.eks. vidste jeg ikke at Johnnie Walker er det største whisky brand i verden og at det var John Walkers søn, Alexander, der fik idéen om at indgå samarbejde med byens sømænd og på den måde udbrede kendskabet til navnet i hele verden. Jeg vidste heller ikke at det kun er 1 ud af 10.000 fade der har kvaliteten til at blive mærket med “Blue Label”.

Blue label

Efterfølgende blev vi introduceret til den nye kortfilm. En film der, på trods af sit kommercielle formål, har et rigtig fint budskab om taknemmelighed og hjælpsomhed. Som jeg har sagt tidligere er jeg en sucker for gode reklamekampagner og lad os være ærlige – man kan ikke få nok af positive budskaber… og Jude Law!

jude law johnnie walker

Vi sluttede af i baren, hvor Ted serverede to andre signaturcocktails, mens han fortalte om trends og inspirationskilder. F.eks. dét at flere identificerer sig med de cocktails de bestiller og kendskabet til enkelte brands og special editions er vokset markant.

ted dako johnnie walkerted dako johnnie walker

Her er de to cocktails:

Først Ted Dako’s Tropical Blue, som han lavede til World Class med inspiration hentet fra Hawaii.

tropical blue

Nedenstående fik vi serveret opvarmet og jeg tør godt garantere at den bliver et hit i de kommende måneder når kulden tager fat udenfor.

Vær opmærksom på at der på kortet står den skal serveres kold, men jeg synes virkelig den skal serveres varm. Hæld ingredienserne i en gryde og varm til den er gennemvarm. Bare pas på du ikke koger alkoholen væk.

ted dako johnnie walker tea

Efter eventet gik jeg en tur ved Nyhavn. Bare mig og Johnnie Walker. Gud! Det lyder som en sang – “I took a walk with Jonnie Walker” – bogstaveligt talt!

johnnie walker blue label

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Hunger Games – Gallapremiere

Mockingjay part 2

I går, tirsdag, var jeg blevet inviteret i Imperial til gallapremieren på den sidste del af Hunger Games-serien – Mockingjay part 2 – sammen med den altid smukke Nikita Klæstrup.

En aften jeg har glædet mig utrolig meget til. Både fordi jeg har set alle filmene, det var min første gang til en gallapremiere og fordi en aften med Nikita altid er en god aften. Det var det også i går.

Nikita klæstrup Søren Juliussen gallapremiere Mockingjay(Foto: Rumle Skafte)

hunger games mocking jay part 2 imperial

Filmen

Well, hvor skal jeg starte? Hmmm…

Først og fremmest skal man ikke begive sig ind i en biografsal til visningen af den store finale hvis ikke man har set de foregående. Filmen starter hvor den sidste sluttede og herfra er det altså om at holde styr på hvem der er hvem, hvem de holder med, hvem de plejede at holde med og hvad de er blevet udsat for i løbet af historien.

Filmens univers er stadig flot, sproget storslået og skuespillet godt. Hvis du godt kan lide de foregående film, vil du også kunne lide den sidste.

MOCKINGJAY PART 2

Jeg har det altid svært med slutninger og kan ofte udpege steder i filmen hvor man burde have stoppet. Som regel på tidspunkter der er tilpas storslåede og samtidig giver mig plads til at forestille mig det videre forløb. Det er ikke her instruktøren Francis Lawrence har valgt at slutte filmen – på trods af flere storslåede øjeblikke der gav mulighed for netop det.

Det er som om der hele tiden er en historie der skal fortælles. Som om at én historie slutter og så skal vi lige have den ekstra med. Det fungerer fint et par gange, men på et tidspunkt bliver jeg altså køresyg af turen i spændingskurven. Det blev jeg lidt her. Til gengæld efterladen filmen intet åbent og man kan, med god samvittighed, lægge den bag sig.

Overraskelser er altid godt!

Uden at sige for meget, vil jeg tilføje at jeg er kæmpe fan af historier med et twist. Når der sker noget uforudsigeligt og når hovedpersoner bryder løs fra de rammer der ellers har skabt dem. At Katniss (Jennifer Lawrence) gør netop dette er ingen overraskelse, men hun træffer nogle store beslutninger i denne film.

Særligt én beslutning står som både kraftfuld, symbolsk og stærk. For mig definere den hele pointen med filmene.

Hvad med kærligheden?!

Igennem serien har parallellerne til Twilight været til at få øje på. Særligt i forhold til Katniss’ trekantsdrama med Gale (Liam Hemsworth) og Peeta (Josh Hutcherson) bliver der i den sidste film sat fokus på det svære valg.

I Twilight valgte Bella, Edward – men hvem skal Katniss vælge? og får hun overhovedet lov til at vælge? Er du #TeamGale eller #TeamPeeta?

katniss peeta gale

Hvis du endnu ikke har set traileren, kan du se den her: The Hunger Games: Mockingjay – Part 2 Official Trailer #1

Efter filmen…

Ingen aften uden cocktails. Det er reglen når jeg er ude med Nikita. Derfor tog vi en tur forbi Ruby’s for at runde aftenen af.

rubys cocktails

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat