Havde jeg dog bare vidst…
“Hans Kongelige Højhed Prins Henrik afgået ved døden.”
Sådan lød meldingen fra Det danske Kongehus onsdag morgen kl. 04.16 på Facebook. En nyhed jeg blev oprigtig ked af at stå op til. Jeg har nemlig aldrig delt skeptikernes syn på Prinsen. Jeg har altid synes han var sindssygt sjov og har altid holdt meget af hans personlige stil og farverige tilværelse. I samtaler med særligt min svigerfamilie er Prinsen altid blevet omtalt i varme vendinger og både min svoger og svigerfar var helt enige om at han var Kongehusets bedste ansigt udadtil.
Jeg nåede alligevel at ytre min utilfredshed med Prinsens beslutning om ikke at blive begravet ved siden af H.M. Dronningen og det fortryder jeg i dag. Det er der faktisk kun én grund til.
LÆS OGSÅ: Henrí – en knækket konge
I indlægget “Henrí – en knækket konge” skriver jeg om Prinsens demenssygdom og mit ønske om at lade Prinsen og familien få ro, men jeg har i tidligere indlæg kritiseret beslutningen om begravelsen i vendinger jeg selv finder komplet upassende i dag. Kritikken var berettiget, men sprogbruget vulgært.
Hvorfor fortryder jeg?
Da Kongehuset i går afholdte pressemøde om Prinsens død, fortalte de blandt andet at hans ønske var at få sin aske delt op og lade den ene del begraves i Fredensborg Slotshave, mens den anden skal spredes over de danske farvande. Særligt sidstnævnte rørte mig. Jeg føler på ingen måde at Prinsen svigter sin kontrakt med danskerne med hans ønske, som ellers var temaet i min kritik.
Jeg undrer mig gevaldigt over at man ikke meldte ud da sagen rullede. Alle de spekulationer om baggrunden for beslutningen og konsekvenserne var jo helt unødvendige. Prinsen elskede livet på havet og hans besøg i hele landet med Kongeskibet Dannebrog – det kan vi da ikke være vrede over. Der er måske mere til historien, men den er nem at spinne.
At dømme før man kender alle kendsgerninger
Jeg ærgrer mig over at jeg dømte Prinsen før jeg kendte hans ønske. Det er en fælde vi ofte falder i når vi hører en halv sandhed og det er en ting jeg virkelig prøver at holde mig fra. Det er en ting vi alle skal prøve at holde os fra. Så godt vi kan og når vi har overskuddet til det.
Vi kan selvfølgelig ikke gå og være total passive i alt der bliver bragt os for øre og jeg har, om nogen, erkendt at mennesket dømmer. Vi skal overveje hvornår vi kan ændrer dommen, ved at fortælle mere end vi oprindeligt havde planlagt. For selvom det ikke nødvendigvis rager andre hvorfor du gjorde som du gjorde, så må du acceptere at du bliver dømt på det folk ved og ikke hele historien bag. Også selvom man kunne ønske sig at de kunne tænke sig til resten…
LÆS OGSÅ: Jo, labels er også for mennesker…
Endeligt synes jeg bare vi skal mindes Prinsen på alle hans farverige øjeblikke og den støtte han har været for H.M. Dronningen.
//SørenP.s. Du ser godt ud i dag!
Lyt til min Podcast "Bøssen er ladet med" på Podimo her!
Få Podimo 30 dages gratis via linket her (Reklamelink)
Følg mig på Instagram og Facebook
Følg mig på Snapchat
Ingen kommentarer endnu