Indrømmet! Jeg er ikke den store læsehest. Faktisk elsker jeg at købe bøger og gør det oftest med hensigten at læse dem. Det er bare ligesom om at jeg har sindssygt svært ved at lukke alt andet ude når jeg sidder med bogstaverne dansende foran mig…. Jeg glemmer simpelthen hvad jeg har læst efter to linjer, fordi jeg ser en fugl der flyver ekstra flot eller fordi jeg tænker på hvad jeg egentlig skal lave når jeg er færdig med at læse. Det er skide irriterende…. Netop på grund af ovenstående er det en lettelse af dimensioner når jeg finder en bog der fanger mig. En bog der er ærlig, rørende, livsbekræftende og lærerig. Sådan en bog er jeg netop blevet færdig med. På bare to dage. Det er, for mig, ret fascinerende.

ham og mig maria haaning

HAM&MIG – Født som dreng, genfødt som kvinde 

Bogen er en fortælling om, og af, Maria, som med sine blot 18 år var den yngste dansker til at få foretaget en kønsskifteoperation. En fortælling om livet som udstødt, anderledes og fortvivlet, men også en bog der uddanner. Både i forhold til menneskelig forståelse, systemets syn på transkønnede og historiske begivenheder.

Bogen er skrevet som den er tænkt, og det er tydeligt at målet har været at opnå så ærlig en form som muligt. Den mission er lykkedes, og man føler på intet tidspunkt at Maria er blevet instrueret eller redigeret. Tværtimod. Maria var 22 år da hun skrev bogen, og det fornemmer man godt. Som bogen skrider frem bliver Maria en god veninde. En veninde du er ked af du ikke har støttet mere end du har. Ikke fordi hun kræver det eller påtaler det, men fordi der bag de skrevne ord gemmer sig en sandhed, der til tider er meget rå.

Tidslinjen i bogen er krøllet. Mens de første skrevne ord er taget direkte fra operationsbordet, kommer Maria, på de næste små 180 sider, igennem hele sit liv. Hun krydsrefererer til begivenheder, personer og oplevelser – præcis som når man fortæller en historie til venner og bekendte. Det er det der gør bogen så ægte.

“Engang var der en af dem, der umotiveret slog mig i maven igen og igen. “Ha, ha, ha, din bøsserøv. Tag den”, sagde han grinende, mens de andre grinede med eller vendte ryggen til. “Maria, for helvede, du brænder!”, skreg en af mine veninder en dag. En af de hårde drenge havde tændt sin lighter og sat ild til mit hår. Jeg sprang chokeret op ad stolen, og løb ud af venteværelset. Jeg cyklede hjem, så hurtigt jeg kunne, og smed mig på min seng og græd mig endnu en aften i søvn.”

Mobning

Ét af bogens store temaer er mobning. Udganspunktet er selvfølgelig i Marias kønsidentitet og de konflikter hun mødte på baggrund af dette, men de oplevelser og følelser hun beskriver, vil enhver der har været udsat for mobning kunne spejle sig i – også de der ikke er blevet udsat for samme grad af både psykiske og fysiske overfald. Jeg har altid haft den dybeste respekt for Maria og andre i samme situation. Jeg har altid ønsket at de skulle finde ro i deres krop og opleve en verden der omfavnede dem. Når man er i så stor konflikt med sig selv, behøver man ikke også at konflikte med alle andre.

Jeg har til gengæld aldrig haft medlidenhed med Maria – hun har optrådt stærkt og selvsikkert, og jeg har ikke skænket det en tanke, at det skjold hun har optrådt med er skabt i ren overlevelse. Det smerter mig at jeg ikke er mere indsigtsfuld, og jeg er dybt taknemmelig for at have fået øjnene op for det. Jeg tror vi er mange der har det sådan – altså, at vi tror vi er mere indsigtsfulde end vi er. Derfor synes jeg også du skal læse bogen. Måske kan du også lære noget?

Genfødt?

Bogens undertitel er “Født som dreng, genfødt som kvinde”, og henviser selvfølgelig til Marias operation. Efter at have læst bogen, sidder jeg dog med en følelse og forståelse af at Maria aldrig har været en dreng. Hendes operation var ikke kønsskifte, men en rekonstruktion til hendes egentlige køn. Det kan lyde som en bagatel, men ikke desto mindre er den vigtig.

“Det var et forfærdeligt syn. Huden var blå og rød. Der var hundredevis af sting, blod og sår over det hele. Men tingen var væk. Og jeg kunne se, der var en skede i stedet. Så jeg kunne ikke tage mig af det makabre syn.”

Bogen beskriver detaljeret hele Marias oplevelse omkring operationen, om tiden før, under og efter. Om glæden ved at få bekræftet at operationen var godkendt, om smerterne under helingsprocessen og den efterfølgende nedtur med pilleafhængighed og isolation. En følelsesmæssig rutsjebane, som kræver mere end de fleste ville kunne klare. Faktisk var det også tæt på at Maria ikke kunne. Det fortæller hun også ærligt i bogen.

maria haaning

Maria pynter sig ikke med fjer hun ikke ejer, og fortæller ærligt om oplevelsen som deltager i TV3’s program “Fristet”, om forholdet til Kenneth (Kongerne af Marienlyst) og sin vilde opførsel i hendes teenageår.

Håb & bedring

På de sidste sider af bogen, er fokus selvfølgelig rettet mod fremtidens ønsker og mål. Maria fortæller om drømmene med hus, have, mand og børn. Om uddannelse, venskaber og kærlighed. Ting man, i løbet af bogen, ikke tror hun kan finde plads til. Jeg mener, der er rigeligt at forholde sig til.

maria haaning

Maria læser i dag fagsupplering til farmaceut, bor med sin kæreste og har fundet ro i sin identitet.

Bogen kan købes HER

(Indlægget, og citater, er skrevet med accept fra Maria, men er alene udtryk for egne holdninger. Indlægget indeholder affiliate.)