Må jeg anbefale London?

London

I weekenden tog jeg med min mand, Maj og Torben en tur til London.

Anledningen var koncerten med Dixie Chicks i O2 søndag aften. En koncert der har været planlagt siden længe før jul.

En fast del af vores champagneaftener er er et par timer med country-musik. Særligt Dixie Chicks, Dolly Parton og Josh Turner – så vi skulle selvfølgelig med da Dixie Chicks offentliggjorde sin turné.

Måske kender du ikke Dixie Chicks’ musik, men du kender dem helt sikkert som gruppen fra Texas der sendte en sviner afsted mod Bush og oplevede en sand hate-storm. Der er faktisk gået 13 år siden deres sidste turné i USA.

Dixie Chicks Traitors

Når champagneklubben er på tur, skal der selvfølgelig drikkes bobler på flyet. Her er vi på vej mod London.

Den lille havfrue

Vi var så latterligt heldige med vejret og da vi gik rundt i forårssolen og shoppede, talte vi om at vi havde glemt hvor lækker en storby London egentlig er.

Maj, der har bloggen Travelush.dk, har skrevet meget mere om vores tur her.

Her får i lidt af mine billeder fra turen:

20160429_190248 LondonPicadilly circusbig benBritish guardlondon pubLondonLima Floral London Lima Floral London Lima Floral Lima Floral Londono2 arena

Så, kære læser, hvis du ikke har været en tur i London, så se at komme afsted. Det er fantastisk!

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Årsdag i Korsbæk!

donuts nikita klæstrup

I fredags, d. 8. april, var det præcis ét år siden jeg mødte Nikita til donuts for første gang. Dette skulle vise sig at være startskuddet til et år med en masse skønne oplevelser. Her er et par eksempler på indlæg om vores oplevelser:

Rocky Horror Halloween

Hunger Games Gallapremiere

Geranium – mere end bare mad

FABIOS – MASH – MINT – JULEFROKOST

Årsdagen blev fejret i Korsbæk med rundvisning og festtaffel hos Familien Varnæs!

Korsbæk på Bakken

Sidste år åbnede Korsbæk på Bakken. Byen er kendt fra Matador og har en særlig plads i mange danskeres hjerter – inklusiv mit eget. Faktisk gik det op for mig, da vi gik rundt i Korsbæk, at Matador har en alt for stor plads i mit hjerte i forhold til min alder. Men jeg kan ikke gøre for det. Jeg elsker det univers.

nikita klæstrup søren juliussen

Vi startede med en rundvisning, hvor vi besøgte alt fra grisehandler Oluf Larsen & hans kone Kathrine’s gård og Jernbanecaféen til familien Varnæs’ stuer og Postgaarden. Det var fantastisk! På turen mødte vi også Iben Skjold-Hansen, Gitte Graa & Agnes.

Kathrines gaard korsbæk

korsbæk på bakken

Festtaffel hos Varnæs

Kl. 18.30 stod den på festtaffel hos Varnæs. Her blev vi budt velkommen af frøken Louise, der ledte os ind i dagligstuen hvor fru Varnæs ventede med kanapéer & champagne. Vi fik en lille snak om livet i Korsbæk og gik til bords.

I løbet af aftenen fik vi både besøg af Konsulinde Holm, Bankdirektør Hans Christian Varnæs og Misse Møghe, som spillede forskellige scener fra serien. Det var så fantastisk.

festtaffel hos varnæs

Middagen bestod af både østers, hummersuppe, fois gras, vagtel og nøddebunde med vanilieis. Fantastisk lækker middag.

Personligt har jeg aldrig smagt fois gras, da jeg bevidst har fravalgt det grundet produktionsmetode. Nu smagte jeg det og kan med glæde i stemmen sige at jeg slet ikke kan lide det. Så det er ren win-win.

Efter en masse champagne, to slags hvidvin, rødvin og en god røvfuld portvin, sagde vi tak for i aften og forlod familien Varnæs. Mætte, glade og en kæmpe oplevelse rigere.

