Far og far, med hjælp fra en kvinde!

Så blev jeg endelig far… Eller mor!

“Kære Søren K. Juliussen

Familieretshuset har i dag truffet afgørelse i sagen angående din ansøgning om adoption af Charlie C.J. Kristensen.

Vi har truffet afgørelse om, at du kan adoptere Charlie.”

I går, d. 30. maj 2022, modtog jeg et opkald fra Familieretshuset efterfulgt af et brev med ovenstående tekst.

Familieretshuset bevilgede mig adoption af vores datter og gav mig dermed dispensation for 2,5 års reglen der under normale omstændigheder er gældende i sager om stedbarnsadoption. For som reglerne er i dag, bliver vores ansøgning om at blive anerkendt som familie betragtet som en stedbarnsadoptionssag.

Årsagen til dispensationen skyldes, selvfølgelig, at det er blevet vurderet at 16 års samliv og 8 års ægteskab kan betegnes som stabilt og at det er i Charlies interesse at forældreskabet bliver flyttet fra min søster, som bekendt har båret Charlie til verden, til mig.

Med afgørelsen er vi nu en anerkendt familie i juridisk og statslig forstand.

Betydning for lov om medfaderskab

Betyder det så at borgerforslaget og en ny lovgivning omkring medfaderskab er overflødig? Nej. Ingenlunde. For selvom vi nu er i mål med vores juridiske rettigheder og pligter, betyder det ikke at jeg er blevet far. Jeg er til gengæld blevet mor i systemet. For systemet kan ikke håndtere far og medfar. Det kan håndtere mor og far eller mor og medmor.

Derudover er det også målet at et medfaderskab ikke skal tildeles ved stedbarnsadoption og med dispensation for de paragraffer der er lavet i forbindelse med en klassisk familiestruktur, med en forælder der bringer et allerede eksisterende barn ind i et forhold. Medfaderskab skal tildeles ved fødslen når to mænd fra begyndelsen er intenderede, og i praksis, forældre.

Plads til regnbuefamilierne

Derudover så jeg gerne en løsning hvor medfaderskab kunne tildeles den ikke-biologiske far i en regnbuefamilie bestående af to mænd i ægteskab og moderen, i fald det er denne konstellation man har valgt for sin familie. Erfaringer og undersøgelser viser at dette ikke er til skade for børnene. Denne familieform er der dog, desværre, ikke et flertal for på Christiansborg.

Jeg er selvfølgelig helt klar over at der kan opstå diskussioner om samvær ved en eventuel skilsmisse, men jeg er overbevist om at det ikke er meget anderledes end hos den klassiske heteroseksuelle kernefamilie der går gennem Familieretshuset og videre i familieretten for at fastslå samværsordninger. Den manglende opbakning til regnbuefamilier med tre forældre skyldes frygt. Og den frygt havde jeg selv, før jeg mødte, og hørte fra, flere af familierne. Heriblandt Bryan Rice, der VIRKELIG har gjort stort indtryk på mig. Tag et kig på hans familieliv og giv mig én god grund til at han ikke skulle anerkendes som far til hans datter.

Hvad betyder det for mig at have fået bevilget adoption?

Selvom jeg, på papiret, bærer titlen mor, indtil Folketinget får indført medfaderskab, så er vi altså nu to forældre med samme rettigheder og pligter som alle andre. Og det ER en stor sejr for vores familie.

Næste step er selvfølgelig at medfaderskabslovgivning bliver udarbejdet og vedtaget, så vi sikre juridisk sikkerhed for både børn og forældre i familier med to fædre.

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her
(Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Far og far, med hjælp fra en kvinde!