Coronakroppen

Et shoutout til svendebrevet!

Vi nærmer os studiestart og jeg synes det er værd at give vores erhvervsskoleelever en high-five. Svendebrevet er nemlig mere end bare et stykke papir.

mediegrafiker

Jeg har det seneste halve år set hundredevis af jobannoncer indenfor grafisk arbejde, marketing og kommunikation. Fælles for de fleste er et ensrettet fokus på akademiske uddannelser og grader. Uden at anfægte akademikere og deres kunnen indenfor ovennævnte, vil jeg alligevel bruge dette skriv på at kaste lidt lys over hvorfor det kunne være en god idé at se nærmere på kandidater med et svendebrev i hånden.

Et svendebrev er et bevis på en gennemført håndværksmæssig uddannelse. Som mediegrafiker har man altså ikke bare gennemgået 4 års uddannelse med teori indenfor design, kommunikation, foto, web, layout, tekstombrydning og tryk, man har faktisk også haft hænderne i maskinrummet og kender processen fra idé til færdig produkt.

Med mit svendebrev i hånden har jeg f.eks. gennemgået ét af Danmarks største shippingfirmaers 2020-plan og finansielle rapporter og skabt et univers for kommunikation af disse på tværs af on- og offline platforme. Og jeg har ikke alene skabt universet. Jeg har eksekveret det hele fra idé til færdigt produkt sendt ud til kontorer i hele verden.

Med mit svendebrev i hånden har jeg også arbejdet med legetøj og bøger til børn fra 0 til 12 år. Jeg har brainstormen på nye produkter, testet og designet både indhold og emballage, været i kontakt med trykkerier i flere lande og endeligt sikret produkter der kan sælges i alt fra Netto og Rema til Magasin og Illum. Og jeg fik yderligere muligheder for at lære meget mere om markedsstrategier på tværs af de nordiske lande.

Med mit svendebrev i hånden har jeg arbejdet med start-ups og skabt fundament for al fremtidig kommunikation. Jeg har taget produktbilleder, lavet reklamefilm, tegnet illustrationer, lavet blogindlæg og interviews og jeg har med mit svendebrev i hånden sendt iværksættere på gaden med selvtillid og en professionel udseende virksomhed bag sig. Jeg har stået i spidsen for messer, gå-hjem møder og konferencer.

Vi kan ikke allesammen det samme, men vi er denondelynemig værd at se nærmere på når du skal bruge en ny medarbejder

Med mit svendebrev i hånden har jeg sikret mig ansættelser som Brand Manager og Regionalchef, alene fordi jeg har grebet enhver mulighed der bød sig og knoklet for at levere solide resultater indenfor aftalte rammer. Sådan er jeg bare – og sådan har jeg behandlet både min uddannelse og min ansættelser. Med mit svendebrev i hånden har jeg bevist at der er langt fra teori til praksis og at jeg formår at navigere i begge dele.

Med et svendebrev i hånden kan man gå mange veje og gennem ansættelsesforhold, freelancearbejde og frivilligt arbejde skabe sin helt egen professionelle profil. Mit svendebrev har givet mig mulighed for at arbejde med Torvehallerne, Solosocks, Copenhagen Pride, Worklife Barometer, Tupperware, Barbo Toys, Forlaget Globe, OnePiece, BCBGMAXAZRIA og mange flere.

Med en kandidat med et svendebrev i hånden får du en ansat der kender processen fra idé til færdigt produkt. Vi kan ikke allesammen det samme, men vi er denondelynemig værd at se nærmere på når du skal bruge en ny medarbejder.

Stort tillykke til alle jer der efter sommerferien skal i gang med jeres erhvervsuddannelser. I bliver guld værd på den anden side!

//Søren

P.s. Du ser godt ud i dag!

Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her
(Reklamelink)

Følg mig på Instagram og Facebook

ole henriksen

Følg mig på Snapchat

søren juliussen snapchat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Coronakroppen