Jeg kan varmt anbefale et besøg i Korsbæk og en middag i en af restauranterne. Næste gang tager vi en tur på Kathrines gård og smager den gamle danske mad.

Læs mere om Korsbæk på Bakken

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Påskefrokost – er det nu for de unge?

påskefrokost

Det er blevet forår og helligdagene står i kø. Den første mini-ferie er påsken og hos os blev den fejret som i mit barndomshjem. Det er den faktisk blevet de seneste mange år, da jeg synes det er den type traditioner vi skal føre videre.

Både påske-, pinse- & julefrokoster har en stor plads i mit hjerte. Der er noget specielt over måden vi er sammen på og jeg ved ikke om det er snapsen eller traditionerne der gør det. Uanset hvad vil jeg holde traditionerne i live, med sild, snaps og hvad der ellers hører med.

Snaps – en døende drik?

Ét af de faste elementer ved en klassisk dansk frokost er snapsen. Alle har en holdning til den og alle har deres favorit. Én ting er vi dog enige om, det er ikke en påske-, pinse- & julefrokost uden.

I efteråret lavede jeg et indlæg om mit forsøg med mine helt egne kryddersnapse. Altså, snaps lavet på en klar Brøndum hvor du selv sammensætter smagen. Det var et kæmpe hit. Det kan du læse om her: Haps, haps, haps, nu skal vi ha’ snaps og …og julen varede i 5 dage!

Jeg ved godt at snaps ikke er de unges yndling, men jeg synes snapsen fortjener at vi tager den med os videre. Derfor var det også med stor glæde jeg så at Brøndum var kommet på banen med to nye smags-varianter med en lavere alkoholprocent.

Kryddersnaps

2 kryddersnaps – 12 anmeldere

Jeg gik på påskeferie d. 23. marts, og da jeg kom hjem stod der en pose på min dørmåtte med et lille kort.

“Kære Søren. Til dig, fordi vi ved du elsker snaps. Kærligst Brøndum”

Det var altså ét af de bedre påskeæg og det passede perfekt. Jeg ventede 12 gæster til påskefrokost i søndags, så her kunne de nye snapse altså blive anmeldt grundigt. Selvom snapsene var en gave, synes jeg at både du, kære læser, og Brøndum har bedst af at få sandheden.

Mine gæster kunne deles op i tre grupper:

  1. De voksne (Dem der hellere drikker tequila end jordbærshots)
  2. De unge (Dem der drikker både tequila & jordbærshots – min kategori)
  3. Pigerne (Dem der  foretrækker jordbærshots)

Den voksne gruppe vendte ryggen til de to nye varianter med det samme. “Det har intet med snaps at gøre” lød det. Faktisk meget lig den melding de vestjyske mænd i min mands familie kom med, da de smagte vores hjemmelavede kryddersnapse. Jeg vidste ikke man kunne savne kommen, men jeg tror det er det de gør.

Både de unge og pigerne tog til gengæld godt i mod  de to kryddersnapse med hhv. Æble/Timian og Rabarber/ingefær. Selv var jeg helt vild med æble/timian.

På trods af gruppen der vendte dem ryggen, og i stedet drak en flaske Porse og en O.P. Andersson, blev flaskerne tømt før vi nåede at komme med fadet med æg og rejer. Det må siges at være en succes, og jeg vil varmt anbefale de nye varianter til andre der i fremtiden skal holde frokost for gæster der ikke er store tilhængere af de kendte snapse.

Jeg siger mange tak for gaven Brøndum og glæder mig til at tilbringe mange flere timer i “jeres” selskab!

Jeg håber du, kære læser, har haft en god påske!

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Juice, smoothies og den pæne hud!

 

Indlægget er IKKE sponsoreret, men indeholder affiliate.

Man skal ikke have fulgt meget med på min Instagram for at vide at jeg er umådeligt glad for min slowjuicer.

Jeg ved ikke noget bedre end at starte dagen med friskpresset juice. Du kan tilpasse den så den matcher dine smagsløg og jeg vil våge den påstand, at alle kan lide friskpresset juice. Derudover kan du glæde dig over at din friskpressede juice ikke indeholder tilsætningsstoffer eller store mængder sukker.

Prøv f.eks. min favorit med gulerødder, æble, ingefær, appelsin. Super frisk med en skarp kant. Er både god til morgen, frokost og aften.

Juice_smoothie

Smoothies

Juicing er under konstant beskydning. Det faktum at mange fibre og frugtkødet bliver sorteret fra gør altså at nogen føler behovet for at gå til kamp mod naturens safter. Jeg synes det er unødvendigt at sige at juicing ikke erstatter at spise frugt og grønt, men nu gør jeg det alligevel. Frugt og grønt indeholder meget mere end vitaminer der er godt for os, så selvom du juicer, så glem ikke at spise de hele grøntsager.

En anden mulighed for at få fibrene med i dit daglige indtag er ved at lave smoothies. Der findes et hav af opskrifter og også disse kan tilpasses din smag.

Personligt synes jeg nemt grøntsagssmoothies kan blive grynede når der bruges rå grønt, og jeg koger derfor altid grøntsager som beder og gulerødder. Ikke gennemkoger, men bare lige til de er let møre. Kål, avokado, spinat og frugt koger jeg aldrig.

Jeg ved godt at flere også her vil påpege tabet af vitamer ved kogning, men slap nu lidt af. En grøntsagssmoothie er fantastisk sund, selvom jeg ikke skal kvæles i grynet gulerødskød.

Tilsæt eventuelt skyr og vand til din smoothie, så kan den også fungere som måltidserstatning hvis du føler dig oppustet.

Pæn hud med juice og smoothies

Ja, juice og smoothies kan faktisk hjælpe dig i kampen mod uren hud – også i langt højere grad end de cremer du køber i dyre domme.

Forklaringen er simpel. Langt de fleste årsager til uren hud kommer indefra. En usund krop skinner, så at sige, igennem.

Kroppen renses gennem leveren, nyrerne, tarmene og blæren, så at give dem en pause fra affaldsstofferne er selvfølgelig godt for dig, din krop og dit udseende.

Affaldsstoffer er betegnelsen for det indtag din krop ikke kan bruge til noget. Disse skal udskilles og ved indtag af store mængder usund mad, alkohol eller anden form for usund livsstil, ophobes disse affaldsstoffer i kroppen. Dette kan ses på både hud og hår.

De bedste ingredienser

Her er en liste over de bedste ingredienser til din juice:

  1. Gulerødder
  2. Beder (rødbede)
  3. Selleri
  4. Grønkål
  5. Agurk
  6. Ananas
  7. Tomater
  8. Papaya
  9. Citron
  10. Æble

Ovenstående indeholder gode antioxidanter, vitamer, silica og enzymer.

Vil du læse mere om juice, eller måske komme i gang med din egen forvandling, så besøg Unplugged Juice, der både sælger maskiner, bøger og giver gode råd til dig der overvejer at starte en rensende juicekur.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

TILLYKKE GERANIUM!

geranium 3 michelin

Årets Michelin-stjerner er uddelt og Danmark har fået sin første trestjernede Michelin-restaurant ved et pressemøde på D’angleterre i København.

Jeg besøgte restauranten sidste år og jeg synes det er fuldt fortjent. Du kan læse om mine oplevelse og se en lang række billeder i indlægget her!

geranium

Der skal også lyde et stort tillykke til alle de nye resturanter der er tildelt Michelin-stjerner for første gang og selvfølgelig de der har genvundet og beholdt deres stjerner.

Samlet har vi nu 22 Michelin-restauranter i Danmark.

Du kan læse hele live-opdateringen på tv2.dk.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat